Annonce
Landbrug

Nyt liv i parken

Rododendron busken er altid en pryd for øjet. Foto: Privatfoto

Naturen og smukke omgivelser er som medicin for os. Vi bliver gladere, ja den mentale sundhed ligger lige uden for døren, siger skovfoged og landskabsarkitekt Søren Paludan.

Den flot anlagte have behøver ikke være tidskrævende at passe, hvis den er rationelt anlagt, mener skovfoged og landskabsarkitekt Søren Paludan.

- Parken eller haven skal tilrettelægges, så vi ønsker at bruge den og trives, når vi er der, eller kigger på den. Typisk skal den have en vis størrelse, men også anlægges, så den er rationel at driver. De færreste har råd til en fuldtidsgartner, og skal man selv passe den, er det typisk et ønske, at det ikke må være for tidskrævende, siger skovrider og landskabsarkitekt Søren Paludan.

Han nævner også, at man sagtens kan anlægge an park med spændende træer, kønne buskgrupper og større græsflader, uden at plejen behøver at tage så lang tid.

- Tingene skal tilrettelægges, så de er enkle at vedligeholde. Kønne og blomstrende buske anlagt i de rette grupperinger er ligeledes vigtige rammer for haven. Det kan være et område med rododendron under nogle gamle ege, som blomstrer flot i maj. En gruppe med dronningebusk, kolkwitzia med et kæmpe blomsterflor af små lyserøde trompetagtige blomster i juni måned og andre buske, der følger med blomster senere.

Et smukt duetræ med sine hvide blomster pryder haven. Foto: Privatfoto

Løgplanter giver livlig blomstring

- I vintermånederne findes der også blomstrende buske - troldnød med sine små gule blomster og kejserbusk med sine hvidlige blomster fra december til februar. Løgplanter i stor skala er med til at give livlig blomstring og storslåede indtryk fra det tidlige forår. Påskeliljer og krokus er robuste, og der skal bruges store mængder, gerne 10.000 i en park på 5000 kvadratmeter. Den enkle model er at lægge løgene inden plænen sås om efteråret. Krokus kommer gerne i marts efterfulgt af påskeliljer et par uger senere, og derfor kan de ligge sammen, siger Søren Paludan.

Efter hans mening er valget af træer og deres placering afgørende.

- En stor flot hængepil kan være imponerende det ene sted og malplaceret et andet sted. Ægte kastanje, tulipantræ og ginko er blot eksempler på træer, der passer i mange større haver, fortæller Søren Paludan.

Krokus er et herligt forvarsel om foråret på vej. Foto: Privatfoto
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kæmpe fyr i haven

Gamle træer skal der værnes om - især egetræer. Nåletræet må man heller ikke glemme, mener Søren Paludan.

- Sequadendron - bedre kendt som kæmpe fyr - der er verdens største træ og kommer fra Californien, er en pryd i enhver større have. Eventuelt kan der plantes en gruppe med dem, siger skovfogeden.

Han tilføjer, at hvis haven grænser op til en lille lystskov, så opnås yderligere en dimension.

- Et lille skovstykke på blot 500 eller tusind kvadratmeter kan have stor effekt. Et større skovstykke på et par hektar, som der kan opnås tilskud til, giver flere muligheder. Det kan være et anlæg med snoede græsspor, små lysninger og spændende bevoksninger. Den nuværende skovrejsningsordning synger på sidste vers, så grib chancen, for ordningen forsvinder muligvis helt, opfordrer Søren Paludan.

Han oplever ofte, hvordan vi har vænnet os til rammerne på gården og har måske brug for en øjenåbner.

- Oprydning, flotte udsyn over markerne, fritstilling af smukke gamle træer og løgplanter i tusindvis kan være en fantastisk ny ramme. Naturen og smukke omgivelser er som medicin for os. Vi bliver gladere, ja den mentale sundhed ligger lige uden for døren, påpeger Søren Paludan.

En stor eg under plantning. Foto: Privatfoto
  • Rododendron busken er altid en pryd for øjet. Foto: Privatfoto
  • Et smukt duetræ med sine hvide blomster pryder haven. Foto: Privatfoto
  • Krokus er et herligt forvarsel om foråret på vej. Foto: Privatfoto
  • En stor eg under plantning. Foto: Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket