Skat og afgifter på arv afhænger af beløbets størrelse, og hvem arven tilfalder. Læs her, hvordan du lovligt kan minimere boafgiften.
"Min ægtefælle skal have opsparingen, mine børn skal have sommerhuset, og børnebørnene skal have en Wegnerstol hver".
Mange danskere har en klar vision om, hvem der skal arve deres bo og formue.
Men ofte skal der betales afgift af arven, og den realitet falder ikke i lige god jord hos alle, konstaterer Hans-Erik Andersen, der er advokat med 40 års erfaring i arv og familieret i Advokatfirmaet H-E Andersen & Co.
- Mange kvier sig ved tanken om skulle betale boafgift - altså arveafgift. Det er dog er flere ting, man selv kan gøre for at mindske boafgiften, siger han.
Afgiften afhænger nemlig af, hvem arven tilskrives.
Ægtefæller og velgørende organisationer betaler eksempelvis ikke boafgift.
Børn, stedbørn, børnebørn og alle disses ægtefæller skal aflevere 15 procent hos Skat.
- Så hvis ens vigtigste mål er, at man for alt i verden vil undgå boafgiften, kan man overlade arven til sin ægtefælle eller en velgørende organisation, forklarer Anne Broksø, der er arveretsadvokat ved Ret&Råd og formand for Danske Familieadvokater.
En mulighed er at kombinere de to og bruge den såkaldte 30-procentsløsning.
Her overdrager du 30 procent af arven til en velgørende organisation mod at denne betaler de øvrige arvingers samlede boafgifter.
- På den måde ender dine arvinger med et større beløb, end hvis du bare havde testamenteret det hele til dem, forklarer Hans-Erik Andersen.
Et eksempel kan være, at du efterlader en arv på en million kroner netto.
Her får organisationen 300.000 kroner og dine arvinger får 700.000 kroner.
Den samlede boafgift lander i omegnen af 220.000 kroner, som dog betales af den velgørende organisation.
- Til gengæld står den velgørende organisation med de resterende 80.000 kroner, som de selv kan beholde, forklarer Hans-Erik Andersen.
Løsningen giver dog primært mening, hvis du efterlader en formue af en vis størrelse, og hvis arvingerne står til at betale tillægsafgift.
Ellers vil omkostningerne spise gevinsten.
I 2021 er der bundfradrag på de første 308.800 kroner, oplyser Skattestyrelsen. Disse er altså skattefri.
- Arven skal være af en vis størrelse, hvis det skal give mening for både familien og den velgørende organisation, konstaterer Hans-Erik Andersen.
En tredje mulighed er at give gaver, forklarer Anne Broksø.
I 2021 må man give hvert af sine børn 68.700 kroner skattefrit. To forældre kan derfor samlet give hvert barn 137.400 kroner om året, oplyser Skattestyrelsen.
Det forudsætter dog, at du reelt "krymper dig". Det betyder, at du skal aflevere en reel gave i form af et pengebeløb eller en genstand - såsom et sommerhus, arvestykker eller et designermøbel.
- Så det skal man være klar på, mens man lever. Det kan ikke være et gældsbrev eller et tilsagn om en gave, siger Anne Broksø.
/ritzau fokus/