cookie-og-privatlivspolitik
Christian Clausen, formand for Danmarks Jægerforbund i Guldborgsund, informerer på et møde i Nykøbing F. om et ny projekt, der skal dokumentere markskader efter bramgæs.

3

Billeder

Christian Clausen, formand for Danmarks Jægerforbund i Guldborgsund, informerer på et møde i Nykøbing F. om et ny projekt, der skal dokumentere markskader efter bramgæs.
Foto: Anders Knudsen

Landbrugsnyt

Rådslagning om bramgæs

Jægere og lodsejere blev på møde informeret om et nyt projekt, der skal kortlægge de markskader, bramgæs skaber.




27. februar 2019 kl. 09:09 Af Denny Michael Jakobsen, Andreas Johansen

Annonce

Bramgæs har i mange år drevet landmænd visse steder i landet til vanvid ved at spise afgrøderne på marken. Men nu er der måske lys for enden af tunnellen.

Et nyt projekt skal i hvert fald kortlægge bramgæssenes bevægelsesmønstre og undersøge effekten af forskellige afværgeforanstaltninger. Det kunne interesserede jægere og lodsejere høre mere om på et informationsmøde i Nykøbing F. forleden.

Netop Lolland-Falster er et af de områder, som er hårdt ramt af fouragerende bramgæs, og derfor er Guldborgsund Kommune udvalgt som det primære forsøgsområde, hvor de konkrete markskader skal dokumenteres, så der kan findes nogle konkrete, praktiske løsninger, som kan afhjælpe problemet.

Projektet er lavet i samarbejde mellem Guldborgsund Kommune, VKST, Aarhus Universitet og Seges. Det er Danmarks Jægerforbunds afdeling i Guldborgsund, der står bag projektet, og formand for Guldborgsund-afdelingen Christian Clausen udtaler følgende om mødet:

- Mødet var endnu et i rækken. Vi var lige knapt 50 deltagere, primært jægere og store lodsejere, som er bosat i det testområde, vi har afgrænset.


Stor støtte

- De fremmødte var positivt indstillede over for projektet. Det er primært relevant for de, der har vintersæd på markerne, så det er dem, vi var i kontakt med i denne runde, siger Christian Clausen.

Næste opgave bliver at få kontakt med de mindre lodsejere i området.

- Nu skal vi ud og have fat i de mindre lodsejere, og de har intet at tabe andet end den tid, det tager at deltage, og vi regner bestemt med at blive modtaget positivt. Det er vi blevet alle andre steder, forklarer han.

Projekt har fået støtte af 15. Juni Fonden, og forhåbningen er på kort sigt at finde nogle praktiske løsninger, og at det på længere sigt kan bidrage til bæredygtige forvaltningsmæssige forandringer på EU-niveau.

Projektet gennemføres nærmere bestemt på Sydfalster og det østlige Lolland i løbet af 2019 og 2020.

- I dette område flyver bramgæssene om natten i en radius af 15 kilometer for at finde mad, og det er et af de områder, hvor skaderne er store, siger Christian Clausen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce