Økologisk kaninavler mærker stor interesse

I gamle dage var det normalt at spise kaninkød, da det var billigt og krævede lidt plads, men i dag er det de færreste forbrugere, der overhovedet har smagt kaninkød. Kaninen er da også i dag for mange blevet et kæledyr, men Landbrug & Fødevarer søsatte i 2017 et projekt i samarbejde med Danmarks Kaninavlerforening om at udvikle en økologisk kaninproduktion.

Syv kaninavlere er med i projektet, deriblandt Henrik Ørnstrøm, som bor på Langebjerggård i Eskebjerg næsten helt derude, hvor kragerne vender mellem Sejerøbugten og Saltbæk Vig.

Her har han 8 avlshunner og 2 avlshanner af den danske nationalrace Hvid Land.

- Men vi skal op på 20 avlshunner i løbet af foråret, siger Henrik Ørnstrøm, som bor på gården med sin hustru Mette og sin 16-årige datter.

De flyttede for 2,5 år siden til gården fra Amager efter i lang tid at haft en drøm om at flytte på landet.

- Vi ville gerne have kaniner, så da vi hørte om Landbrug & Fødevarers projekt med at genintroducere kaniner i landbruget, tog vi med til møde, og vi kom med i en erfa-gruppe, siger Henrik Ørnstrøm.

Da Langebjerggård kom til salg, valgte de at slå til, for som Henrik Ørnstrøm siger, hvis de skulle flytte på landet, skulle det være nu, inden det blev for sent.

Henrik Ørnstrøm har ikke arbejdet med landbrug før. Han er uddannet grafiker og har arbejdet med alt fra marketing til utilpassede unge. I dag arbejder han som folkeskolelærer ved siden af. Ikke desto mindre har han kastet sig ud i gårdarbejdet med stor flid, og ud over kaninavlen er han også blevet fåreavler med 43 moderdyr og 3 avlsvæddere af racen Spælsau. Fårene bliver brugt til både naturpleje og lammekød.

- Det har været en livsdrøm for os begge at flytte på landet, og det er hyggeligt at se kaninerne hoppe rundt. Det er dejligt på en god sommerdag, hvor der er godt, kraftigt græs og gode sunde kaniner, der mimrer, og så er det sjovt at være på marked og møde kunderne, fortæller Mette og Henrik Ørnstrøm

Avlshunnerne får hver tre kuld på 8-10 kaniner om året og er slagteklar efter fire måneder.

- Kaniner kan få op til seks kuld om året, men vi tror ikke, vi får et stort kuld, hvis hun skal have så mange kuld om året, og det betyder også, at ungerne skal fravænnes hurtigere. Vi tager dem først fra, når de er stoppet med at die hos moderen, fortæller Henrik Ørnstrøm.

Indtil 1960'erne blev der slagtet over en million kaniner i Danmark, men i slutningen af årtiet forsvandt den kommercielle kaninavl i Danmark, mens fjerkræproduktionen til gengæld voksede. Der er derfor ikke så mange erfaringer at læne sig op af som kaninavler i Danmark og slet ikke som økologisk kaninavler.

- Der er ikke så mange at spørge til råds, så vi har måttet prøve os frem og selv opbygge en knowhow. Her har erfa-gruppen, hvor vi deler erfaringer med de andre avlere, været til stor hjælp, og vi har også en Facebook-gruppe med de andre avlere, hvor vi kan stille spørgsmål og lægge billeder op, siger Henrik Ørnstrøm, som også har hænderne rigtigt skruet på og selv bygger kaninburene, som er mobile og derfor flyttes, når kaninerne har spist græsset.

En af de ting, han har skullet finde ud af at håndtere, er, hvordan kaninerne skal aflives. Der findes forskellige metoder som bl.a. boltpistol, strømtang og nakkeslag. Henrik Ørnstrøm har dog fundet ud af, at et luftgevær er den mest effektive metode.

- Kaninerne bliver stressede, hvis du tager dem op og bruger nakkeslag. Med luftgeværet bliver de skudt i deres kasse. Vi løfter låget, og så tror de, at der er mad. De stresser ikke. Når de bliver skudt, sidder de andre bare stille og roligt og kigger, og så tager du den næste. Vi har lagt en video ud på nettet, hvor vi viser metoden, og folk er overraskede over, hvor nemt det er. Med de store kaninracer skal man dog bruge en boltpistol, forklarer Henrik Ørnstrøm.

Når kaninerne er skudt, bliver halsen skåret over, så de kan afbløde, så de får en bedre slagtekrop.

Selvom parret stadig har kaniner som kæledyr ved siden af avlsdyrene, generer det dem ikke at skyde kaninerne.

- Det er vi rimeligt rolige omkring, da vi prøver at nå et højt niveau af dyrevelfærd, siger Henrik Ørnstrøm.

Det kommer bl.a. til udtryk med størrelsen på burene, hvor avlsburene er 4,5 kvm mod et lovkrav på 2,5 kvm, ligesom burene med ungkaniner indeholder maks. 18 kaniner mod et lovkrav på maks. 24.

Henrik Ørnstrøm er blevet certificeret til selv at slagte kaninerne, da alternativet ville være, at kaninerne skulle transporteres hele vejen til Dannemare Vildtslagteri på Lolland.

- Kaninerne bliver stressede, hvis de skal transporteres så langt, og det økonomiske grundlag ville også forsvinde, hvis vi skulle have andre til at slagte, fortæller Henrik Ørnstrøm.

På Langebjerggård producerer de knap 80 procent af foderet selv i form af græs og hø. Derudover får kaninerne kraftfoder, korn og gulerødder, og Henrik Ørnstrøm skal i gang med selv at eksperimentere med at producere foderroer og fodermarvkål.

Henrik Ørnstrøm har valgt Hvid Land, fordi der er meget kød på. På en kanin på 2 kg er der cirka 600 gram knogler. Indtil videre er produktionen ikke for alvor kommet op at køre, da den tørre, varme sommer i 2018 tog hårdt på kaninerne, hvor flere gik til, men Henrik Ørnstrøm oplever interesse for at aftage kaninkødet særligt fra restauranter.

- Sidste år var der et event for madfagfolk på restauranten Hahnemanns Køkken i København i L&F-regi, hvor vi leverede alle kaninerne. Så interessen er der, og hvis vi kunne producere mere, kunne vi også sælge det. Vi har restauranter, der venter på kaninkød, siger Henrik Ørnstrøm.

Kaninkødet bliver hovedsageligt solgt på markeder som Bondens Marked på Østerbro og på Stændertorvet i Roskilde.

- Vi kan mærke over de sidste par år, at den almene befolkning har fået større interesse for kaninkød, og mange vil gerne have danskproduceret kød. Der er tre typer kunder, når vi er på marked. Der er dem, som aldrig kunne drømme om at spise kanin, fordi de selv har kanin som kæledyr eller har haft det. Der er dem, som fortæller, at de altid fik kanin hjemme hos deres mormor. Og så er der dem, som har smagt kanin på rejser til fx Malta, hvor kaninkød er nationalret, fortæller Henrik Ørnstrøm.

Hans datter har ikke lyst at spise kaninkødet, men selv nyder Henrik og Mette at spise kanin.

- Det smager som kylling med 20 procent vildt. Det er bæredygtigt, har en fast struktur, er rig på omega 3-fedtsyrer, og ligesom vildt er det magert kød, slutter Henrik Ørnstrøm.