cookie-og-privatlivspolitik
Som barn boede Jacob Jensen i huset i baggrunden og havde sin daglige gang på Langholmsgården, hvor han hjalp til med de daglige gøremål. Da Landbugsnyt kiggede forbi, var Jacobs bror Jens i fuld gang med at forårsklargøre markerne.

3

Billeder

Som barn boede Jacob Jensen i huset i baggrunden og havde sin daglige gang på Langholmsgården, hvor han hjalp til med de daglige gøremål. Da Landbugsnyt kiggede forbi, var Jacobs bror Jens i fuld gang med at forårsklargøre markerne.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Stærke værdier fra et liv på landet

Jacob Jensen, MF for Venstre, har et nært forhold til landbruget, da han er fjerde generation på familiegården Langholmsgården ved Nørre Vallenderød nær Tølløse.




04. maj 2019 kl. 07:00 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce
FAKTA
Jacob Jensen er folketingsmedlem for Venstre, valgt i Sjællands Storkreds.
Han har siddet i Folketinget siden 2005. Først opstillet i Nykøbing Sjælland-kredsen, og siden 2007 opstillet i Kalundborg-kredsen. 
Jacob Jensen er desuden 2. næstformand i Region Sjælland.
Han blev i 1998 uddannet Cand. merc. jur fra CBS.
Fra 1998 og frem til 2005 var han økonom og sidenhen kontorchef hos A.P. Møller-Mærsk.
Privat er han gift med Marie-Louise, og de har børnene Valdemar på 10 år, Christian på 8 år og Helene på 6 år.

Der bliver færre og færre landmænd i det danske land, og dermed også færre mennesker med tilknytning til landbruget. Det afspejler sig også hos de folkevalgte. Der er dog stadig nogle få, som er vokset op med landbrug. Det gælder blandt andre Jacob Jensen, der er folketingsmedlem for Venstre valgt i Sjællands Storkreds.

45-årige Jacob Jensen overtog sidste år i et generationsskifte familiegården Langholmsgården, hvor han sammen med sin storebror Jens er fjerde generation.

Landbrugsnyt tog derfor en tur forbi for at høre lidt om Jacobs relationer til landbruget, hvordan han kan bruge sin baggrund i sit hverv som politiker, og hans syn på landbrugspolitikken.

Jacobs oldefar købte gården, som ligger ved Nørre Vallenderød nær Tølløse, i 1924. Siden overtog hans farfar og farmor gården, som de drev i 40 år, og Jacobs forældre, Erik og Inge,, har pudsigt nok også drevet gården i 40 år, inden generationsskiftet sidste år.

Nu tager Jacob sig af det regnskabsmæssige, mens hans bror Jens, der er uddannet landmand, tager sig af driften. Jens bor i den ene længe af gården. Deres forældre Erik og Inge bor selv i stuehuset, mens Jacob bor med sin hustru Marie-Louise og børnene Valdemar på 10 år, Christian på 8 år og Helene på 6 år i et hus, de fik bygget for et par år siden 1 km væk på Langholmsgårdens areal.


Hjalp til som barn

I sin barndom boede Jacob på en af gårdens ejendomme få hundrede meter fra sin farmor og farfar, der på det tidspunkt boede på Langholmsgården.

- Når vi kom hjem fra skole, var vi med til at passe urtehave og dyrene på gården, og vi kørte med i marken. Der gik ikke mange år, før vi selv fik lov at sidde med ved rattet, og til sidst kunne vi selv få lov at køre. Det var lidt et frirum, når man kom hjem fra skole og kunne slå sig løs herovre, husker han.

Dengang var det en klassisk bondegård med lidt grise og høns. Køer var der ikke længere. Siden er grisene også droppet, så der i dag kun er høns tilbage. På de cirka 55 ha dyrkes byg, hvede, havre og raps, og da Landbrugsnyt kiggede forbi var Jens i fuld gng med forårsklargøringen af markerne.

For Jacob har høsten altid været et særligt højdepunkt på året.

- Hvis vi tager fotoalbummet frem, kan du se, vi har et mejetærskerbillede fra hvert eneste år, hvor vi stod på trinbrættet, eller var med inde i førerhuset. Dengang havde vi en maskinstation til at tage sig af høsten, så det var altid en stor oplevelse at se, når de kom med de kæmpe maskiner, som jo så er små maskiner i forhold til dem, der kører i dag. Men det var årets højdepunkt, fortæller Jacob.


Man skal gøre sig umage

Noget af det, han har taget til sig er hele landbrugets værdisæt om flid, og at tingene ikke kommer af sig selv.

- Det var også noget helt specielt at se, hvad der blev årets udbytte af den indsats, man havde gjort. Det er også derfor, landbrug er et specialt fag. Hvis man spørger en almindelig lønmodtager i dag, 'vil du lægge flere hundrede tusinde kroner ud uden at have en sikkerhed for, at de kommer hjem igen, og du får nul kroner i løn, men du kan måske få det, der svarer til, hvad du har givet ud og måske lidt mere én gang om året, hvis du i øvrigt er heldig og dygtig'. Der er ikke mange, som ville sige ja tak til den deal, men det er det, man gør i landbruget, og det er også det, jeg er vokset op med her. Man skal tage en løbende risiko, man skal gøre en indsats, og man kan ikke være sikker på, at man får belønning for den, siger han og fortsætter:

- Det ligger dybt i en, at det ikke er noget, der kommer af sig selv. Kornet kommer ikke op, medmindre man har været ude at så det, og man får kun godt udbytte, hvis man også har gjort sig umage med sit forarbejde. Du kan ikke forvente bare at stå med hånden fremme og forvente, at så kommer der nok noget ned i hånden på dig. Der skal du gøre noget for det selv og gøre dig umage med det.

Værdierne prøver han at give videre til sine børn.


Natur og nærhed

- Jeg ville ikke bytte min opvækst på landet for noget. Det er også derfor, vi bor her nu. Vi kunne også have valgt at bosætte os i København, hvor jeg boede, mens jeg studerede, men det har jeg egentlig aldrig haft lyst til, og slet ikke, når der er små børn til stede. Det passer mig ganske udmærket, at de har begge dele. Vi er tæt på byen, København er tre kvarter væk, og så har vi fordelen ved at have naturen og friheden herude. Jeg sætter pris på, at der er højt til himlen. Når jeg står og kigger ud over marken om aftenen, når solen er ved at gå ned, du kan ikke få noget, der er bedre, fortæller Jacob.

Han fremhæver også, at det er praktisk at have forældrene tæt på, når børnene skal hentes i skolen. Der er cirka en kilometer mellem Langholmsgården og Jacobs hus, og der er etableret en sti ned gennem marken, så de ikke behøver at gå ude på Tølløsevej, når de skal besøge hinanden.

- Vi boede i Undløse indtil for et par år siden på en landejendom. Men da børnene går i skole i Tølløse, og vi havde muliged for at bygge heropppe, så var der ikke så meget betænkningstid med alle de fordele, der er ved det. Det er rart at have denne nærhed, siger Jacob.

Politik i generne

Det har altid ligget til familien at søge indflydelse og være politisk aktive. Jacobs oldefar var VU-formand i 1930'erne, hans farfar var sognerådsformand i Tølløse, og Jacobs far Erik har været aktiv i politik i mange år og siddet i kommunalbestyrelsen i Tølløse for Venstre og været kredsformand for Venstre i Holbæk-kredsen i 15 år.

- Landbruget er et af de områder jeg brænder mest for, fordi jeg bilder mig ind, at jeg kan gøre en lille forskel og kan forstå lidt mere af branchens baggrund end så mange andre. Og det er ikke for at pege fingre ad mine i øvrigt udmærkede kolleger i Folketinget. De kommer bare med en anden baggrund og har langt mere forstand på andre ting, som jeg ved mindre om. Derfor prøver jeg at spille ind og sige, at her er der noget, jeg ved noget om, og det vil jeg så gerne have noget indflydelse på, gerne mere end jeg har i dag, fortæller han.


Det gode landmandskab

Landmænd kæmper med et utal af regler og datoer, der skal overholdes, og på det område føler Jacob, at han kan bringe sin viden i spil.

- Men det kan nogle gange føles som en, omend ikke ensom kamp, så en kamp, vi er stadigt færre til at kæmpe. Der er efterhånden få af dem, som er valgt til Folketinget, som har en direkte baggrund fra erhvervet. Det kan man godt mærke. Det er ikke altid det gode landmandskab, der står forrest i den måde, man regulerer på. Eksempelvis når man laver regler for, hvornår man må vinterpløje på skråninger. Så gør man det ud fra den betragtning, at når man ikke roder ved jorden, er der ikke noget erosion og udvaskning, og så må det være godt, siger han og fortsætter:

- Men hvis man ser over hele årscyklussen, så betyder det bare, at på de skråninger, kan man ikke pløje om vinteren, fordi det typisk er for vådt, så skal man forårspløje, og hvad gør det, det gør bare, at afgrøden bliver dårligere, og den optager mindre næring, og når den optager mindre næring, er der større udvaskning af kvælstof.

- Man glemmer at kigge på den samlede biologi for hele året, man har ikke helhedsbilledet, landmandskabsblikket på, hvad det betyder, når vi kommer et halvt år længere hen. Der er for få, som ikke bare kan se politisk ideologisk på det, men også lidt mere praktisk på det. Derfor er det vigtigt, at der er en eller anden form for repræsentation af et erhverv, der fylder ufatteligt meget i kroner og øre, siger Jacob.

Han fremhæver Landbrugspakken, som en landvinding af de større, som regeringen har fået gennemført, hvor kvælstofnormer og randzoner blev rullet tilbage, og der blev indført målrettet regulering, selvom det også endte med at koste Eva Kjer Hansen ministerposten.


Opgør med datotyranniet

Ud over at ville sætte fokus på det gode landmandskab er Jacobs store kæphest at få gjort noget ved de mange datoer og frister, landmændene skal overholde.

- Som jeg har sagt til Jakob Ellemann bør vi have en målsætning om at barbere de 160-170 datoer ned til bare 100 til en start. Nogle kan lægges sammen, og der er datoer, som er mere relevante end andre, når man løber ned over listen. Vi er nået så vidt, så den, der er rådgiver, også er lige på kanten af at kunne overskue det. Det siger lidt om, at nok skal der være en minimumsregulering, men det behøver ikke at være så kompliceret, som man gør det til. Der må man kunne lave den simple øvelse at sige til myndighederne, at I må max. sætte 100 datoer på et år, siger Jacob og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå, hvis man sidder som professionel landmand og tænker, det her skal jeg ikke rode mig ud i, det får vi nogle rådgivere til at tage sig af. Men det er jo ikke det, der er meningen. Selvfølgelig kan man have en revisor til at tage sig af regnskaberne, men at skulle have en rådgiver for at kunne drive sin bedrift, så er det et eller andet sted gået for vidt.


Kontrol og bøder

Hvis det stod til Venstre-politikeren skulle der også være mere smidighed fra myndighedernes side i forhold til behandling af byggesager og vådområder.

- Der er nogle kommuner, der er noget træge i betrækket i forhold til tat få givet de tilladelser, der skal til. En mere samarbejdsvillig myndighedsbehandling vil være på sin plads.

- Landmænd har omkring 160 datoer om året, man skulle være opmærksomme på. Når man har så mange frister, kunne man måske også fra myndighedernes side stille nogle krav til sig selv om, hvor hurtige man er i forhold til at behandle forskellige ansøgninger.

Der er ifølge Jacob også behov for, at myndighederne tager ja-hatten på, når det kommer til kontroller af fx dyrevelfærd og sprøjtejournaler og agerer som et rådgivende organ i stedet for som det første at står klar med bødeblokken.

- Myndighederne skal hjælpe til med, at man kan leve op til reglerne, og det gør man ikke nødvendigvis ved at starte med at udstikke en bøde og køre hjem igen. Det gør man ved at forklare, hvordan reglerne er og være i dialog med landmanden om, hvad han skal gøre for at overholde reglerne. Hvis forholdene så ikke er bragt i orden ved næste kontrol, kan man så overveje, om der skal en sanktion til. Men i dag oplever man alt for ofte, at udgangspunktet er at udskrive bøden og ikke dialogen, fortæller Jacob.

- Det starter og slutter med de signaler der bliver sendt fra lovgivers side, for hvis myndighederne bliver målt på, hvor mange bøde de udskriver, så tænker de, at så er det nok bøder, vi skal tage udgangspunkt i. Hvis vi bliver målt på, hvor mange gange vi har rådgivet en landmand til at overholde nogle regler, så er det det, vi gør. Man handler jo efter signalet oppefra, konstaterer han.


Klima og ministerdrømme

Når det kommer til at løse klimaudfordringerne, peger Jacob på, at de grønne teknologier, vi har udviklet i Danmark skal udrulles til resten af verden.

- Men vi skal passe på med ikke at pålægge os selv nogle restriktioner og omkostninger, der gør, at produktionen flytter et andet sted hen. For klimaet er det lige meget, om CO2-udledningen kommer nord eller syd for den danske grænse. Derfor må vi gå foran og udvikle nye teknologier, det er noget af det, vi også skal leve af. Der skal vi finde den fine balance mellem at gå foran og stille krav til os selv og få ny udvikling og innovation, uden at vi dør i forsøget, siger han.

Hvilket område vil du helst være minister for?

- Fødevarer. Jeg har været spundet ind i ministerrokader flere gange, så det tager jeg meget afslappet. Nu kommer der også et valg, så må vi se, hvordan tingene ser ud på den anden side af det. Selvfølgelig vil man da gerne prøve det, men jeg ved også, at det har en kæmpe pris for dem, der er ministre, og dyb respekt for dem uanset, hvilken farve de så måtte have politisk. For det er et hestearbejde, og jeg tror ikke, du kan slippe af sted med 80 timer om ugen, siger han og fortsætter:

- Hvis jeg skal være minister, så vil jeg håbe, at det bliver på et område, som jeg har en lille smule indsigt i og lyst til at arbejde med. Hvis man bliver minister på et område, man ikke har den nødvendige indsigt i, risikerer man at blive for afhængig af embedsfolkene, og det ville jeg have det svært med. Jeg ville hellere kunne trække på nogle embedsfolk ud fra det, jeg gerne vil, og så lade dem udføre ordrerne, end at det er den anden vej rundt, slutter han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce