Annonce
Bolig og livsstil

Aflyst fly? Du skal stadig møde på arbejde

Er du strandet i lufthavnen dagen før din første arbejdsdag efter ferien, så skal du gøre alt, hvad du kan, for at finde en løsning. Dukker du ikke op, risikerer du i værste fald, at du bliver afskediget for udeblivelse. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Forsikringen dækker ikke, hvis chefen trækker dig i løn, fordi du er strandet i Spanien. Du skal gøre alt, hvad du kan, for at komme hjem - uanset prisen.

Der er kaos i lufthavnen, og panikken breder sig, som aflysningerne tikker ind på afgangsskærmen. Ferien lakker mod enden, men du kan ikke komme med flyet hjem.

Om årsagen er pilotstrejke eller en naturkatastrofe betyder ingenting. Du skal stadig dukke op på arbejde mandag morgen.

- Det kan aldrig være chefens ansvar, hvis man ikke kan komme hjem fra en ferie. Arbejdspladsen skal stadig løse de samme opgaver, siger chefkonsulent Bella Lea Buono fra Djøfs Rådgivningscenter.

Så du skal gøre en ihærdig indsats for at nå på arbejde til tiden.

Det betyder, at du må punge dyrt ud for et andet fly eller hoppe på et tog eller en bus og køre hele natten for at nå hjem, hvis det er muligt.

For har du ikke afsøgt alle muligheder, står du ikke i en givtig situation over for din arbejdsgiver. I sidste ende kan det koste dig jobbet, hvis du udebliver.

- Det ser vi ikke så ofte, men til gengæld oplever vi stridigheder, hvor en medarbejder er blevet trukket i løn, fordi vedkommende ikke mødte op efter ferien, siger Bella Lea Buono.

Og det er chefen i sin gode ret til. Men hvis du har gjort alt, hvad der stod i din magt - og lidt til - for at komme hjem, står du bedre i en eventuel konflikt. Det er dog i sidste ende chefens vurdering af din indsats, der tæller.

Er det på ingen måde muligt at komme hjem til tiden, kan du se på muligheden for at arbejde fra ferielokaliteten, få en kollega til at tage din vagt eller høre om muligheden for at kompensere for de tabte timer på et andet tidspunkt.

For ender det med, at chefen trækker dig i løn, er der ingen økonomisk kompensation at hente hos dit forsikringsselskab.

- Forsikringen dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste, forklarer Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent hos Forsikringsoplysningen.

Til gengæld kan der være penge at hente hos flyselskaberne eller rejseforsikringen ved forsinkede eller aflyste fly - og de penge kan du bruge til at betale en eventuel anden transportform hjem.

- Men det afhænger af årsagen til, at flyet er aflyst eller forsinket, siger Anja Lintrup Sørensen.

Hverken flyselskaber eller forsikringsselskaber dækker såkaldt force majeure, som er situationer, flyselskaberne ikke er herrer over - eksempelvis usædvanlige vejrforhold eller i nogle tilfælde strejke og lockout.

Er der til gengæld tale om en teknisk fejl, kan der være penge at hente.

/ritzau fokus/

  • PLUS Flypassagerer må vente på kompensation
    Er du strandet i lufthavnen dagen før din første arbejdsdag efter ferien, så skal du gøre alt, hvad du kan, for at finde en løsning. Dukker du ikke op, risikerer du i værste fald, at du bliver afskediget for udeblivelse. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL