Birkesaft og brændenælder: Det skal du sanke i påsken

Den sibiriske kulde har forsinket foråret, men solen begynder så småt at sætte skub i spirerne og de grønne skud derude.

Se her, hvad du skal sanke i forårets forrådskammer af Naturstyrelsens naturvejleder Marie Roland og Haveselskabets rådgiver Rie Birk Lauridsen.

1) Brændenælder

Brændenælder svider, men i madlavning er den stikkende sag sublim. Den brændende effekt forsvinder nemlig ved opvarmning, fortæller Marie Roland fra Naturstyrelsen.

- Hvis man går tilbage til dengang, hvor man næsten havde spist sit forråd op, var brændenælder guld værd.

- Man kunne supplere det i alle mulige retter og også lave brændenældesuppe ud af det og stuvning med fløde og mælk.

Brændenælder gror typisk i bebyggede områder, hvor der er næringsrig jord, og skyder frem i det tidlige forår.

- De unge, friske skud er de mest sprøde, lækre og delikate. De smager fantastisk og er så sunde, siger hun.

2) Birkesaft

Smut i skoven, skær en birkegren af, og lad birkesaften dryppe i et døgns tid i en flaske. Så har man den reneste birkesaft til eksempelvis sirup.

- Saftspændingen i birketræet er tårnhøj lige nu, så hvis man skærer en gren af, vil man se, at det pibler ud.

- Birketræet har filtreret det som et andet vandværk. Det er fuldstændig rent, siger Marie Roland, der anbefaler at koge det ind til sirup, som kan bruges i madlavning og i bagværk som sødning.

Inden man tapper birkesaft fra træerne, skal man sikre sig, at det står i en offentlig skov, for eksempel hvis Naturstyrelsens røde pæle står ved indgangen til skoven.

Her må man nemlig godt skære grene af løvtræer, hvis de er mere end ti meter høje.

- Træet forbløder, hvis man skærer en masse grene af, men en gren eller to kan det godt undvære, siger Marie Roland.

3) Lærke- og granskud

Lige når knopperne folder sig ud på lærke- og grantræerne, kan de små syrlige skud pifte især salater op.

Skuddene kan også trække i kogende vand til te, siger Rie Birk Lauridsen fra Haveselskabet.

- Ellers kan man også spise dem rå, når man er ude at gå tur.

4) Ramsløg

Ramsløg titter op med de første grønne blade og kan bruges som smagsgiver.

Men vær påpasselig, når du plukker, advarer Marie Roland.

- Ramsløg kan forveksles med giftige planter, som ikke er gode at spise. Dens blade ligner både liljekonval og høsttidløs, men heldigvis er blomsterne forskellige, siger hun og uddyber:

- Høsttidløs blomstrer først om efteråret, mens liljekonval og ramsløg blomstrer om foråret. Ramsløgs blomster er hvide og stjerneformede, mens liljekonvals blomster ligner små hvide klokker. Ramsløg dufter meget stærkt af hvidløg, så hvis man niver bladene af, og de virkelig dufter, så er man ikke i tvivl, siger Marie Roland.

Ramsløg kan blendes med salt, tørres i ovnen og bruges som limegrøn smagsgiver til gryderetter og stege.

5) Blæretang

Hop i wadersene, trask ud i vandet, og pluk den gaffelformede blæretang, tipper Marie Roland også.

- I forårsmånederne sætter de nye skud, så man skal ikke tage det, der skyller ind på kysten, for det er noget vissent.

- Tag nogle af topskuddene, og brug dem i wok- og gryderetter og måske også i salater.

6) Enebær

De bittesmå grønne kogler kan bruges i snaps og gin, men man kan også tørre og bruge dem som krydderi i gryderetter eller retter med vildt og mørkt kød.

- De giver en markant smag, så man må prøve sig lidt frem, siger Marie Roland.

7) Skovsyre

Skovsyre skyder frem i foråret og kan spottes i skovbunden, hvor anemonerne også gror, inden løv- og nåletræerne springer helt ud.

- Den kan være meget lækker i salater til at give syrlighed, ligesom man ville stænke citronsaft over.

Skovsyre er fyldt med oxalsyre, som kan give ondt i maven, så man skal ikke mæske sig i den kløverformede sag, men blot bruge den som smagsgiver og pynt.

- I små mængder er den god som et lille pikant drys, siger Marie Roland.

/ritzau fokus/