cookie-og-privatlivspolitik
Før man kaster sig ud i større investeringer, bør man få en beregning på, om den betaler sig, mener Peter Lønfeldt.

2

Billeder

Før man kaster sig ud i større investeringer, bør man få en beregning på, om den betaler sig, mener Peter Lønfeldt.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Pluk de lavt-hængende frugter

Ofte bidrager også de lavpraktiske løsninger til at spare på energiforbruget på landejendommen. Få her bud fra Agrovis energiekspert




24. januar 2020 kl. 06:00 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

Klima har aldrig før været vægtet så højt på den politiske dagsorden som nu.

Men selvom de tidligere, attraktive statslige tilskudsordninger til energivenlige omstillinger - paradoksalt nok - er stillet i bero indtil videre, så er der fortsat for den enkelte ejendom penge at spare på at gennemgå ejendommens energiforbrug.

Tit ved helt lavpraktiske og økonomisk overkommelige løsninger, som den enkelte ejendom kan høste værdi ved at indføre.

Bygnings- og energikonsulent Peter Lønfeldt i Agrovi opridser en række punkter, hvor der er penge at spare, herunder at skifte fra olie til varmepumpe:

- Her kan man opnå et tilskud til en sådan omstilling, hvor man sparer 26 øre pr. kilowatt time ud over den generelle besparelse, man opnår på elforbruget. Selvom de tidligere meget højere tilskud ikke længere er til stede, kan man da se det som en håndsrækning med de 26 øre, påpeger Peter Lønfeldt.

Han minder om, at man skal huske at søge energitilskuddet, før kontrakten med entreprenøren underskrives, for ellers er man ikke berettiget til tilskuddet.


Hulmursisolering sparer penge

En af de store vindere på energibesparelses-området er hulmursisolering:

- Har man endnu ikke fået gjort det, så se at få det gjort. For en typisk landbrugsejendoms stuehus' areal vil der være en besparelse på cirka 95 kilowatt time pr. kvadratmeter. Taler vi om 120 kvadratmeter ydermur, vil man således opnå at spare 11.400 kilowatt timer om året, og med en gennemsnitlig besparelse på cirka godt 7.500 kroner. Ved fyring med naturgas, er det noget, der batter på budgettet, fortæller Peter Lønfeldt og fortsætter:

- En hulmursisolering af en ejendom med den nævnte størrelse behøver næppe tage håndværkerne mere end godt et par dage og vil koste omkring 35.000 kroner. Dermed har investeringen tjent sig hjem på mindre end et år. Han oplyser, at til alle energitiltag fortsat er knyttet til håndværkerfradraget på 12.500 kroner. for alle boligens beboere over 18 år.


Få elforsyning

Peter Lønfeldt peger også på konvertering fra oliefyr til en anden energiforsyner som et felt, hvor der er penge at spare.

De fleste landbrugsejendomme har ikke adgang til fjernvarme-forsyningen, og her bør man gå over til ren elforsyning, siger han.

- Den el-energi man bruger på at varme stuehuset op med, kan man opnå en reduceret elpris på cirka 80 øre pr. kilowatt time i forhold til normalprisen på cirka 2,20 kroner. En sådan udskiftning vil dog typisk koste mellem 80.000 og 150.000 kroner. Dermed er vi oppe i en vis udskrivning, og derfor bør man få sin leverandør til at beregne på, om investeringen svarer sig. Det vi i hvert fald forudsætte, at man har et velisoleret hus, siger Peter Lønfeldt.


Kig på ventiler og lys

Bygnings- og energikonsulenten nævner tillige, at tagisolering kan være interessant for nogle ejendomme, om end sådanne kan være dyre med mindre stuehuset har fladt tag.

Ligeledes er udskiftning til LED-belysning oplagt, da en 9 watts LED-pære giver samme lysmængde som en traditionel 40 watts pære, men man sparer 31 watt.

Udskiftning af ventiler på radiatorerne kan også mærkes på budgettet. Tit kan det også betale sig at skifte vinduer.

- Det er navnlig interessant, hvis man har et lags glas eller forsatsruder, som kan udskiftes til energiruder, så man derved opnår at få tre lag glas - det ene yderst og energirudens dobbelte lag glas inderst. Endelig bør man selvfølgelig isætte lister i vinduerne, så de bliver tættere. Det overser mange faktisk, selvom der er penge at hente også dér, fortæller Peter Lønfeldt.

Er ambitionsniveauet betydeligt højere og det økonomiske råderum til stede, så er det oplagt at kigge på etablering af nyt tag samt facade med udvendig isolering og isolering af soklen. Endelig implementering af et klimaanlæg.


Energimærke et krav

I dag kræves der et energimærke for alle landejendomme i forbindelse med salg, hvad enten det gælder i forbindelse med traditionelt salg eller ved generationsskifter.

Formålet med energimærket er at motivere til energi-og varmebesparelser i boligen og at øge effektiviteten indenfor al anvendelse af energi og vand inden for bygningen. I modsætning til boliger i byerne, kræves der ingen tilstandsrapport for landbrugsejendomme, da der intet krav er om en ejerskifteforsikring på sådanne ejendomme.

Men energimærket er et krav, og her tilbyder Agrovi assistance og rådgivning med dette.

- Man ringer til energikonsulenten og aftaler en tid, hvorpå vi besøger ejendommen og foretager opmålinger samt indhenter alle relevante data. Herpå indtaster vi data i en formular, der ender i energimærket, som vi fremsender til ejendomsmægleren. For en landejendom på mellem 200 og 300 kvadratmeter vil et sådant energimærke koster cirka 7.500 kroner inklusive moms, oplyser Peter Lønfeldt.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her