Annonce
Bolig og livsstil

Bedsteferie og pensionsrejser: Tag på senioreventyr

47 procent af de adspurgte på verdensplan i en undersøgelse fra Booking.com planlægger at være mere eventyrlystne i deres rejsevalg, når de er gået på pension. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Tilværelsen som senior kommer i stigende grad til at blive fyldt med sabbatår og rejser med børn og børnebørn, spår en trendanalyse.

Seniortilværelsen er i dag langt fra en grå og tilbagetrukket tilværelse. For flere er det begyndelsen på et nyt kapitel, hvor der er tid og frihed til at gøre det, man har drømt om.

Og det er i mange tilfælde at få set verden. I en analyse fra rejseplatformen Booking.com bliver bedsteferier og pensionsrejser kåret som nogle af de tendenser, der vil vinde frem i 2020.

I undersøgelsen svarer 19 procent af de globale pensionister, at de planlægger et sabbatår.

Og det billede genkender Aske Juul Lassen, som er etnolog på Københavns Universitet og har speciale i pensions- og aldringsstudier fra et hverdagslivsperspektiv.

- Det minder om dannelsesrejsen, som mange unge tager efter gymnasiet. Det kan være en ret lang rejse på uger, måneder eller år.

- Rejseformen minder om den fra ungdommen, men ofte har man fået flere penge mellem hænderne, siger Aske Juul Lassen, som har skrevet ph.d. om aktiv aldring.

Sabbatåret bliver brugt ret strategisk som et overgangsritual, der skaber et rum mellem arbejdslivet og den nye pensionisttilværelse.

Det stemmer overens med teorier om et klassisk overgangsrite, hvor man kommer fra en sikker social status som arbejder og skal finde sig til rette i en ny identitet som pensionist, forklarer Aske Juul Lassen.

- Som samfund har vi ikke en social institution omkring at markere overgangen til pensionen - ud over en afskedsreception. Men det har mere karakter af en afslutning end begyndelsen på noget nyt.

- Med en rejse gør man det håndgribeligt for sig selv og sine omgivelser, at man er et nyt sted i livet og indtager en ny social rolle. Det er en overgang mellem livsfaser, fortæller han.

Derudover er mange, der skal på pension, slet ikke færdige med at danne eller uddanne sig, tilføjer han. Og de vil gerne nå at se verden, mens kroppen stadig kan følge med.

Booking.com har i undersøgelsen spurgt 22.000 personer - herunder 1000 danskere - og 47 procent af de danske rejsende mener, at det hjælper med at holde dem unge, når de bruger tid med deres børnebørn.

- Flere rejser sammen flere generationer. Flere af seniorerne i dag er ved bedre helbred, og så har mange fået flere penge mellem hænderne, fortæller Aske Juul Lassen og tilføjer:

- Det betyder, at de har fået muligheden for at invitere børn og børnebørn med på ferie.

75 procent af de adspurgte på verdensplan siger, at ferier er en af de bedste måder at bruge tid sammen på tværs af generationer.

/ritzau fokus/

61 procent af de danske adspurgte i en undersøgelse fra Booking.com mener, at rejse er den perfekte måde at bruge fritiden som pensionist. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
  • Turister
    47 procent af de adspurgte på verdensplan i en undersøgelse fra Booking.com planlægger at være mere eventyrlystne i deres rejsevalg, når de er gået på pension. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
  • ældre
    61 procent af de danske adspurgte i en undersøgelse fra Booking.com mener, at rejse er den perfekte måde at bruge fritiden som pensionist. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster