Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Der kan være mange tusinde kroners forskel på, hvad man får for sit maltbyg alt afhængig af, hvem man sælger maltbyggen til, og hvordan det afregnes, fortalte Agrovis planteavlskonsulent Kristian Thomsen på planteavlsmøde på Metalskolen i Slangerup.
Foto: Denny Michael Jakobsen

Landbrugsnyt

Tidlig høst kan afhjælpe problem med afskallede kerner i maltbyg

På planteavlsmøde blev avlerne opfordret til virkelig at passe på maltbygkernerne, der let afskaller i det våde danske klima.




14. februar 2018 kl. 13:22 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Mange landmænd oplevede i 2017 problemer med afskallede kerner i maltbyggen. Og det fik DLG og Danish Agro til i mange tilfælde at afregne maltbyggen som foderbyg med en dertil lavere pris til planteavleren.

Planteavlskonsulent Kristian Thomsen kom på Agrovis planteavlsmøde ind på, hvordan man som landmand skal forholde sig.

- Afskallede kerner giver en uensartet spiring i maltprocessen, da afskallede kerner spirer hurtigere. Det giver en dårligere filtrering af urten under brygningsprocessen, og det kan misfarve øllet. Derfor er det problematisk med afskallede kerner, forklarede Kristian Thomsen.

Forskel på 82.500 kr.
De nye sorter er forædlet med et højt maltekstrakt-udbytte for øje, men giver samtidig en større risiko for afskalning. Og derfor skal man som avler virkelig passe på bygkernerne.

Kristian Thomsen gav et eksempel på en avler, som viser, at det kan betale sig at forhandle med grovvareselskabet.

- Han havde høstet 250 ton, som var lagt på eget ladegulv. Der var over 10 procent beskadigede kerner. Grovvareselskabet ville give en foderpris på 103 kr. pr. hkg., men det ville han ikke finde sig i, så han gik ned til konkurrenten og spurgte, hvad de ville købe til. Konkurrenten ville købe til 136 kr. pr. hkg. Det er en difference på 82.500 kr. Det er til at tage og føle på, så det handler om at holde kortene på egen hånd og ikke risikere at blive snydt, sagde Kristian Thomsen.

Selvom det kan være svært at undgå afskallede kerner i maltbyggen, når vejret arter sig, som det gjorde i 2017, er der alligevel valg, der er med til at påvirke det endelige resultat. Det gælder blandt andet sortsvalget, dyrkningsteknikken, indstillingen af mejetærskeren og høsttidspunktet.

Resultater fra landforsøgene i 2017 viser, at sorten KWS Irina gennemsnitligt har den højeste andel afskallede kerner med knap 16 procent. Dernæst følger sorten Flair med 11 procent. Sorterne Crossway, Evergreen og Odyssey havde færrest afskallede kerner med en andel på mellem 4 og 6 procent. Men der kan være store variationer de enkelte år imellem.

Når maltbyggen høstes, skal man som landmand være opmærksom på rotorhastigheden. Der må ikke være for mange omdrejninger. Den hastighed, man vælger om morgenen, er ikke nødvendigvis den samme, som man skal bruge om eftermiddagen, fortalte Kristian Thomsen.

Desuden skal maltbyggen senest høstes den dag, det er modent for det bedste resultat.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Kontakt os



post@landbrugsnyt.dk
Tlf. 5488 0300

Annoncer og redaktion
Tværgade 20
4800 Nykøbing F.
Tlf. 5488 0300

Åbningstider
Man-tors: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.00


Landbrugsnyt



Ugens avis Landbrugsnyt udkommer hver tirsdag året rundt og du kan også læse avisen her hver uge. Klik på avisen for at læse den nyeste udgave af Landbrugsnyt.

Du finder tidligere udgaver af avisen, ved at gå direkte til vores portal, hvor vi har samlet alle vores aviser.

Klik her for at gå til portalen

God fornøjelse!


Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce

Lone Jensen

Mediekonsulent

Landbrugsnyt

tlf. 54 88 03 00

post@landbrugsnyt.dk

Denny Michael Jakobsen

Journalist

Landbrugsnyt

mobil 27 88 31 52

post@landbrugsnyt.dk