Toppolitikere tog gummistøvler på

”Lad os bytte roller i en uge. Den franskstuderende på universitetet, som bor på Nørrebro, flytter herud og passer mine grise”. Jo, der var masser af spændende bud på, hvordan landbruget kan finde løsninger, som kan sikre en bedre forståelse mellem land og by.

Tænketanken Frej havde en travl mandag sammen med de radikales miljøordfører og tidligere miljøminister, Ida Auken og gruppeformand i Venstre, Søren Gade, som var på roadtour på Sjælland, Fyn og Nordjylland.

Baggrunden var, at tænketanken har taget initiativ til en ny utraditionel alliance, som gerne skulle sikre et nyt, bedre og bredere samarbejde i landbrugspolitikken.

Dagens første møde blev holdt hos Gefion i Sorø, hvor et pænt antal landmænd var dukket op for at øse af løsningsforslag inden for både social-, økonomisk-, miljømæssig- og dyrevelfærdsmæssig bæredygtighed, som de to politikere kunne bringe med sig hjem.

- Det er vigtigt, at I landmænd har ejerskab over de udfordringer, der skal løses, og vi ikke skal bruge energi på at diskutere, hvorvidt udfordringerne er der, eller ej, men at vi diskuterer løsninger. Missionen for vores to toppolitikere er at sætte startskuddet for en fremtid med brede fødevarepolitiske forlig, hvor I også selv tager ansvar for en bæredygtig udvikling af jeres erhverv, indledte Marie Louise Thøgersen fra Frej.

Dialog frem for alt
Ida Auken sagde i sin korte præsentation om baggrunden for at medvirke:

- Det handler om at komme op af grøfterne, men desværre har vi set for ofte, at det atter ender dernede. Jeg nærer generelt en bekymring over, at nationen deles op i bymennesker og landbomennesker, og det er helt uønsket. Der er derimod behov for, at vi får lettet bagdelen og lærer at tale sammen. Derfor vil jeg lytte intenst til jer og jeres udfordringer og de løsninger, I selv måtte have.

Søren Gade sagde: - Det er trist for erhvervet, at I bliver kastebolde mellem to politiske fløje på Christiansborg. Bankerne kigger som bekendt meget på fremtiden, men når I ikke kender fremtiden, fordi der går politik i det, går det ud over jeres bundlinje.

En moderne ”bonderøv”
Herefter blev de fremmødte delt op i fire grupper, som alle nåede igennem de fire problemområder. Overskriften for det ene af de fire udfordringer var: ”Forbrugerne er fra Venus, og landmændene er fra Mars”.

Her blev der budt godt ind med løsninger, som ud over den noget utraditionelle om at bytte bopæl i en uge, blandt andet talte: Et stærkere samarbejde med supermarkederne, at bringe harmoni mellem land og by. Ligeledes at der sættes et fælles mål for hele erhvervet. Her blev der henvist til den imagesucces, som Maersk opnåede for henved ti år siden, fordi de netop havde sat sig et mål, som de kommunikerede ud.

Og, så gjaldt det i øvrigt åbenhed og åbenhed, såvel i form af skolekontakt, åbent landbrug og flere andre metoder, herunder et TV- program om den moderne ”bonderøv”.

Videre foreslog én, at der oprettes et ”detektornævn”, som skal adskille fakta fra løgn.

Endelig blev det fremhævet, at der skal knyttes alliancer med dem, som landbruget opfatter som fjender.

Ida Auken noterede flittigt gruppens udsagn ned, men bød også selv ind i debatten med indspark:

- Den måde, mange af jer omtaler byboere på, kan også grave grøfter.


Køre på biogas
På miljøområdet lød udfordringen, at dansk landbrug står for cirka 20 procent af danske drivhusgasser. Som løsninger på den udfordring var, at der indhentes mere viden, at transport er på biogas, at der laves CO2-regnskaber på hver bedrift, samt at der udvides med skovrejsning.

Videre mente nogle, at landbruget skal blive i stand til at komme foran omverdenen og politikerne, så erhvervet selv sætter dagsordenen. Men de fleste mente til gengæld, at erhvervet skal opnå en merpris og en merindsats.


Må selv betale for natur
Også biodiversitet blev drøftet. Her mente én:- Fjern bøvl og nedlæg de gamle naturarealer, og opret så nye meningsskabende naturarealer. En anden supplerede om udpegning af arealer, at paragraf 3-arealerne skal gentænkes. Et pointsystem for natur samt øget fleksibilitet og konsekvensberegninger bør indtænkes, blev ligeledes foreslået.

Endelig blev nævnt, at omkostningerne skal finansieres af samfundet og ikke være EU-midler, for:

- De, der ønsker mere natur, må vel også betale for den. Det er jo nu engang samfundet, som ønsker mere.

Mere ejerskab
Efter mandagens besøg hos de tre landboforeninger, Gefion, Patriotisk Selskab og AgriNord vil Tænketanken Frej samle og systematisere landmændenes løsningsforslag og politikernes inputs til disse.

Det vil herefter forhåbentligt blive første skridt mod en fremtid, hvor landbruget ikke er på bagkant, men på forkant.