cookie-og-privatlivspolitik
Man skal være opmærksom på, om drænrørene har lidt skade efter sidste års tørre sommer.
Man skal være opmærksom på, om drænrørene har lidt skade efter sidste års tørre sommer.
Foto: Claus Hansen

Landbrugsnyt

Tjek drænrør efter tørken

Efter tørken er det en god idé at tjekke, om drænrørene har lidt skade. Der kan være behov for at spule rørene.




12. februar 2019 kl. 09:37 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Tørken sidste sommer har været hård ved landbruget, som er blevet ramt på udbytterne. Men tørken kan også have en konsekvens, når det kommer til drænrørene i marken. Det fortæller Stinna Susgaard Filsø, konsulent for dræning og afvanding i Seges, Landbrug & Fødevarers videnscenter.

- Efter et tørt år som 2018 har jorden dannet sprækker mange steder. Hvis der er dybe sprækker, kan der i uheldige tilfælde være en direkte adgang for, at problematiske jordpartikler finder vej ind i drænrørene og stopper dem til. I tørre år er der også mere ilt i jorden, som på jorde med okker kan føre til øget okkerudfældninger i og omkring drænrørene, hvilket nedsætter drænenes funktion, forklarer Stinna Susgaard Filsø.

Hun opfordrer derfor til øget fokus på vedligeholdelse og spuling af drænrørene efter perioder med tørke, sprækkedannelse og afgrøder med dyb rodudvikling.

Hos Scandræn i Bandholm på Lolland udfører de entreprenøropgaver og dræning af marker og blandt andet også spuling af drænrør.

- Vi bruger en stor pumpe, som vi skyder ind ved drænudløbet, når vi spuler. Det skidt, der sidder i drænrørene, skulle så gerne komme med ud med vandet, fortæller Jens Peter Rasmussen fra Scandræn.

Han oplever dog ikke, at problemet med jordpartikler i rørene er så stort, da mange i området har filter på drænrørene, som beskytter mod snavs.

- 99 procent af de drænrør, vi lægger ud, har filter på. Det er lidt dyrere, men pengene værd, da det jo er en forsikring mod, at der løber sand ind i rørene, siger Jens Peter Rasmussen.

Til gengæld oplever han, at tørken har givet større udfordringer med rødder i drænrørene.

- Vi ser rødder fra korn, raps og roer, som på grund af tørken har søgt dybere ned i jorden for at søge efter vand, og nogle steder er de klumpet sammen og har lukket hele drænrøret til, forklarer han.

Hvis man ser bort fra tørken, er det ofte dræn med nedsat drænfunktion eller ødelagte dræn, fx på grund af at de er kørt i stykker, der er skyld i dårlig afvanding fra marken.

- Mange drænsystemer blev lagt i perioden fra 1930 til 1970. Det er ved at være nogle år siden. Med tiden reduceres drænsystemets drænfunktion, og i kombination med at vi nu får mere nedbør i forhold til, da det gamle dræn blev lagt, opstår der nu mange steder afvandingsproblemer i marken. Der er dog stor forskel på, hvor mange år et drænsystem har en acceptabel drænfunktion. Det har også en betydning, at maskinerne er blevet større, hvilket presser jorden sammen, og gør det sværere for vandet at trænge ned til drænene. forklarer Stinna Susgaard Filsø.

Selvom det koster et sted imellem 15.000 og 30.000 kr. pr. ha at få lagt drænrør ned alt afhængig af kompleksiteten af opgaven, er der også penge at hente på bedre udbytter.

- Afvandingsforsøg ved Faxe viser, at der er et udbyttetab på mellem 8 og 30 procent på områder med en drændybde på 60-65 cm, hvor grundvandsstanden i marken står terrænnært i forhold til områder, hvor drænene ligger i 95-120 cm dybde. Har man et højtstående vandspejl i marken, hæmmer det afgrødens rodudvikling, og planten kan få tørkestress og har et dårligere kvælstofoptag. Samtidig øger du risikoen for køreskader på marken, og det reducerer muligheden for at komme rettidigt ud i marken for at så, gødske og høste, slutter Stinna Susgaard Filsø.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce