Stort rykind til pløjefri dag

Der bliver talt meget om, hvorvidt pløjefri dyrkning er vejen at gå, hvis man vil skabe bedre jordstruktur på sin ejendom. Ja, faktisk bliver der ikke kun talt om det, der er også handling bag ordene. Det vidnede Agrovis temadag "Sundere jord for fremtiden" om. Her mødte ikke færre end 200 op hos Søren Ilsøe i Fjenneslev for at se nærmere på forsøgsmarkerne og få ny viden med hjem.

Hans Henrik Fredsted, planteavlschef i Agrovi, spurgte de fremmødte, hvor mange der selv praktiserede pløjefri dyrkning på deres ejendom, og en simpel håndsoprækning viste, at det var stort set dem alle.

Hans Henrik Fredsted kunne da heller ikke skjule sin tilfredshed med det store rykind, der også talte en busfuld med 25 nordmænd.

- Vi har store forventninger til pløjefri dyrkning. Mange landmænd spørger os om det, fordi vi har været front runner på det. Og hvis der skal ske noget nyt på bedriften, fx på Lolland, hvor flere går væk fra roer, og man står med en stor maskinpark, kan pløjefri dyrkning være en ny og anderledes måde at drive landbruget videre på, forklarer Hans Henrik Fredsted.

Tidligere år har Agrovis temadage bestået af ren teoretisk viden. Sidste år deltog 80 på temadagen i Slagelse.

- Vi kunne mærke, at med en hel dag med teoretisk viden begyndte deltagerantallet at sive. Derfor prøvede vi denne gang at dele det op med først en tur i marken og så en teoretisk del. Og man må bare sige, at vi nu er tilbage med fuld styrke, siger Hans Henrik Fredsted.

En kraftig blæst på dagen hen over de midtsjællandske marker forhindrede ikke en udbytterig dag. Deltagerne blev delt op i hold og besøgte forskellige stationer i forsøgsmarkerne, hvor de blev klogere på efterafgrøder, Agrovis forskningsprojekt sammen med Københavns Universitet "Grønne Marker Stærke Rødder" og Companion Crops, som går ud på at dyrke flere afgrøder sammen for enten at konkurrere med ukrudtet, aflede skadedyr fra hovedafgrøden eller for at tilføre næringsstoffer.

En af deltagerne var Morten Adamsen, som dyrker kartofler, hvede, byg og raps på 240 ha. på Lolland. Han er nu i gang med år to i et pløjefrit system.

- Det skal være hurtigt og effektivt, jeg har ikke tid til at pløje. Vi har haft efterafgrøder i 12-15 år, og jeg vil gerne op på 100 procent efterafgrøder, så vi kan få mere humus i jorden. Det gør det nemmere at dyrke afgrøderne, og vi sparer penge i sidste ende, fortæller Morten Adamsen, som fik et godt udbytte af dagen.

- Jeg kom blandt andet for at se mixet med efterafgrøder, og det er spændende at se, hvad Søren Ilsøe foretager sig. Companion Crops lyder også spændende, så man ikke kører ren monokultur, så det har været brugbart, der er mange gode ting i det, siger Morten Adamsen.

Efter turen i den vindblæste mark var der forskellige faglige indlæg om pløjefri dyrkning, og Hans Henrik Fredsted lagde tonen an.

- Jordens frugtbarhed er blevet et tema. Vi har nok ikke været gode nok til at passe på jorden. Vi skal kunne gøre mere for mindre, landbrug skal være mere effektivt, og efterafgrøder er for alvor kommet i fokus. Selv på Christiansborg diskuteres pløjefrit landbrug, og der er ingen tvivl om, at det bliver en del af klimadebatten og den landbrugspolitik, der kommer fremadrettet, sagde Hans Henrik Fredsted.

Driftsøkonom i Agrovi, Jens Toksvig Bjerre, fremlagde herefter beregninger, der viste, at timeforbruget pr. ha. groft sagt er halveret i et pløjefrit system og yderligere halveret i et Conservation Agriculture (CA)/No till-system. Samtidig viser maskinsaldoen ud fra beregningerne for en 300 ha. stor ejendom maskinudgifter på 2,45 mio. kr. for en pløjet bedrift, 2,01 mio, kr. for en pløjefri bedrift og 1,48 mio. kr. for en CA-bedrift.

- Der er en tydligt omkostningsbesparelse ved at gå over til et pløjefrit system og igen ved at gå videre til CA. At have en mindre maskinpark kan være en vej til at forsimple den måde, vi driver landbrug på, konkluderede Jens Toksvig Bjerre, som var påpasselig med at konkludere for meget på de foreløbige resultater fra forsøgsmarkernes tre dyrkningssystemer på grund af tørken og det faktum, at der endnu mangler viden om det optimale såtidspunkt i de pløjefrie systemer.

Deltagerne fik også baggrundsviden til, hvad der skaber en god, frugtbar jord.

- Den ideelle jord består af omkring 40 procent svampe, 40 procent bakterier og 20 procent dyreliv som fx regnorme. Spørgsmålet er så, hvordan vi kommer derhen. Jeg vil opfordre jer til at gå ud og grave i jeres egen jord og se, hvad der er i den. Hvis jorden lugter grimt og surt, er der for mange svampe, og det giver en ubalance i jorden, forklarede Henrik Fredsgaard Larsen, planteavlskonsulent i Agrovi.

Når først man har gravet et stykke jord op, er det nemmere at se, hvad der kan gøres. Man kan få lavet en jordbundsanalyse, der måler ph-værdien i jorden, eller man kan få lavet et Dexter-kort over jorden på ejendommen. Det fortæller, hvor meget organisk materiale der er i jorden i forhold til lerindholdet. Det er særlig relevant på Sjælland, hvor der er solgt meget halm, som derfor ikke er blevet nedmuldet i jorden, hvilket nogle steder har givet et kritisk lavt indhold af kulstof, som Henrik Fredgaard Larsen udtrykte det.

Han ser helst, at man lader halmen ligge på marken.

- Men hvis man er nødt til at sælge halmen, så er man nødt til at så efterafgrøder, som kan give humus i jorden. Forsøg viser, at hvor der er humus i jorden, er der et højere udbytte, fortalte Henrik Fredgaard Larsen, som angav, at det er ideelt med frem procent humus i jorden.

Et alternativ er at bruge biogas, husdyrgødning og/eller have-parkaffald.

Til slut holdt den engelske landmand David Walston et oplæg om sine erfaringer med pløjefri dyrkning på familiegården med 800 ha. ved Cambridge i det østlige England. Et oplæg, der med tør britisk humor vakte smilebåndet frem i forsamlingen.

Han havde egentlig ikke den store interesse i landbrug, men studerede biologi og ernærde sig som bryllupsfotograf. Han blev dog lokket tilbage til familiegården, hvor han med sin nysgerrige tilgang har fået sat gang i en masse forsøg på at forbedre jordstrukturen.

- Jeg opdagede, at en af vores marker gav et 20 procent bedre udbytte end de andre og tænkte, hvorfor ikke bringe de andre op på samme niveau. Jeg begyndte at læse om organisk materiale i jorden og fandt ud af, at det nok er meget smart at forbedre jordstrukturen. Næsten lige meget, hvor i verden du er, hvis jorden er dyrket i meget lang tid, kan du se, at jorden er udpint, fortalte David Walston.

Derfor forsøger han med et No Till/CA-system og så mange arter af efterafgrøder som muligt at skabe mere organisk materiale i jorden, ligesom han også gør forsøg med Companion Crops.

På den mark, hvor udbyttet var 20 procent højere, havde der tidligere gået køer og græsset.

- Derfor har jeg lavet en mark om til græsmark med masser af kløver, som er delt op i 48 områder, hvor kvæg på skift får lov at græsse. Det vil tage 5-10 år, før vi kan fortælle, om marken er blevet bedre, men på tre år er vi gået fra 3 til 4,5 procent organisk materiale på marken, forklarede David Walston.

Hans hovedbudskab var da også, at man ikke skal tro på nogen, men drage sine egne erfaringer.

- I må prøve det af på jeres egen mark. Virker det, så brug det. Virker det ikke, så forsøg med noget andet.