Øllet blev hans skæbne

Det Våde Fårs øl er sjov, hygge, nærvær, venner og fest - alle begreber, som vi forbinder med vores øl.

Således beskriver Henrik Koch sit mikrobryggeri, der ligger lidt uden for Helsinge i Nordsjælland. Om det lidt ejendommelige navn Det Våde Får fortæller han:

- Vi var nok lidt inspireret af den britiske tradition med navne på pubber, butikker osv., at der tit indgår et dyrenavn.

Forud for ølproduktionen gik en del år, hvor det var landbruget, der var i fokus. Henrik Koch er uddannet ingeniør, og har arbejdet i mange år med IT. Men han og hustruen Marianne havde længe haft et ønske om at bosætte sig på landet og arbejde i og med naturen.

Huset i Bagsværd blev skiftet ud med Tolykkegård i 1993, og i begyndelsen blev de 18 hektar dyrket med konventionel planteavl:

- Egentlig ville vi gerne være startet med at dyrke økologisk, men da ingen af os havde nogen professionel baggrund som landmænd, følte vi, at det var klogest at starte på den sikre måde. Økologien var tillige i sin vorden på det tidspunkt, så erfaringerne var slet ikke på niveau med i dag, fortæller Henrik Koch og tilføjer:

- Jorden heroppe er yderst blandet - fra stiv lerjord til for lette jorde og med sort humusjord på de lavere områder. Det giver udfordringer med at dyrke dem med et fornuftigt udbytte.

I 1999 omlagde de imidlertid Tolykkegård til ren økologi, og nu dyrker de knap ni hektar med korn, især maltbyg, som anvendes i ølproduktionen og til ølandshvede, som er en vårhvede, der er den gamle sort, der udgør den største ingrediens i økologisk brødkorn.

Henrik Koch er på det seneste blevet medejer af Nordsjællands Fællesmølleri, der ligger mellem Hundested og Frederiksværk.

- For mig har det i lang tid været en drøm at kunne opleve produkter i butikkerne, hvor jeg kan se, at mit korn indgår, fremfor hidtil, hvor alle leverandørers korn blandes sammen. Det er glæden over at kunne sige, at den pose mel har jeg været med til at lave, siger Henrik Koch.

Fællesmølleriet er et aktieselskab med en bred ejerkreds bestående af landmænd, melentusiaster og ikke mindst lokale borgere, der vil bidrage til lokal produktion og udvikling i Nordsjælland.

I starten efter overtagelsen af gården i 1993 hørte frilandsgrise til besætningen, men de er for længst udfaset.

I dag tæller husdyrene ti herefordkvæg og 45 moderdyr af Charollais-racen, og kødet fra dyrene bliver flittigt solgt til 400 kunder, der bestiller leverancen over mail og afhenter det i den frysetrailer, som står på gården. Kødet fra kvæget sælges i sjettedels-udskæringer, mens lammekødet leveres halve eller hele i seks forskellige udskæringer, eksempelvis i form af koteletter.

- Jeg kan dog godt mærke på salget, at "kødskammen" efterhånden har sat sit aftryk på folks kødvaner. Vi er bare nødt til at have dyrene gående på den sorte lavbundsjord, og så er det jo også smartere at have dyrene til at agere høstmaskiner, bemærker han.

Helt at være uden grise, er Tolykkegård imidlertid ikke.

- Vores hængebugsvin går rundt i vores lille æbleplantage med tre hundrede træer, og deres vigtigste funktion er at holde bestanden af de mange mosegrise nede. Vi sælger ikke grisekødet, men spiser det med fornøjelse selv.

Om baggrunden for starten på øl-eventyret fortæller Henrik Koch:

- En mand henvendte sig på et tidspunkt og ville købe et lille parti økologisk hvede, som han skulle hjem og malte til øl. Han gav mig som betaling et par håndbryg. Jeg havde selv forinden gået med tanken om at starte et malteri, men det var ikke blevet til noget. Da jeg spurgte ham, om ikke det var kompliceret at malte, svarede han, at det højst kræver et bryggers, en opvaskebalje og en tålmodig hustru.

- Alle tre dele havde jeg, tænkte jeg, og dermed var spiren til Det Våde Får lagt. I 2013 startede ølproduktionen, dog kun på deltid, idet jeg fortsat arbejdede med IT. For tre år siden valgte jeg at satse helt på bryggeriet. I øjeblikket er kapaciteten på 10.000 liter om året, men når jeg om et par måneder kan indvi en ny tilbygning til den eksisterende, bliver der tale om mere end en fordobling, fortæller Henrik Koch.

Allerede i dag er Det Våde Får det største mikrobryggeri i Gribskov og Halsnæs kommuner.

Afsætningen sker overvejende i det lokale område til butikker, restauranter og caféer. Ikke færre end 25 faste øl-titler og hvert år fem nye indgår i sortimentet.

- Det er en af styrkerne ved at være små, for det tillader en større spredning af mærkerne. Typerne spænder meget vidt - fra lette sommer-øl på tre procent til tunge stout på 12 procent. Den største sællert er pale ale, som især egner sig til sommeren, men også jule- og påskebryg går godt. Det er dog ikke hvert år, samtlige øl-titler står på hylderne, da de anvendte ingredienser som urter og bær ikke altid er lige tilgængelige.

Henrik Koch indsamler selv en stor del af ingredienserne i lokalområdet, det gælder eksempelvis salvie og hyben. Ti procent af humlen dyrkes på Tolykkegård, mens resten importeres. Til gengæld fremstilles alt maltbyggen på gårdens marker.