cookie-og-privatlivspolitik
Et par CD-skiver som reflekterer lyset, er påsat figuren som et eksempel på fantasifuldhed, når det gælder om at skræmme vildtet væk.

5

Billeder

Et par CD-skiver som reflekterer lyset, er påsat figuren som et eksempel på fantasifuldhed, når det gælder om at skræmme vildtet væk.
Foto: Jens Henrik Nybo

Landbrugsnyt

Vildtet ødelægger markerne

Hjortevildt og fugle forårsager hvert år store skader på afgrøderne med store tab af udbytte for landmændene som følge. Nordsjællands Landboforening satte fokus på problemerne i et medlems hvedemark.




17. maj 2019 kl. 08:00 Af Jens Henrik Nybo

Annonce

Vildtskader i afgrøderne er et stigende problem, som rammer mange planteavlere over hele landet. Hvor stort omfanget af et forringet udbytte er, kendes ikke nøjagtigt, ej heller er der et pålideligt overblik over især bestanden af kronvildtet og gæssene, som er den største udfordring i markerne.

Jægernes forsigtige skøn over kronvildt-bestanden i Nordsjælland siger dog 650 dyr. En af de landmænd, som særligt mærker konsekvensen af en særdeles aktiv bestand af ikke bare kronvildt men også gæs, er gårdejer Philip Madsen i Ramløse nær Helsinge, som selv i den mindst medtagne mark oplever et udbytte på blot 70 procent.


Praktiske råd

Han lod sin vinterhvedemark langs Ellemosevej danne ramme om en velbesøgt sammenkomst en kølig, blæsende aften i starten af maj, hvor flere end tyve medlemmer af Nordsjællands Landboforening var dukket op. Også konsulenter fra Agrovi var til stede.

Tillige var vildtforvaltningskonsulent i Naturstyrelsen, Niels Worm samt Sonny Persson, jæger og formand for Naturstyrelsens Hjortevildtgruppe i Nordsjælland indbudt, dels for at give gode råd om, hvorledes vildtskaderne kan minimeres, dels at orientere om bl.a. regler og lovgivning for regulering af vildt.


Synligt udbyttetab

Philip Madsen peger ned på de blot mellem fem og ti centimeter høje afgrøder og bemærker, at under normale forhold ville de på dette tidspunkt af året været i knæhøjde:

- Vildtet har nærmest helt overtaget marken, og det viser de meter-brede cirkler i hveden. Via et par remiser kommer kronvildtet i et antal på op til 20 dyr fra den nærliggende fredning, og hver gang de kommer, gnasker de en god mundfuld i sig. Kronvildtet opholder sig på de højere dele af marken, mens gæssene holder til på de nedre, fortæller Philip Madsen og supplerer:


Vildtet hurtigt tilbage

- Jeg bruger nemt et par timer hver dag på at skræmme dyrene væk ved min og min hunds blotte tilstedeværelse i markerne, og det har jeg gjort siden midten af februar. Men så snart vi er væk, så er vildtet tilbage.

Han har taget forskellige skræmmemidler i brug, dels i form af visuelle genstande, dels i form af lyde fra bl.a. gaskanoner. Den stressfaktor, de påfører vildtet, har nogen effekt, især på gæssene:

- Kronvildtet har skræmmemidlerne dog ikke den store virkning på. De er nærmest blevet ligeglade med både genstande og lyde. Ikke engang når jeg kører med traktoren i marken lader de sig påvirke af den. Omvendt, gjorde jeg slet intet, ja så ville min mark være omdannet til en golfbane, medgiver Philip Madsen.


Fantasifulde genstande

Niels Worm har medbragt en række eksempler på skræmmemidler, som han har opsat som supplement til de midler, Philip Madsen har i forvejen.

- Der er efter min erfaring ingen grund til at investere store summer i elektronik og andet avanceret udstyr. Jo simplere, jo bedre, nævner han og peger på en tomatkasse af flamingo, som på grund af sin lethed, blafrer ivrigt i vinden.

- Det helt afgørende er, at genstandene flyttes hver dag til et andet sted i marken, så vildtet ikke vænnes til deres tilstedeværelse.

Blandt skræmmemidlerne tæller en sort høgedrage, som i 20 meters højde bevæger sig konstant. En sådan koster omkring 1.600 kroner, men kvaliteten er til gengæld i top, og den er især velegnet over for gæs og duer, bemærker Niels Worm.


Ulv og jæger

Blandt andre genstande gælder det en vellignende ulv med et bidsk gab, en jæger med sin riffel, samt en ræv. Ligeledes en hurtigt roterende, oval genstand med påmalede øjne. Til den knytter sig en anekdote:

- Det siges, at jægere i Indien maler øjne på deres nakker, da dette skulle skræmme tigrene væk. Alt i alt gælder det om at finde kreative løsninger samt ikke mindst sikre en hyppig flytning af skræmmemidlerne, fortæller han.


Tiden er største udfordring

Philip Madsen siger:

- Med allerede en del tusinde kroner investeret i skræmmemidler, kan man jo spørge sig selv, hvornår stopper vi? Bliver den ultimative løsning at opsætte et dyrt hegn? Den største udfordring er og bliver dog den tid, det tager hele tiden at flytte skræmmemidlerne rundt i markerne.

Niels Worm:

- Jeg anerkender fuldt ud problemets omfang, men det er værd at notere sig, at spørgsmålet om kronvildtets udbredelse er og bliver en politisk beslutning. Jeg kan kun opfordre til, at vi i Naturstyrelsen og Hjortevildtgruppen intensiverer samarbejdet med Nordsjællands Landboforening og sammen finder løsninger baseret på forsøgsprojekter.

Heri erklærede formanden for landboforeningen Lars Jonsson sig helt enig.


Love og regler

Efter besigtigelserne i Philip Madsens mark begav gruppen sig til hans ejendom,få kilometer væk, hvor laden dannede ramme om mødets videre forløb. Her redegjorde Niels Worm for regler og lovgivning i forbindelse med regulering af vildt, altså muligheden for at nedlægge dyrene. Her gælder bl.a., at vildt kan nedlægges, hvis der ikke findes en anden tilfredsstillende løsning - herunder især brug af skræmmemidler - uanset bestemmelserne om jagttider.

Han nævnte tillige, at reguleringen af vildtet ikke må have karakter af jagt. En tilladelse til regulering kan opnås, uanset om man har jagttegn eller ej. Har man ikke et sådant, er det oplagt at alliere sig med en jæger.

Sonny Persson opfordrede landmændene til at give Hjortevildtgruppen flere informationer om bestanden af vildtet:

- Det er jo jer, der sidder inde med værdifuld viden.  

Du kan læse mere om love og regler for regulering af vildt på: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/NST/Ansoegning_om_regulering_af_skadevoldende_vildt



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Landbrugsnyt":
Annonce