Annonce
Landbrug

Politikere på marktur

Folketingskandidater fik et indblik i landsforsøgene. Fra venstre er det Gefion-formand Torben Hansen, Christian Lerche, Anne Valentina Berthelsen, Morten Dahlin og Kaare Dybvad Beck.

Forsøg med pesticidfridyrkning, hvedesorter og rodudvikling var på dagsordenen sammen med de teknologiske muligheder, da tre spørgelystne folketingskandidater var med Landboforeningen Gefion ude for at se på landsforsøg.

Der var repræsentanter fra begge sider af folketingssalen, da Landboforeningen Gefion den 24. maj havde inviteret Morten Dahlin (V), Kaare Dybvad Beck (S) og Anne Valentina Berthelsen (SF) ud for at se landsforsøg hos rådgivningsselskabet VKST, der har landets største forsøgsafdeling med mange landsforsøg.

Formålet med besøget var at give folketingskandidaterne et lille indblik i, hvordan landbruget arbejder målrettet med at imødekomme krav fra forbrugere og politikere i forhold til for eksempel brug af plantebeskyttelse og kvælstof.

I Forsøgsmarken blev der blandt andet set på effekten af plantebeskyttelsesmidler, da et EU-forsøg, der afvikles i samarbejde med Aarhus Universitet, blev vist frem. Forsøget viser konsekvenserne af en pesticidfri dyrkning, og på nuværende tidspunkt er der en forventning om et udbyttetab på 30 procent alene på grund af ukrudt. Bliver hveden angrebet af svampesygdomme, vil udbyttet blive endnu lavere.

- Forædling bliver helt central i kampen mod mange af de udfordringer vi står overfor - fra resistens, evnen til at optage kvælstof og planternes modstandsdygtighed i forhold til fx tørke. Men som det er i dag tager forædling lang tid, og vi ser gerne, at der bliver mulighed for i endnu højere grad at satse på planteforædling, siger Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion, og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at de mange landsforsøg er årsagerne til, at dansk landbrug er så langt fremme, når det gælder om at producere mere med mindre miljøbelastning - samtidig med, at der skal være økonomi i det for landmanden.

Teknologi i marken

Efter en rundtur i forsøgsmarken fik kandidaterne et indblik i, hvordan teknologien allerede er et redskab, der tages i brug for at målrette tildeling af gødning og plantebeskyttelse.

- Der er mange landmænd, der allerede har taget hul på fremtiden og præcisionslandbruget, hvor droner, fotogenkendelse på sprøjte og radrenser er en del af hverdagen. Men den teknologiske udvikling er først lige startet, lyder det fra Gefions formand.

Derfor var ét af Gefions budskaber til kandidaterne da også, at forskningen fortsat skal prioriteres højt politisk, ligesom den gør det i landbruget og de tilhørende virksomheder.

Kandidaterne spurgte interesseret ind til den aftale, der er lavet mellem Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, og der var ros til initiativet fra politikerne. Mødet i marken sluttede af med en diskussion om biodiversitet, og om at man ikke både kan have intensiv landbrugsproduktion og biodiversitet på den samme marke, men at tingene skal adskilles og prioriteres hver for sig.

  • Folketingskandidater fik et indblik i landsforsøgene. Fra venstre er det Gefion-formand Torben Hansen, Christian Lerche, Anne Valentina Berthelsen, Morten Dahlin og Kaare Dybvad Beck.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland