Landbrugsnyt har sammen med skovrider og landskabskonsulent Søren Paludan været ude og se på, hvordan skov og nyplantninger klarer tørken, og hvad man skal gøre, hvis man har nyplantede træer.
Sommeren 2018 ser ud til at blive den tørreste i mands minde, og landbruget er hårdt ramt på udbytterne. Men hvordan ser det ud for nyplantet skov. Landbrugsnyt har sammen med skovrider og landskabskonsulent Søren Paludan været ude og se, hvordan nyplantningerne klarer tørken.
Hos Anders Lydehøj ved Ronesbanke ved Præstø har Søren Paludan plantet 3,5 ha skov i maj, og vi tog forbi for at se, hvordan skoven klarer de tørre, solrige forhold.
- Man må sige, at den nyplantede skov klarer det forbløffende godt. Det er kun meget få træer, der har gule blade, konstaterer Søren Paludan.
Anders Lydehøj fortæller, at han har punktvandet lidt med en vandslange, men kun i den del af skoven, der ligger tættest på huset. Resten er slet ikke vandet.
Træerne er plantet i forskellige bevoksninger eller grupper, så hurtigtvoksende træer som rødeg, spidsløn, fuglekirsebær og ægte kastanje står i samme område, så de ikke skygger over langsomtvoksende træer.
Der er også en bevoksning med eg, lind og skovfyr, og de langsomtvoksende bøgetræer er plantet sammen med lærk og thuja.
Særligt thujaerne og skovfyr lider i tørken, mens løvtræerne klarer tørken godt.
- Nåletræer er stressede af tørken. Vi plantede dem omkring 1. maj, og træerne har nåle fra start af, så der sker en stor fordampning fra den dag, de er plantet. Da løvtræerne derimod udvikler blade og først springer ud 3-4 uger efter, de er plantet, har de allerede på det tidspunkt et godt rodsystem, forklarer Søren Paludan.
Den bedste metode til et godt resultat af den nyplantede skov er at holde jorden fri fra ukrudt, så træerne ikke skal konkurrere om vand og næring med ukrudtet.
- Det er alfa og omega at holde jorden ren. De største problemer ser vi, hvor jorden ikke er blevet klargjort ordentligt inden plantning. Græs og særligt kvikgræs er slemt, fordi det får udløbere. Den bedste metode er inden plantning at sprøjte med roundup, harve og pløje jorden. Efter plantning renser vi jorden med en en-rækket radrenser 4-5 gange i løbet af sæsonen, fortæller Søren Paludan.
Han forklarer videre, at det faktisk er 3-4 år gamle træer, der har det sværest i tørken.
- Særligt hvis de står på let og sandet jord, er det et problem. Nyplantede træer fylder ikke så meget på det samlede areal, men når træerne er 3-4 år gamle, har de en større krone og dermed en langt større fordampning og har brug for mere vand, forklarer han.
Ofte ser man træer, der er gået ud ved motorvejsbeplantninger, fordi der er for lidt plads til roden, oplyser Søren Paludan.
- Hvis rodrummet ikke er godt nok, går det galt, siger han.
Men også 100-årige træer kan lide i tørken, og hvis først veddet (stammen) for alvor er blevet misfarvet, er der ikke noget at gøre. Hvis man lever af at sælge træ, kan det koste mange penge, hvis træet får striber eller fregner og ikke kan sælges som kævler til savværksindustrien, men må sælges som brænde i stedet.
- Hvis bøgens rødder går ned under grundvandet, kan den blive misfarvet. Det så vi flere eksempler på i 1975-76, hvor det også var meget tørt. På Lolland, hvor vandet står højt, kan det blive et problem. Skaderne indtræder først året efter, så man kan overveje at fælde sådanne træer til vinter, fortæller Søren Paludan.
Egetræet klarer tørken ved hjælp af en overlevelsesmekanisme, der gør, at træet afsnører kviste og grene. Dermed klarer træet sig forbløffende godt igennem en tør sommer.
Har man selv nyplantede allétræer, hæk eller buske i sin have, anbefaler Søren Paludan, at man vander for, at de ikke skal gå ud.
- Har man plantet en bøgehæk, busk eller træ i en højde af 1 m eller mere, skal man være opmærksom på, at de ikke har en stor rod. Toppen er fem gange så stor som roden, så de går ud, hvis man ikke vander dem, fortæller han.
Vandingen skal foregå om aftenen.
- Vanding er afgørende i haver dagligt i løbet af sæsonen over en treårig periode, når det gælder nyplantet hæk, buske og små træer i have og langs alléer. Planternes blade har spalteåbninger, som er lukkede om dagen. De åbner sig om aftenen, så det er vigtigt at overbruse toppen af planterne om aftenen. Det giver bladene nyt liv, og det er særligt vigtigt, når planterne er pressede, forklarer Søren Paludan.
Hvis et træ lider i varmen og har gule blade, skal man ikke nødvendigvis give op, for der kan godt være liv i roden.
Selvom nyplantede nåletræer lider særligt meget i tørken, er det ifølge Søren Paludan for omkostningstungt at begynde at vande større partier af dem, da det hurtigt bliver dyrere end, hvad det har kostet at plante dem. Enkeltstående træer i haven kan man dog godt vande.
Lysninger og herlighed
Hvis enkelte træer i den nyplantede skov går ud, er det ikke nogen katastrofe, da det ofte sker i små pletter med særlig sandet jord.
- Det betyder, at du får små lysninger i skoven, og det gør, at skoven ikke ser så menneskeskabt ud, siger Søren Paludan.
Han har plantet træerne hos Anders Lydehøj i krumme linjer for at få skoven til at se større og mere naturlig ud. Og det er da også herlighedsværdien, der har fået Anders Lydehøj, som er byggesagkyndig og har lidt hobbylandbrug ved siden af, til at få plantet skov på den tidligere vinterrapsmark, der gik op i flammer for fire år siden.
- Hvis vi skulle have glæde af en skov, skulle vi gøre det, inden vi blev for gamle. Nu får vi glæden af at se skoven vokse op, siger Anders Lydehøj, der glæder sig over, at han har fået tilskud, og skoven allerede har fredskovsstatus.
Ansøgningsfristen til
skovrejsning er i år 15. september.