Stor interesse for efterårsfaglige møder

Med Efterårsfagligt Møde på seks forskellige lokationer på Sjælland og Lolland-Falster har rådgivningsvirksomheden VKST ført stafetten videre fra DLS’s traditionsrige efterårsmøder.

Og der har været stor interesse blandt landmænd i at deltage i møderne, da der har været omkring 100 tilmeldte til flere af møderne, som har været holdt i Rødby, Nykøbing Falster, Herlufmagle, Kalundborg, Roskilde og Vordingborg.

Landbrugsnyt kiggede forbi mødet i Herlufmagle, hvor omkring 80 landmænd var mødt frem. Flere af de fremmødte udtrykte særlig interesse for at høre mere om generationsskifter og selskabskonstruktioner.

Direktør i VKST, Mads Birk Kristoffersen bød velkommen, og Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion fortalte kort om Gefions politiske arbejde.

Maskinkonsulent Christian Rabølle præsenterede VKST’s benchmarkingprodukt DB II Tjek Mark, hvor man som planteavler kan sammenligne sin bundlinje med ligennde bedrifter, får højaktuelle data, som man kan evaluere sin planteproduktion ud fra straks efter høsten. På den måde kan man optimere sin bedrift og sikre den bedst mulige handelsstrategi.

- De bedste planteavlere er gode driftsledere med overblik og handlekraft. De kender deres tal og analyser, og de evaluerer og benchmarker. De kan deres håndværk og har en strategi og både en plan A og en plan B, sagde Christian Rabølle.

Økonomirådgiver Henrik Holm Andersen og Henrik Pedersen, revisor hos VKST Revision fortalte om ejer- og generationsskifter.

- Det er tit de bløde værdier, der giver problemer. 44 procent af landmændene har ikke fortalt familien om planerne for generationsskiftet, men går rundt med det oppe i hovedet. Der er brug for dialog, sagde Henrik Holm Andersen, som beskrev et generationsskifte som noget af en labyrint, som det kan være svært at finde den rigtige vej igennem.

Der er mange ting, man skal tage stilling til. Hvordan er den nuværende ejerform, opbygning og økonomi. Hvordan ser likviditeten ud, og er der en formue. Hvad er familiens ønsker, hvem skal overtage, hvorfor og hvornår.

Henrik Pedersen beskrev, at man ved generationsskiftet kan udskyde skatten med successionsreglerne, hvorimod man skal svare skat, hvis man sælger til 3. mand. Alternativt kan man etablere et holdingselskab. Hvis landmanden stifter et anpartsselskab, som har anparter i holdingselskabet, vil han få et skattefrit udbytte, og når han vil sælge, sparer han ovenikøbet tinglysningsafgiften, da ejendommen er ejet af anpartsselskabet.

Man skal bare være opmærksom på, at der er et krav om, at man skal eje holdingselskabet i tre år, før man kan udskyde skatten.
Denne selskabskonstruktion kan også være relevant ved glidende generationsskifter, eller hvis flere skal overtage, forklarede Henrik Pedersen.

Der var også blandt andet indlæg om forventningerne til verdensøkonomien og renteudviklingen næste år ved Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank, og mulighederne for tilskud til naturpleje og minivådområder ved miljøkonsulent i VKST, Mikael Kirkhoff Samsøe.

Ud fra spørgelysten blandt publikum var interessen dog større for mulighederne inden for økologi, som økologikonsulent Steffen Blume og økonomirådgiver Mie Nøhr Andersen fortalte om. Og forståeligt nok, når man ser på den stadigt stigende efterspørgsel efter økologiske varer.

Landbrugsstyrelsen oplyste for nylig, at den har modtaget ansøgninger på omlægning af 41.000 ha landbrugsjord, og det økologiske produktionsareal fylder nu over 10 procent i Danmark.

Steffen Blume gennemgik blandt andet en prisprognose for økologiske afgrøder for 2018. Maltbyg forventes at give 270 kr. pr. hkg båret frem af de økologiske øl, som Carlsberg og Faxe har lanceret, som står på hylderne i supermarkederne. Der er stort potentiale for vækst båret frem af de mange festivaler som Roskilde Festival, nævnte Steffen Blume.

Rapsen blev også fremhævet med en pris på 720 kr. pr. hkg. Meget bliver brugt af Arla i den økologiske Kærgården.

- Historisk har konventionelle landmænd været bedre end økologerne til at tjene penge, men det forventer vi udjævner sig over de kommende år, når flere dygtige konventionelle landmænd omlægger til økologi, fortalte Mie Nøhr Andersen.

Problemet med afskallede kerner på grund af det våde vejr blev også vendt. Polen, Sverige og Nordtyskland har haft samme problem, fortalte planteavlskonsulent Ole Schou. DLG og Danish Agro har i flere tilfælde afregnet maltbyg som foderbyg på grund af afskallede kerner.

En løsning på problemet ligger dog ikke lige om hjørnet. Jo ældre sorten er, jo mindre afskaller den. Forædlerne har ikke formået at gøre de nye sorter modstandsdygtige mod afskalning, og en løsning har derfor lange udsigter.

Den bedste måde at undgå afskallede kerner på er, ifølge Ole Schou, at undgå for hård tærskning, da der kan være en variation i antallet af afskallede kerner fra 2,5 til 18,8 procent alt efter, hvordan man tærsker. Derfor er en blid tærskning klart at foretrække.

Man skal også helst undgå at flytte rundt på byggen, da det er med til at øge antallet af afskallede kerner.

Derudover skal man, når man indgår en kontrakt, undgå at binde sig til at sælge sin byg til en fast aftager. Der skal være mulighed for at sælge til en anden aftager, hvis ens faste aftager ikke vil afregne som maltbyg.