Annonce
Bolig og livsstil

Begynd nu hvis du vil høste årets første kartofler

Kartofler bryder sig ikke om nattefrost. Men hvis du spiller dine kort rigtigt, kan du allerede nu kickstarte kapløbet om at høste årets første kartofler. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Du skal forspire, bruge overdækningsplast og undgå nattefrost, hvis du vil høste årets første kartofler. Læs her, hvad du ellers skal gøre.

En kartoffelmad på frokostbordet - eller nye kartofler med smør og persille.

Kartofler er fast inventar i mange køkkenhaver. Og nogle haveejere ser ligefrem en sport i at være de første til at kunne høste kartofler.

- Hvis man vil være én af dem, som kan høste de allertidligste kartofler, så kan man faktisk lægge dem til forspiring allerede nu, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos foreningen Haveselskabet.

Samme melding lyder fra Jesper Carl Corfitzen, som er gartner, kandidat i landskabsarkitektur og haveekspert hos Bolius.

Men det er vigtigt, at du også vælger en tilsvarende tidlig kartoffelsort.

- Når du er nede på planteskolen, skal du kigge på, om kartoffelsorten er en tidlig, middel eller sen sort, siger Jesper Carl Corfitzen.

Herefter skal du i gang med forspiringen, som foregår lidt anderledes end normal forspiring.

Louise Møller råder til, at du breder kartoflerne ud i en kasse, som du stiller så lyst som muligt.

- Så begynder de at danne sådan nogle små, grønne spirer på ydersiden af skrællen. Det er de bedste spirer, siger hun.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan kartoflerne er forspiret.

Og de spirede kartofler, som mange har oplevet at finde glemt bagerst i grøntkassen, duer ikke.

- Så danner de nemlig sådan nogle lange, hvide spirer. Og det vil man helst ikke have, fordi de knækker meget nemt, siger Louise Møller.

Efter fire til seks uger er de forspirede kartofler typisk klar til at komme i jorden, forklarer hun. Men her vil jorden være for kold til, at du bare kan lægge kartoflerne direkte i haven.

- Man skal have dækket sin jord med plastik cirka to uger inden, at man lægger kartoflerne i jorden. Det er med til at varme jorden op, siger Louise Møller.

Plastikken skal på igen, når du har lagt kartoflerne i jorden. Og her skal den blive, indtil kartoflerne titter op af havejorden.

- Så fjerner man plastikken og lægger fiberdug over i stedet. Den skal være over, indtil al risiko for nattefrost er væk, understreger Louise Møller.

Nattefrost er nemlig kryptonit for kartoflerne, siger eksperterne. Og hvis kartoflerne først får frost, så er alt forudgående arbejde spildt.

- Det kræver lidt ekstra arbejde, hvis man vil være den første til at høste kartofler. Til gengæld kan man blære sig, hvis det lykkes, siger Louise Møller og fortsætter:

- Og hvis man vælger forskellige sorter, kan man have kartofler over rigtig lang tid af sæsonen.

Du kan også vælge en mellemvej, hvor du planter de forspirede kartofler ud i potter eller såkaldte kartoffelspande, foreslår Jesper Carl Corfitzen.

På den måde undgår du nemlig den kolde havejord, og her kan altan-ejerne også være med.

- Dem fylder du med pottemuld eller køkkenhavejord, som kan købes i sække. Og så lægger du maksimalt tre forspirede kartofler i sådan én. Men så har du altså også til et par gode måltider, siger han.

/ritzau fokus/

  • Kartofler
    Kartofler bryder sig ikke om nattefrost. Men hvis du spiller dine kort rigtigt, kan du allerede nu kickstarte kapløbet om at høste årets første kartofler. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem