cookie-og-privatlivspolitik
Den store kantine i Vkst var fyldt godt op med mælkeproducenter, men også personer fra rådgivnings- og finansverdenen samt leverandører til kvægsektoren var med.

5

Billeder

Den store kantine i Vkst var fyldt godt op med mælkeproducenter, men også personer fra rådgivnings- og finansverdenen samt leverandører til kvægsektoren var med.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Veloplagt møde for mælkeproducenter

Første del af det lange møde var paneldebat og sidste nyt fra Arla Danmark. Sidste halvdel var hellige kvægfaglige indlæg.




08. december 2019 kl. 06:00 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

120 mælkeproducenter, konsulenter og andre med tilknytning til erhvervet var dukket op til Stormøde for mælkeproducenter på østlige øer var dukket op hos Vkst i Sorø, der i år havde valgt at fokusere på temaet, "Sådan gør vi dansk mælkeproduktion klar til fremtiden". Som noget nyt, havde arrangørerne valgt at indlede mødet med en paneldebat om alt fra politik, rådgivning, data, forbrugere og marked. I panelet sad bestyrelsesmedlem i Vkst og Kvægbrugsregionen Øerne, Yke Kloppenburg, Marianne Dyreholt, KvægrådgivningenDanmark, Ida Storm fra Seges, mælkeproducent Michael Jensen, bestyrelsesmedlem i Arla, Simon Simonsen og Jan Duchwaider fra avlsforeningen Viking. Hver af paneldeltagerne fremførte deres bud på fremtidens udfordringer, og her lagde Ida Storm ud:


Ny viden skal hurtig ud

- Vi skal gøre en innovativ indsats for være konkurrencedygtige, og vi skal producere det, der kan sælges på markedet.

Når vi kigger på forbrugerundersøgelser, så skulle man tro, at det i dag er klima og bæredygtighed, der vægter højest, men det er faktisk mest pris og kvalitet, og det tror jeg også, det vil være fremover. Vi er effektive i produktionen med god foderkapacitet og sunde dyr, og gør meget for at holde prisen nede. Men de andre bliver bare også bedre, for viden spredes hurtigt. Vores nye viden skal virke og give jer mælkeproducenter fordelen. Vi skal rykke endnu tættere sammen i bussen, så I bliver de første, der får den nye viden. Vi skal blive bedre til at samarbejde, også med virksomhederne, som har fingeren på pulsen i forhold til markedet, så vi kan drage fordel af hinanden, sagde Ida Storm.


Effektiviteten vigtig

Michael Jensen er med i ydelseskontrollen RYK, og hans vurderinger om fremtidens udfordringer gik meget på effektivitet i produktionen: - Hos os er nøgletal yderst vigtige, og de omfatter alle elementer, der kan give et overblik i jagten på forbedringer. Også områder som dyrevelfærd, klima og miljø skal være i orden, så vi får "license to produce". Data er cash - og cash er King - men hvem ejer data, kan man spørge. Vi skal stille krav til rådgiverne og bruge deres data aktivt, mente Michael Jensen.


Vigtige data

Simon Simonsen hæftede sig i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i Arla naturligt nok ved de virksomhedsmæssige betragtninger: - Klimaet er på dagsordenen, og vi foretager næste år et klimatjek for at samle data ind om det. Data er vigtige, før der træffes beslutninger, og uden dem kan vi hverken styre et landbrug eller virksomheden. Arla har sagt, at vi vil være klimaneutrale i 2050, men det kan vi ikke, hvis ikke vi har en strategi for at nå derhen. Vi skal tro på os selv og på vores mejeri, for vi ejer det i fællesskab, og det giver os en fantastisk konkurrencefordel. Både Arla og vi producenter skal være effektive, for mælk er et "low-margin" produkt, sagde Simon Simonsen.


Avlen kan redde os

Jan Duchwaider sagde, at størst mulig fremgang med fokus på køernes ydelse er det, der skaber indtægterne på bedriften. - Ved at avle efter bedre fodereffektivitet kan vi også gavne klimaet, men også skabe bedre økonomi og dyrevelfærd. Avlen kan på mange måder redde os, og vi bygger konstant oven på de forbedringer, vi har opnået, for data er nødvendige for også at opnå en god ledelse. Vi skal også stå stærkt internationalt, og derfor skal vi have de bedste og mest økonomiske dyr. Alt i alt - effektivitet uden at gå på kompromis med dyrevelfærden, påpegede Jan Duchwaider.


Øget tværfaglighed

Marianne Dyreholt nævnte, at erhvervet er i hastig udvikling, og som rådgivning skal man kunne favne denne udvikling, hvilket allerede er sket, blandt andet i form af sammenlægningen af kvægrådgivningen med fynboerne og bornholmerne. - Vi skal som rådgivere være mere tværfaglige, men det skal jeres bedrifter også være, for jeg synes at "direktørrollen" er gemt lidt for langt væk ude på bedrifterne. Jeg så gerne, at I fik en tovholder på jeres bedrift - en clear account manager - med fingeren på pulsen og som kan skabe kemi, tillid og se potentialerne i at gøre tingene anderledes. Mere synlig personaleledelse vil bidrage til at være en attraktiv arbejdsplads og vil kunne tiltrække ny arbejdskraft, nævnte Marianne Dyreholt.


Mange er glade for os

Endelig gav Yke Kloppenburg sit indspark i panelet. Hun nævnte et eksempel fra en gymnasiepige, som i en opgave skulle besvare spørgsmålet: "hvad gik galt i dansk landbrug?". - Nogen i vores samfund har altså bestemt, hvordan det ser ud i landbruget, og derfor kan jeg spørge, om vi har mistet forbindelsen med en del af vores samfund. Vi hører meget negativt om landbruget, men der er stadig rigtig mange, som er glade for os. Og vi er gode til at fortælle, hvad vi gør med dyrevelfærd, lyse stalde, fritgående dyr osv. Vi elsker jo naturen, for vi arbejder med den hver dag. Som landmænd bliver vi mere forskellige men også færre, og derfor skal vi blive bedre til at samarbejde, ikke kun i forhold til vores andelsselskaber men også naboerne imellem. Det er os selv, der bestemmer, om vi vil være en del af kvægbrugets fremtid, sagde Yke Kloppenburg.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her