Annonce
Bolig og livsstil

Birkesaft og brændenælder: Det skal du sanke i påsken

Brændenælde kan bruges som stuvning, suppe og smagsgiver. Foto: Scanpix/Jan Jørgensen

Brændenælde, birkesaft og blæretang er blandt de specialiteter, som topper i foråret og kan plukkes ganske gratis i især marts måned.

Den sibiriske kulde har forsinket foråret, men solen begynder så småt at sætte skub i spirerne og de grønne skud derude.

Se her, hvad du skal sanke i forårets forrådskammer af Naturstyrelsens naturvejleder Marie Roland og Haveselskabets rådgiver Rie Birk Lauridsen.

1) Brændenælder

Brændenælder svider, men i madlavning er den stikkende sag sublim. Den brændende effekt forsvinder nemlig ved opvarmning, fortæller Marie Roland fra Naturstyrelsen.

- Hvis man går tilbage til dengang, hvor man næsten havde spist sit forråd op, var brændenælder guld værd.

- Man kunne supplere det i alle mulige retter og også lave brændenældesuppe ud af det og stuvning med fløde og mælk.

Brændenælder gror typisk i bebyggede områder, hvor der er næringsrig jord, og skyder frem i det tidlige forår.

- De unge, friske skud er de mest sprøde, lækre og delikate. De smager fantastisk og er så sunde, siger hun.

2) Birkesaft

Smut i skoven, skær en birkegren af, og lad birkesaften dryppe i et døgns tid i en flaske. Så har man den reneste birkesaft til eksempelvis sirup.

- Saftspændingen i birketræet er tårnhøj lige nu, så hvis man skærer en gren af, vil man se, at det pibler ud.

- Birketræet har filtreret det som et andet vandværk. Det er fuldstændig rent, siger Marie Roland, der anbefaler at koge det ind til sirup, som kan bruges i madlavning og i bagværk som sødning.

Inden man tapper birkesaft fra træerne, skal man sikre sig, at det står i en offentlig skov, for eksempel hvis Naturstyrelsens røde pæle står ved indgangen til skoven.

Her må man nemlig godt skære grene af løvtræer, hvis de er mere end ti meter høje.

- Træet forbløder, hvis man skærer en masse grene af, men en gren eller to kan det godt undvære, siger Marie Roland.

3) Lærke- og granskud

Lige når knopperne folder sig ud på lærke- og grantræerne, kan de små syrlige skud pifte især salater op.

Skuddene kan også trække i kogende vand til te, siger Rie Birk Lauridsen fra Haveselskabet.

- Ellers kan man også spise dem rå, når man er ude at gå tur.

4) Ramsløg

Ramsløg titter op med de første grønne blade og kan bruges som smagsgiver.

Men vær påpasselig, når du plukker, advarer Marie Roland.

- Ramsløg kan forveksles med giftige planter, som ikke er gode at spise. Dens blade ligner både liljekonval og høsttidløs, men heldigvis er blomsterne forskellige, siger hun og uddyber:

- Høsttidløs blomstrer først om efteråret, mens liljekonval og ramsløg blomstrer om foråret. Ramsløgs blomster er hvide og stjerneformede, mens liljekonvals blomster ligner små hvide klokker. Ramsløg dufter meget stærkt af hvidløg, så hvis man niver bladene af, og de virkelig dufter, så er man ikke i tvivl, siger Marie Roland.

Ramsløg kan blendes med salt, tørres i ovnen og bruges som limegrøn smagsgiver til gryderetter og stege.

5) Blæretang

Hop i wadersene, trask ud i vandet, og pluk den gaffelformede blæretang, tipper Marie Roland også.

- I forårsmånederne sætter de nye skud, så man skal ikke tage det, der skyller ind på kysten, for det er noget vissent.

- Tag nogle af topskuddene, og brug dem i wok- og gryderetter og måske også i salater.

6) Enebær

De bittesmå grønne kogler kan bruges i snaps og gin, men man kan også tørre og bruge dem som krydderi i gryderetter eller retter med vildt og mørkt kød.

- De giver en markant smag, så man må prøve sig lidt frem, siger Marie Roland.

7) Skovsyre

Skovsyre skyder frem i foråret og kan spottes i skovbunden, hvor anemonerne også gror, inden løv- og nåletræerne springer helt ud.

- Den kan være meget lækker i salater til at give syrlighed, ligesom man ville stænke citronsaft over.

Skovsyre er fyldt med oxalsyre, som kan give ondt i maven, så man skal ikke mæske sig i den kløverformede sag, men blot bruge den som smagsgiver og pynt.

- I små mængder er den god som et lille pikant drys, siger Marie Roland.

/ritzau fokus/

  • UKRUDT BRÆNDENÆLDER BURRESNERRER
    Brændenælde kan bruges som stuvning, suppe og smagsgiver. Foto: Scanpix/Jan Jørgensen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Leder

Dragernes vagtskifte

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige