Annonce
Bolig og livsstil

Begynderinvestor? Husk disse skatteregler

Aktieindkomst, kapitalindkomst, PAL-skat. Beskatningen på investeringer kan være vidt forskellig. Men ifølge Dansk Aktionærforening er det ikke grund til, at begynderen skal fortvivle eller opgive at investere - man skal sætte sig ind i reglerne. Foto: Colourbox/arkiv/Free

Hav Skat i baghovedet, når du springer ud som gør det selv-investor. Så det ikke skaber rod i din selvangivelse eller øvrige økonomi.

Digitale depoter, investeringsforeninger og robotter som Danske Banks June og Nordeas Nora.

Den almene dansker har fået flere investeringsmuligheder end nogensinde før. Men du risikerer at få et skattesmæk, gå glip af fradrag eller blive modregnet i sociale ydelser, hvis du ikke sætter dig ind i skattereglerne først.

Her er nogle ting, begynderinvestoren bør tænke over.

1) Hvor kommer pengene fra?

Først skal du tænke over, hvor du tager pengene fra, siger Niels Mengel, der er kandidat i økonomi og formand for interesseorganisationen Dansk Aktionærforening.

Det er nemlig afgørende for, hvordan de bliver beskattet.

- Hvis det er en pensionsopsparingskonto - for eksempel en alderspension eller ratepension - du henter pengene fra, så skal du ikke tænke på hverken skat eller indberetning. Så kører det af sig selv og bliver løbende beskattet, siger han.

Hvis du derimod investerer frie midler, bliver det typisk beskattet som aktieindkomst. Og her betaler du ikke skat fra år til år, men hver gang du sælger eller modtager udbytte.

- Så du kan købe et værdipapir i dag og beholde det i 20 år uden at blive beskattet af aktieavancen. Den bliver du først beskattet af i det øjeblik, du sælger, siger Niels Mengel.

Derfor kan man som hovedregel sige, at hvis du bruger pensionspenge, skal du ikke løbende tænke på skat. Men hvis du investerer frie midler, skal du have Skat i baghovedet, når du handler.

Dette bliver dog smidiggjort med regeringens nye aktiesparekonto, som indføres næste år, fortæller Niels Mengel.

2) Hvad investerer jeg i?

Hvis du investerer med frie midler, skal du herefter tænke over, hvad du investerer i.

Det tæller nemlig som aktieindkomst, hvis du sælger almindelige aktier og får gevinst, oplyser Skat.

Men hvis du investerer i obligationer, tæller det som kapitalindkomst, forklarer Niels Mengel.

- Og så kan det gå ind og påvirke din øvrige økonomi, siger han.

Hvis du betaler renter for et hus, tæller det nemlig som negativ kapitalindkomst, mens obligationernes afkast er positiv kapitalindkomst. Men begge ting tæller med i samme regnskab, forklarer Niels Mengel.

Du skal altså tjekke, at det fremgår rigtigt på selvangivelse og årsopgørelse.

Det samme gælder, hvis du investerer via en investeringsforening eller -robot som June eller Nora. Her skal du selv læse, hvilke skatteregler der gælder for netop den forening.

- For hvis den kun har aktier, er det aktieskat. Men hvis der er obligationer blandet i, så er det kapitalindkomst. Og hvis det er en udenlandsk forening, er det et helt tredje regi, forklarer Niels Mengel.

3) Tænk over din øvrige økonomi

Som en sidste ting skal du have øje for, hvordan investeringerne påvirker din øvrige økonomi.

- Hvis du for eksempel sælger en aktie med stor gevinst, og du modtager sociale ydelser samtidig, så kan de blive påvirket af, at du nu pludselig får en større indkomst, siger Niels Mengel og giver folkepensionens tillæg som eksempel.

Her kommer du heller ikke uden om at læse din selvangivelse og årsopgørelse igennem. Danske banker har nemlig pligt til at indberette dine oplysninger til Skattestyrelsen. Men det er dit ansvar, at oplysningerne er korrekte, oplyser Skat.

- Så når du laver din selvangivelse eller får din årsopgørelse, skal du altid tjekke, om banken nu også har indberettet de rigtige beløb, siger Niels Mengel.

/ritzau fokus/

  • Handel internet nethandel penge dankort computer
    Aktieindkomst, kapitalindkomst, PAL-skat. Beskatningen på investeringer kan være vidt forskellig. Men ifølge Dansk Aktionærforening er det ikke grund til, at begynderen skal fortvivle eller opgive at investere - man skal sætte sig ind i reglerne. Foto: Colourbox/arkiv/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL