Annonce
Landbrug

Nytårsudtalelse: Vi tror på landbruget

Landbruget bidrager i høj grad til klimavenlige løsninger, skriver Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion i årets nytårsudtalelse. Foto: Arkiv

Landbruget skal godskrives de bidrag, erhvervet giver til klimaindsatsen, skriver formanden for Gefion i dette nytårsbrev.

NYTÅRSHILSEN: Landbruget har været gennem et turbulent år - tørke, et hårdt Brexit og et marked, der forhåbentlig giver os stigende svinepriser på grund af svinepest i Kina. Men rammer svinepesten vores del af Europa, vil det få katastrofale konsekvenser for hele vores erhverv.

Men der er brug for dansk landbrug. Vi kan nemlig producere nogle af de mest klimavenlige fødevarer - og det er klimaet, der sætter dagsordenen de næste mange år frem.

Først og fremmest vil vi huske 2018 for en historisk tørke og derefter for en tørkepakke, der startede godt, men som endte med stort set ingenting. Fra en klase saftige vindruer til en enkelt tør rosin.

Det er på sin plads at anerkende den politiske vilje, men beskæmmende at vide, at det i høj grad var embedsværket med juristerne i spidsen, der spændte ben for en bedre tørkepakke.

Politikerne havde rigtig gode intentioner, men hver gang embedsværket blev spurgt om mulighederne for at hjælpe landbruget var standardsvaret, at det ikke kan lade sig gøre.

I den forbindelse er det helt på sin plads at rose Landbrug & Fødevarer, der i den grad har knoklet for en tørkepakke. Og bagefter knoklede de videre for at skabe bedre vilkår for medlemmerne.

I skrivende stund kan vi se ind i en finanslov, der forhåbentlig er starten på et lille opgør med de mange særskatter, der rammer landbruget. Nu bliver der mulighed for at udskyde beskatningen af sælgerpantebrevene, fosforafgiften på foder bliver fjernet, og der er en reel mulighed for, at næste skridt kan blive pesticidafgiften.

Forurenende spildevand

I Gefion har vi i 2018 brugt mange kræfter på at undersøge og dokumentere, hvordan spildevand påvirker vandløbene. Og det er ikke uden grund. For forskning viser, at selv lidt urenset spildevand i vandløbene slår de insekter og fisk ihjel, som Miljøstyrelsen bruger som indikator på, om et vandløb har god økologisk tilstand.

Vi har taget vandprøver, der viser, at selv renset spildevand bidrager med så meget kvælstof, at det påvirker vandløbene negativt. Og vi har dokumenteret, at der løber urenset spildevand ud i et vandløb, der er målsat i vandplanerne.

Vi kan altså genslynge vandløb og gøre mange andre ting for at forbedre miljøet i vandløbene. Men det har ingen effekt, så længe der ikke er styr på spildevandet. Vandkvaliteten er den afgørende faktor for vandmiljøet. Derfor kigger vi i 2019 på, hvilke miljøfremmede stoffer der er i overfladevand fra veje og hustage, og som løber direkte ud i vandløbene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimavenligt landbrug

Klimaet er allerøverst på dagsordenen, ikke blot i Danmark, men i hele verden. Og selvom fødevareproduktionen ofte får skyld for at være den helt store synder i klimaregnskabet, så er jeg sikker på, at netop dansk landbrug har et meget stort forspring, når det gælder klimavenlig fødevareproduktion.

Som erhverv har vi altid arbejdet med teknologiske løsninger, optimeret bedriften og udviklet os i takt med forbrugernes ønsker, og det kommer os til gode nu. Jeg tror, at udlandet vil kigge på dansk landbrug for at hente inspiration til en klimavenlig fødevareproduktion - vores dyrkningsmetoder, viden om fodersammensætning og teknologiske løsninger er i verdensklasse.

Vi har et stærkt udgangspunkt med mange muligheder, og det skal vi både være stolte af og bruge til vores og klimaets fordel.

Men det ærgrer mig, at det er energisektoren, der bliver godskrevet for alle tiltag med halmvarme. Og det er transportsektoren, der får roserne for at bruge biobrændstof, når det er landbruget, der leverer halm til varmeværkerne og producerer den biomasse, der bliver til biobrændstof.

Som det er nu, står landbruget tilbage og skal stadig reducere CO2, ammoniak - selvom vi her er en del af den værdikæde, der bidrager til klimavenlige løsninger. Det skal laves om. Landbruget er en del af løsningen, men så vil vi også blive godskrevet for det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi gør en forskel

I Gefion prioriterer vi det politiske arbejde højt, fordi vi vil gøre en forskel for vores medlemmer. Det gør vi hver eneste dag, og i alt hvad vi laver - fra store, principielle retssager, til hjælp til vandløbslav og grupper af medlemmer, der bliver ramt af fx BNBO, oversvømmelser eller noget helt andet.

Vi kommer langt med dialog og faglige argumenter, og ofte samarbejder vi med lokale byrådsmedlemmer om en konkret sag. Vi taler landbrugets sag over for folketingsmedlemmer fra alle partier - og det flytter holdninger.

Med ønsket om et godt nytår til alle i landbruget.

  • Landbruget bidrager i høj grad til klimavenlige løsninger, skriver Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion i årets nytårsudtalelse. Foto: Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen