Annonce
Landbrug

Ny landbrugsmægler på østlige øer

I fritiden dyrker Frank Poll lidt juletræer, som han og familien sælger fra gårdpladsen i december. Foto: Denny Michael Jakobsen

Frank Poll er ny landbrugsmægler i EDC-kæden Poul Erik Bech, som har udvidet forretningsområdet. Frank Poll har selv et fritidslandbrug ved Skuderløse.

Der er kommet en ny spiller på markedet for ejendomshandel med landbrug og fritidsejendomme på Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, EDC Poul Erik Bech, har besluttet at oprette det nye forretningsområde EDC Landbrug Poul Erik Bech.

- Det har længe været i min bevidsthed at åbne landbrug op som forretningsområde. Vi tilbyder vores kunder rådgivning om alle ejendomsrelaterede aspekter, og derfor er det et naturligt skridt for virksomheden, fortæller Poul Erik Bech.

Den nye landbrugsmægler hos EDC Poul Erik Bech er Frank Poll, der kommer fra en stilling som chef for landbrugsafdelingen i Nykredit.

- Det er et meget specialiseret marked, og det at drive et landbrug er en ganske svær disciplin samtidig med, at lovgivning og regler i branchen er meget komplekse. Det kræver de rette kompetencer for at kunne rådgive kunderne optimalt, og derfor glæder det mig, at vi har fået Frank Poll med om bord, siger Poul Erik Bech.

Der er juletræer af enhver størrelse hos Frank Poll. Når der fældes et, plantes der et nyt. Foto: Denny Michael Jakobsen

Flyvende fra start

Frank Poll er 45 år og har i sine 15 år hos Nykredit først været landbrugsrådgiver og siden hen haft ansvaret for landbrugskunderne øst for Storebælt. Han er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og bor selv på et fritidslandbrug ved Skuderløse nordøst for Næstved. Han har derfor den nødvendige erfaring, faglige indsigt og netværk til at få kickstartet det nye forretningsområde.

- Jeg glæder mig til at være med til at starte EDC Landbrug Poul Erik Bech op. Det er en stor motivation at være med til at starte noget op fra bunden. Jeg kender pengeinstitutterne, revisorer og advokater, og jeg er ved at aktivere hele netværket og tager snakke med dem, som fylder i landbrugserhvervet, og vi har allerede fået de første kunder, siger Frank Poll og fortsætter:

- Vi er blevet taget fantastisk godt imod, og det bekræfter vores antagelse om, at der er brug for en ny spiller på landbrugsområdet, så jeg synes godt, man kan sige, at vi er kommet flyvende fra start.

Frank Poll begyndte i den nye stilling 13. august, og han har domicil hos EDC Erhverv Poul Erik Bech på Ringstedgade 28 i Næstved, hvorfra han servicerer Sjælland og øerne.

- Til at begynde med fokuserer vi på det østlige Danmark, men på sigt vil vi gerne vokse os større, siger Frank Poll, der mener, at det er en styrke, at EDC Poul Erik Bech har et godt brand og en masse afdelinger, han kan trække på.

- EDC Poul Erik Bech har et godt analyseapparat og en god markedsføringsafdeling, og jeg kan trække på kompetencer hele vejen rundt, og samtidig kan jeg bidrage til landbrugsdelen på lystejendommene i samarbejde med den lokale mægler, så vi sammen kan finde den bedste løsning for både køber og sælger, siger Frank Poll.

Frank Poll er ny landbrugsmægler hos EDC Landbrug Poul Erik Bech, hvor han skal stå for salg af landbrugsejendomme på Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Han har selv et fritidslandbrug ved Skuderløse. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Forpagtning vinder frem

Landbruget slås med en høj gennemsnitsalder, påtrængende behov for generationsskifte og høj gæld. Men der er stadig købere derude, selvom køberne måske i stigende grad ikke er landmænd.

- Der er flere og flere købere på markedet, som betragter en landbrugsinvestering som et bedre alternativ til det traditionelle obligationsmarked eller negative indlånsrenter. De ser muligheder i at bortforpagte jorden og udleje bygninger. Dermed tages der en del af risikoen ud af landbruget, forklarer Frank Poll, som mener, at udviklingen kan give unge landmænd en god mulighed for at drive landbrug, selvom de ikke kan finde finansiering til at købe et landbrug.

- Jeg tror, at det at være forpagter vil få en renæssance, og det bliver mere opdelt, hvem der ejer og driver ejendommene. Strukturudviklingen betyder større og større landbrug, og hvis en landbrugsejendom koster 40-50 mio. kr., har de unge sjældent en chance for at skaffe tilstrækkelig egenfinansiering, siger Frank Poll.

- Unge landmænd må også gøre op, hvad der er vigtigst. Er det at eje en ejendom eller at være en dygtig landmand. Hvis de er gode til at tjene penge, kan de også konsolidere sig og senere i livet få råd til at købe en ejendom, fortsætter Frank Poll.

Fra havepavillonen er der en fin udsigt til natur og dyreliv, som bl.a. tæller kronvildt. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrker juletræer i fritiden

Han er selv opvokset på et landbrug ved Sakskøbing, hvor der var svineproduktion og planteavl. Derfor var det oplagt for ham og hustruen Kathrine, der også er opvokset på en gård, at flytte på landet, da de fik børn.

I dag har de tre drenge, Aksel på 16 år, Lauritz på 11 år og Esben på 7 år, der ligesom forældrene nyder at have plads at boltre sig på fritidslandbruget med tilhørende 12 ha, der består af eng, sø og også en lille juletræsplantage.

- Da vi flyttede ind, havde vi lidt fedekvæg, men vi synes, at vi var lidt for afhængige af dem, så vi skiftede dem ud med juletræer, som jeg også ved lidt mere om i kraft af min uddannelse. Vi sælger juletræerne fra gårdspladsen i december og prøver at gøre det lidt hyggeligt, og folk er også velkomne til selv at fælde et juletræ, fortæller Frank Poll.

- Jeg synes, det er sjovt at stå med slutbrugeren og sælge et træ, jeg selv har gået og passet på, som han siger.

Han har også plantet et stykke med majsplanter som foder til vildtet i området.

- Så bidrager vi lidt til naturen den vej rundt. Det er hyggeligt at se kronvildt, då- og råvildt, ænder og fasaner, siger Frank Poll, som også går på jagt en gang imellem.

For ham er det afstressende at have naturen rundt om sig.

- Det er sjovt at komme ud og skære lidt squash i køkkenhaven og være lidt selvforsynende og se planter og træer udvikle sig. En time med buskrydderen er meget afstressende. Det er min golf at gå og passe det. Det giver ny energi, og jeg elsker at tage hunden med ud og klippe lidt juletræer om aftenen, slutter Frank Poll.

- Jeg elsker at se planter og træer gro. Det giver mig ny energi at gå og passe det, siger Frank Poll, som har boet 16 år på fritidslandbruget, der støder op til Broksø Gods' arealer. Foto: Denny Michael Jakobsen
Frank Poll kan godt lide at være lidt selvforsynende og finder det afstressende at gå og sysle i køkkenhaven. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • I fritiden dyrker Frank Poll lidt juletræer, som han og familien sælger fra gårdpladsen i december. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Der er juletræer af enhver størrelse hos Frank Poll. Når der fældes et, plantes der et nyt. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Frank Poll er ny landbrugsmægler hos EDC Landbrug Poul Erik Bech, hvor han skal stå for salg af landbrugsejendomme på Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Han har selv et fritidslandbrug ved Skuderløse. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Fra havepavillonen er der en fin udsigt til natur og dyreliv, som bl.a. tæller kronvildt. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • - Jeg elsker at se planter og træer gro. Det giver mig ny energi at gå og passe det, siger Frank Poll, som har boet 16 år på fritidslandbruget, der støder op til Broksø Gods' arealer. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Frank Poll kan godt lide at være lidt selvforsynende og finder det afstressende at gå og sysle i køkkenhaven. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse