cookie-og-privatlivspolitik

6

Billeder

Niels Aagaard Jørgensen, regionsformand for svineproducenterne i øst, og Marlene Sparre Ibsen, chefkonsulent i svinerådgivningen hos VKST, kan glæde sig over et godt 2017, selvom der stadig er udfordringer med mangel på arbejdskraft og dårligt image i branchen.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Svinebranchens image skal forbedres og tiltrække kvalificeret arbejdskraft

Det blakkede omdømme, manglen på arbejdskraft og balladen om DanAvl fik ord med på vejen på årsmødet for svineproducenter.




01. marts 2018 kl. 15:13 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

- Image, license to produce og samfundsaccept er ord vi gerne bruger i ønsket om at få bedre forståelse i det omgivende samfund. Det politiske pres er ikke blevet mindre i de senere år. Bæredygtighed afhænger af, hvilket standpunkt man har. For mig som svineproducent er det vigtigt, at der er energimæssig og økonomisk bæredygtighed, for andre er det miljø og økologi. Diskussionen bliver derfor hurtig sort/hvid.

Sådan sagde regionsformand for svineproducenterne i øst, Niels Aagaard Jørgensen, i sin beretning ved årsmødet for svineproducenter hos VKST i Sorø.

Niels Aagaard Jørgensen, som producerer smågrise på Frenderupgaard ved Sorø, efterlyser nuancer i den offentlige debat, der ofte er baseret på følelser.

- Dyrenes Beskyttelses burgrisekampagne er et godt eksempel på, hvilke tangenter der spilles på. Derfor er sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer i gang med et strategiforløb for ikke altid at være på bagkant af udviklingen og informationen til det omgivende samfund. Sideløbende forbereder vi en imagekampagne i fællesskab med landsforeningen af danske svineproducenter, fortalte Niels Aagaard Jørgensen.

Mangel på arbejdskraft
Et forbedret image kan også hjælpe med at tiltrække arbejdskraft, da et af svinebranchens store problemer er at skaffe kvalificerede medarbejdere til svinebesætningerne.

- Status lige nu er, at der er en ledig medarbejder pr. 10 ledige job. For få elever igennem mange år er en af årsagerne til, at der mangler danske medarbejdere. Samtidig gør konkurrence fra andre brancher og lande det sværere at skaffe udenlandske medarbejdere. Derfor skal vi gøre virksomheden og branchen mere synlig og skabe nogle gode arbejdspladser. Det handler om at have et godt image og være en god og spændende arbejdsplads og vise, hvad landbruget har at tilbyde til kommende medarbejdere, sagde Marlene Sparre, chefkonsulent i VKST’s svinerådgivning, i sin del af beretningen.

Et udstillingsvindue
En af måderne at åbne offentlighedens øjne for dansk svineproduktion er ved Åbent Landbrug, men kun to svineproducenter øst for Storebælt, herunder Niels Aagaard Jørgensen, havde åbnet stalddøren sidste år.

- Jeg erkender, at det er et stort arbejde, men det er og bliver en af de bedste måder at vise vores erhverv frem. Der var desværre kun to producenter, der i 2017 påtog sig opgaven her på Sjælland. Det skulle gerne være anderledes i år. Det bør give blod på tanden, at der er en god og professionel håndtering fra Landbrug & Fødevarers side. Nogle landboforeninger støtter også økonomisk, og Danish Crown er også kommet ud af busken med økonomisk støtte. Jeg vil opfordre til, at flere tager udfordringen op med Åbent Landbrug. Det er et fantastisk udstillingsvindue for erhvervet, sagde Niels Aagaard Jørgensen.

Han kom også ind på halekupering, som mange dyrevenner er skeptisk overfor.

- Derfor har vi i Landbrug & Fødevarers svinesektion besluttet at sætte et fuldscalaforsøg i gang. Vi skal bruge nogle integrerede besætninger, som skal forsøge ikke at kupere. Så hvis der er nogen i salen, som har mod på at være med, skal I bare henvende jer, opfordrede Niels Aagaard Jørgensen.

Støtte til DanBred
Balladen om avlerne af svinegener gennem selskabet DanAvl, som nu hedder DanBred, fik også et par ord med på vejen.

- Der har længe været en vision om, at danske svineproducenter var nødt til i fremtiden at skabe en større fælles værdi af vores fremavlede genetik til økonomisk gavn for alle svineproducenter. Men det har ikke været uden sværdslag, som desværre er endt op med at syv avls- og 17 opformeringsbesætninger står uden for systemet, og hvor de syv avlere i december 2017 solgte deres avlsrettigheder. Det betød, at der var 65 procent af Duroc-kernen og 70 procent af de hvide racer tilbage i DanBred, forklarede Niels Aagaard Jørgensen og fortsatte:

- Jeg anerkender, at avlerne har lavet et stort og flot stykke arbejde, men ikke at generne er deres privateje. Avlen er finansieret af alle svineproducenter, førhen gennem danske slagterier, nu om dage i form af genafgifter fra ind- og udland. Vi kan så til gengæld sige velkommen til seks nye avlere, som nok i løbet af i år kommer i gang med at producere nye avlsdyr. Ved næste årsskifte er DanBredavlerne oppe på fuld damp igen. Jeg vil opfordre til at støtte op om DanBred, da det er alle danske svineproducenter, der i generationer har betalt for generne. Jeg er sikker på, at det er til fælles bedste, og jeg skal gøre mit til at forvalte genmidlerne bedst muligt, sagde Niels Aagaard Jørgensen.

Udnyt farestien bedre
Marlene Sparre Ibsen så i sin beretning frem mod året, der allerede er godt i gang. Et af de steder, hvor der er et forbedringspotentiale, er i farestien.

- Farestierne skal det meste af tiden bruges til diegivning og ikke til at stå tomme og tørre. Farestalden er vores dyreste stald, og her skal fravænnes så mange kilo gris som muligt, sagde hun og opfordrede til en så høj egenfravænning som overhovedet muligt.

Tallene er da også til at tage at føle på. De fem procent bedste fravænner næsten det dobbelte antal kg pr. faresti sammenlignet med de fem procent dårligste, og de bedste fravænner 50 grise mere pr. faresti.

I sit oplæg var Kasper Jeppesen, svinefagdyrlæge hos Danvet, enig i, at farestalden kan udnyttes bedre. Han opfordrede derfor svineproducenterne til at udregne udnyttelsen af farestalden.

Problemet er ifølge Kasper Jeppesen, at der er et for langt interval fra fravænning til faring i den enkelte faresti. For eksempel hvis fravænningsdagen er en fredag, og næste store antal faringer først er lørdag-søndag ugen efter.

En løsning kan være at knække ugeholdet, så de sidst løbne indsættes på næste ugehold.

- Hvis farestaldsudnyttelsen ligger på 80-85 procent, skal der strammes op. Målet er 150 fravænnede grise pr. sti pr. år og 1.000 kilo fravænnet gris pr. sti pr. år, sagde Kasper Jeppesen, som også bemærkede, at når zink udfases, vil der være behov for at bygge flere farestier.

- Jeg vil opfordre til, at I bygger flere, men mindre farestier, så kan I bedre udnytte farestierne, konkluderede han.

Læs mere fra årsmødet: "Svineproducenter står historisk godt rustet efter stærkt eksport-år"



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce