Ved et kickoff-arrangement på Engestofte Gods fik alle mulighed for at byde ind med idéer til det nye event Madens Folkemøde til maj næste år.
Madens Folkemøde vil over to dage, 10.-11. maj, næste år forvandle Engestofte Gods ved Maribo til et epicenter for folk med interesse i mad. Det er i hvert fald planen, og forleden havde alle mulighed for at komme på banen med forslag til, hvordan man skaber den bedste ramme for meningsfulde debatter og samtaler om mad. Eller kort sagt, hvad folkemødet egentlig skal indeholde.
- Formålet med kickoffarrangementet er at forsøge at skabe et sammenhold i lokalområdet om projektet. De steder, hvor det er lykkedes at lave sådan et projekt som Kulturmødet i Mors og Naturmødet i Hirtshals, har lokalområdet stået sammen om det. Så vores mål er at få samlet alle gode kræfter, siger Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i tænketanken Cevea.
Kasper Fogh er bestyrelsesformand i Madens Folkemøde. Han mener, at bølgen med det nye nordiske køkken har efterladt noget uforløst.
- Det madgennembrud, vi har set med blandt andre Claus Meyer og Rene Redzepi har forandret os som land. Men missionen er ikke fuldført. Der er også mange fødevarevirksomheder, som ikke kan rejse penge til deres projekter. Så med Madens Folkemøde vil vi forsøge at fastholde revolutionen og skabe en åben tænketank for folk, der vil skabe et bedre madland, siger Kasper Fogh.
En madambassade
En af de andre drivkræfter bag projektet er Mette Egeskov fra Engestofte Gods. Præsentationen af Madens Folkemøde foregik i den gamle lade, som Engestofte Gods har fået støtte af Realdania til at ombygge under kampagnen "Fremtidens Herregård".
- Realdania ville betale halvdelen til en ombygning, hvis vi havde en god idé. Det er ikke alle, der ved, at vi på Lolland-Falster producerer Danmarks bedste mad, så derfor besluttede vi os for at lave en madambassade, fortalte Mette Egeskov, som sammen med sin søster Lise er flyttet fra København til Engestofte Gods, som forældrene Hans Peter Egeskov og Else Marie Egeskov overtog i 2011.
Til at starte med, var hun, som hun sagde, lidt beklemt ved at skifte tilværelsen i København ud med et liv på Lolland, men hun fandt hurtigt ud af, hvor fantastisk et område det er. En begejstring, der nu har ført til, at hun er en af frontløberne på det nye Madens Folkemøde.
- Vi gik i tænkeboks for at finde ud af, hvad en fødevaretænketank er. Vi prøvede at vende hver en sten. Vi ringede til borgmestrene, vendte det med Esben Lunde Larsen (daværende fødevareminister, red.), Lars Hvidtfeldt (daværende viceformand i Landbrug & fødevarer) og Jette Lykke, der er tidligere direktør for Folkemødet på Bornholm. Med hendes hjælp fik vi samlet over 1 mio. kr. sammen. Derefter skulle vi have sammensat en slagkraftig bestyrelse, fortalte Mette Egeskov.
Bestyrelsen for Madens Folkemøde:
Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i Cevea (formand)
Mette Egeskov, repræsentant for Engestofte Gods
Claus Meyer, gastronomisk iværksætter
Peter Engberg Jensen, erhvervsmand, tidligere koncernchef hos Nykredit
Henrik Høegh, tidl. fødevareminister, nu viceborgmester i Lolland Kommune
Per Kølster formand for Økologisk Landsforening
Kim Rahbek Hansen, restauratør og iværksætter
Anne Birgitte Agger, direktør for Hotel- og restaurantskolen
Lisbeth Olsgaard, Head of branding i Landbrug & Fødevarer
Mangler gennemsigtighed
Halvdelen skulle være lokale for at få en lokal forankring, og derfor kom bestyrelsen til at bestå af bl.a. kok og iværksætter Claus Meyer, Henrik Høegh, viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere fødevareminister, Peter Engberg, tidligere koncernchef i Nykredit og formand for Business LF, Kim Rahbek, restauratør og iværksætter bag Sticks N' Sushi og Mette Egeskov selv.
- Det her er min fødeegn, og jeg glemmer aldrig, hvor jeg kommer fra. Bornholm er gode til at fortælle, hvad de kan. Det modsatte er nærmest gældende for Lolland-Falster. At Madens Folkemøde foregår på Lolland-Falster giver for mig god mening, sagde Claus Meyer, som også påpegede, at det ikke altid er de vigtigste stemmer, der bliver hørt, og at der mangler gennemsigtighed og demokrati i fødevaredebatten.
- Men den måske vigtigste årsag er dels, at jeg med årene har opdaget, at maden er vigtig for sammenhængen i samfundet, og dels, at jeg er optaget af, hvad vores børn og kommende generationer skal spise, fortalte Claus Meyer.
Han deltog i en paneldebat med blandt andre John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune.
- Nogle siger, at det der med folkemøde, er det ikke ved at være slidt. Men med fødevarerne tager vi det, der påvirker os mest. Nemlig hvad vi putter i munden. Og jeg ser ikke noget bedre sted at placere det end på Engestofte Gods, som har jord i både Lolland og Guldborgsund Kommune, sagde John Brædder.
Mad er livsglæde
Man kan ikke tale fødevarer og landbrug på Lolland-Falster uden at inddrage Henrik Høegh, som er tidligere fødevareminister, og som selv har fingrene nede i mulden som aktiv landmand.
- Da jeg første gang hørte om folkemødet, skulle jeg lige synke det, men jo mere jeg tænker over det, hvorfor har vi ikke haft et Madens Folkemøde før med alle de madfestivaler, vi har på Lolland-Falster? sagde Henrik Høegh i paneldebatten, hvor han også understregede, at folkemødet skal være for alle.
- Er vi parate til at lave den sociale inklusion og tale med hinanden med mad i munden? Vi skal korte afstanden fra, hvad der sker i stalden, til når vi sidder og nyder maden, sagde han.
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, trak det meget simpelt op.
- Mad handler om livsglæde, ikke at vi skal overleve eller undgå at blive syge. Med et folkemøde skal man sætte livsglæden i centrum, sagde han.
Vil tale om mennesker
Efter paneldebatten tog en veloplagt Nikolaj Kirk over. Kokken, kogebogsforfatteren og tv-værten tegnede et billede af et samfund, hvor almindelige mennesker ikke længere interesserer sig for at lave mad.
- Det, jeg ser, når jeg kigger ud af mit vindue med en kikkert på Islands Brygge, er, at folk får leveret pizzaerne til døren, går forbi spisebordet og videre ind i lædersofaen, hvor de spiser sidelæns. De taler ikke sammen, de sidder i stedet med hver deres skærm. Det er dagens Danmark, kære venner, sagde kokken Nikolaj Kirk i sit energiske indlæg, hvor han fik rusket godt op i de over 200 fremmødte, som både talte politikere, almindelige borgere, repræsentanter fra virksomheder, landbruget og fødevarebranchen, kulturinstitutioner med videre.
- Jeg gider ikke tale mere om kokke og Michelin-restauranter, jeg vil tale om mennesker. Vi skal også have maden på hospitalerne med, er den god nok, kan vi være den bekendt? Børnene skal vi have til at lære at lave mad og være glade for mad. Jeg gider ikke tale om to myrer og et egern sagde Nikolaj Kirk, som foreslog, at man i forbindelse med et Madens Folkemøde følger et plejehjem igennem et helt år.
- Hvad sker der, hvem kommer og forlader stedet, hvordan er maden i løbet af året, er man glade for maden, når den er varm eller kold, sagde Nikolaj Kirk, som i øvrigt brugte æbleskiver som indikator på dagens Danmark.
- I gamle dage lavede man æbleskiver i en støbejernspande. I dag bliver der årligt solgt 65 millioner færdiglavede æbleskiver. Hvis man ikke en gang gider lave æbleskiver til sin familie, hvor er vi så henne? nærmest råbte Nikolaj Kirk ud i forsamlingen.
Det gode madhåndværk
Ifølge Pelle Øby Andersen, direktør i Food Organisation of Denmark, som er en af drivkræfterne bag Madens Folkemøde, håber arrangørerne at have fire-fem scener til rådighed på folkemødet til debatter, og der arbejdes med forskellige spor for folkemødet.
- De mennesker, der har indflydelse på madscenen, skal vi have til at komme, og vi skal udfordre de mennesker, der træffer beslutninger. Man skal også kunne smage det gode madhåndværk, og så skal vi ikke mindst have børnene med. Man skal kunne komme hele familien og hygge sig og samle sig om en god madoplevelse, sagde han.
På en rundtur på Engestofte Gods havde de fremmødte mulighed for at se på mulighederne for events ud fra de fysiske rammer på stedet.
Og når det nu handlede om mad, skulle der selvfølgelig også mad på bordet. Claus Meyer stod sammen med Kim Vestergaard Jakobsen fra Hotel Saxkjøbing for en langbordsmiddag, hvor deltagerne efter paneldebatterne kunne fortsætte diskussionerne, imens de fortærede de lækre retter.