Annonce
Landbrug

Ny skov skal give frirum til naturelskere

Landskabskonsulent og skovrider Søren Paludan ved den nyanlagte Nordrup Kirkeskov. Snoede stier gør det mere spændende at udforske skoven, når den vokser sig større og får den samtidig til at fremstå større. Foto: Denny Michael Jakobsen

Landskabskonsulent Søren Paludan har stået bag opførelsen af en ny skov, der skal give borgerne nye naturoplevelser.

Nordrup Kirke sydøst for Ringsted har rejst en ny skov på et 11,67 hektar stort område ved kirken. Tidligere har det været landbrugsjord, der har været forpagtet ud, blandt andet til det nærliggende Giesegård Gods i en periode.

Nordrup Menighedsråd ønskede dog at etablere en ny skov på arealet, der støder op til Nordrup By, som skulle komme byens borgere, skole, børnehave, vuggestue og spejdere til gode, fortæller Johannes Hansen fra menighedsrådet.

Landskabskonsulent og skovrider Søren Paludan fik til opgave at udarbejde et færdigt projekt og forestå selve tilplantningen. Han er både rådgiver og udfører selv skovrejsning og etablering af have/parkanlæg på blandt andet landbrugs- og lystejendomme.

Han plantede skoven i maj 2016, og forleden tog Landbrugsnyt sammen med Søren Paludan og Johannes Hansen forbi for at se, hvordan skoven har udviklet sig. I det vinterlige landskab står træerne stadig nøgne og små, og det kan være svært at forestille sig, at det en dag bliver en stor og frodig skov. Søren Paludan fortæller her om tankerne bag skoven.

- Når man skal etablere en skov, skal man først og fremmest se på, hvad ønskerne er, og hvad formålet med skoven er. Det kan være, at skoven skal skærme mod vejen, eller bruges til jagt eller lystskov. Dernæst skal man finde ud af, hvordan man laver en spændende sammensætning af træer og buske. Det afhænger også af, om det er en leret, sandet eller våd jord. Ved etablering af Nordrup Kirkeskov har jeg lagt vægt på, at der er variation i beplantningen og partier med nåleskov, hvor der er stedsegrønt. Det giver et skjulested for vildtet, fortæller Søren Paludan og fortsætter:

- Skoven er også anlagt med snoede stier, der får skoven til at virke større, og lysåbne arealer, der giver en bedre oplevelse end mur-til-mur-skov, forklarer Søren Paludan.

Det lysåbne areal er koncentreret rundt om en gammel mergelgrav, hvor et egetræ knejser. Et skovbryn med buske og træer giver læ i kanten af skoven, og ellers er skoven anlagt med bøg, lærk, tujagran, douglasgran, eg, avnbøg, birk, skovfyr, hassel, kirsebærtræer, spidsløn og forskellige buske i bunden, der dækker for ukrudt og græs.

Der er plantet et lille stykke med forædlet hassel for at give skoven en ekstra dimension med storfrugtede hassel, så brugerne selv kan høste hasselnødder på buskene om få år. Allerede nu kan man se raklerne på hasselbuskene, så det er et udtryk for, at de allerførste nødder kan plukkes det kommende efterår.

Bålhytte og sø
Alle træer og buske i Nordrup Kirkeskov er sirligt placeret, så de passer sammen, og de er plantet i buede rækker.

Selvom træerne ikke har lang tid på bagen, har de alligevel nået at vokse et godt stykke i vejret. Rødeg og kirsebær er allerede over to meter høje, og i partiet med skovfyr og birk er de nu snart en meter høje skovfyr omgivet af birk, der også er tæt på to meter.

Søren Paludan rynker dog lidt på næsen, da en hare kommer løbende. Det er ikke en skovriders bedste ven, så længe skoven ikke har vokset sig større, da træerne kan tage skade, hvis haren spiser skud og bark.

Johannes Hansen fortæller, at det er planen at etablere en bålhytte og anlægge en sø, der skal gøre det ekstra attraktivt at benytte skoven. En friluftsscene til blandt andet friluftsgudstjenester er også under overvejelse.

Søren Paludan har haft sit landskabskonsulent-firma i 13 år, og han købte i 2000 Kærehave Skov i Ringsted på 28 ha.

- Jeg bruger blandt andet skoven til at eksperimentere og har nyplantet 10 ha. skov og skabt nye brugsmuligheder i skoven med nye stier og en fitness-bane, fortæller Søren Paludan, der også har juletræssalg fra skoven, der har 70.000 brugere om året.

Handler om at være til stede i naturen
Det, at skabe oplevelsesmuligheder, ligger ham meget på sinde.

- Det handler om at skabe et frirum, hvor vi kan være til stede i naturen. Jeg oplever mange landmænd, der har mange hektar, men hvor det hele måske er blevet lidt for rationelt, og hvor der er behov for at skabe nogle frirum. Det kan give et helt nyt rekreativt område, hvis du anlægger en skov i forlængelse af gård og park, fortæller Søren Paludan og fortsætter:

- Det er vigtigt at fokusere på et lidt større naturområde i stedet for at have mere spændende jagtmæssigt, men også natur- og oplevelsesmæssigt. De fleste jægere er interesserede i naturen, og det kan være fantastisk at opleve nattergale eller fiskehejrer ved søen, hvis du skaber levemuligheder for frøer og padder, fortæller Søren Paludan.

Flere vil have smukke rammer
Han oplever også en øget interesse for at skabe nye rekreative områder.

- Der er en stigende interesse for at lave nogle smukke rammer ved gården fra folk, der har købt landejendomme eller lyst- og fritidsejendomme. Mange gårde er også blevet større, og dermed er der også større interesse for at skabe bedre rammer omkring gården, siger Søren Paludan.

Ukrudt skal væk
I forbindelse med skovrejsningen i Nordrup Kirkeskov står Søren Paludan for tre års vedligeholdelse af skoven, hvor han følger, om skoven udvikler sig, som den skal, og sørger for at holde ukrudtet væk.

- Vi kører med en lille traktor langs rækkerne, så ukrudtet ikke skygger for planterne og tager al vandet. En effektiv renholdelse er vigtig i vækstsæsonen, forklarer Søren Paludan, som selv går på jagt og elsker at komme ud og fortælle om mulighederne, hvad enten der skal anlægges skov, park, sø, allé til gården eller noget helt femte.

- Jeg elsker at få lov til at være kreativ og komme ud og møde en masse spændende mennesker og åbne deres øjne for de muligheder, der er. Det er utrolig tilfredsstillende, siger Søren Paludan.

Er man interesseret i at rejse skov, kan man i øvrigt få tilskud til skovrejsning på et areal ned til to hektar.

Johannes Hansen fra Nordrup Menighedsråd foran indgangen til Nordrup Kirkeskov, som er anlagt for at skabe naturoplevelser for byens borgere, børnehave, vuggestue, skole og spejdere. Foto: Denny Michael Jakobsen
Lysåbne arealer giver skoven variation og danner et åndehul, hvor man kan hvile sig på bænken ved egetræet eller spise madpakker. Landskabskonsulent Søren Palaudan og Johannes Hansen fra Nordrup Menighedsråd har valgt at bevare egetræet fra den gamle mergelgrav. Foto: Denny Michael Jakobsen
Skovfyr-træet står smukt i det vinterlige landskab omgivet af de næsten to meter høje birketræer i baggrunden. Foto: Denny Michael Jakobsen
Den nye skov ligger i forlængelse af kirkegården og Nordrup By. I baggrunden kan man se Nordrup Kirke. Foto: Denny Michael Jakobsen
Et område med forædlet hassel giver skoven en ekstra dimension, når brugerne selv kan høste hasselnødder på buskene om få år. Foto: Denny Michael Jakobsen
Allerede nu kan man se raklerne på hasselbuskene, så de første nødder kan plukkes til efteråret. Foto: Denny Michael Jakobsen
Søren Paludan købte for 18 år siden Kærehave Skov i Ringsted Kommune og har siden nyplantet skov og udviklet området med nye stier, bålhytte og fitness-bane, som man kan se i baggrunden. Foto: Denny Michael Jakobsen

Nordrup Kirkeskov

Nordrup Kirkeskov

Skoven er rejst på et 11,46 ha. stort område på Nordrup Kirkes jord i forlængelse af kirkegård og Nordrup By.

Skoven er rejst i samarbejde med Region Sjælland, da regionen skulle finde bynær erstatningsskov i forbindelse med byggeriet af det nye supersygehus i Køge, hvor det var nødvendigt at fælde fredskov for at gøre plads til veje og p-pladser.

Erstatningsskoven er derfor rejst ved Nordrup Kirke og Ugerløse Kirke i Nordvestsjælland.

Landskabskonsulent Søren Paludan har stået for anlæggelsen af Nordrup Kirkeskov.

  • 27lnf skov1
    Landskabskonsulent og skovrider Søren Paludan ved den nyanlagte Nordrup Kirkeskov. Snoede stier gør det mere spændende at udforske skoven, når den vokser sig større og får den samtidig til at fremstå større. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 27lnf skov8
    Johannes Hansen fra Nordrup Menighedsråd foran indgangen til Nordrup Kirkeskov, som er anlagt for at skabe naturoplevelser for byens borgere, børnehave, vuggestue, skole og spejdere. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 27lnf skov2
    Lysåbne arealer giver skoven variation og danner et åndehul, hvor man kan hvile sig på bænken ved egetræet eller spise madpakker. Landskabskonsulent Søren Palaudan og Johannes Hansen fra Nordrup Menighedsråd har valgt at bevare egetræet fra den gamle mergelgrav. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 27lnf skov3
    Skovfyr-træet står smukt i det vinterlige landskab omgivet af de næsten to meter høje birketræer i baggrunden. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 27lnf skov4
    Den nye skov ligger i forlængelse af kirkegården og Nordrup By. I baggrunden kan man se Nordrup Kirke. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 27lnf skov5
    Et område med forædlet hassel giver skoven en ekstra dimension, når brugerne selv kan høste hasselnødder på buskene om få år. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 27lnf skov6
    Allerede nu kan man se raklerne på hasselbuskene, så de første nødder kan plukkes til efteråret. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • 27lnf skov9
    Søren Paludan købte for 18 år siden Kærehave Skov i Ringsted Kommune og har siden nyplantet skov og udviklet området med nye stier, bålhytte og fitness-bane, som man kan se i baggrunden. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket