cookie-og-privatlivspolitik
Set fra et teologisk perspektiv er påsken faktisk en større højtid end julen. - Men rent folkeligt har julen bedre tag i danskerne, og det handler nok især om, at der er flere folkelige traditioner knyttet til julen: julemad, julepynt, skikke og mange elskede julesalmer, der er blevet en del af folkesjælen, siger sognepræst Hanne Jul Jakobsen. (Arkivfoto).

2

Billeder

Set fra et teologisk perspektiv er påsken faktisk en større højtid end julen. - Men rent folkeligt har julen bedre tag i danskerne, og det handler nok især om, at der er flere folkelige traditioner knyttet til julen: julemad, julepynt, skikke og mange elskede julesalmer, der er blevet en del af folkesjælen, siger sognepræst Hanne Jul Jakobsen. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Livsstil

Blær dig ved julebordet: Her er forklaringen på højtidens traditioner

Julen er en sammensmeltning af folkelige og kirkelige traditioner. Læs her, hvorfor vi spiser, fejrer og pynter op til jul, som vi gør.




24. november 2021 kl. 10:00 Af Ritzau

Julegaver, julesul og julefred.

Julen er en traditionsrig tid. Og helt overordnet er det interessant, hvordan det folkelige og kirkelige er smeltet sammen, siger Hanne Jul Jakobsen, der er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus.

- Alene det, at de første kristne lagde højtiden oven i solhvervstiden, er jo pragmatisk og folkeligt. Og der er masser af de juletraditioner, vi har i dag, som egentlig ikke er teologisk begrundet, siger hun.

Hanne Jul Jakobsen nævner juletræet som eksempel.

I Bibelen står der ikke noget om juletræer med lys, stads og glaskugler.

Annonce

Alligevel står der i dag et juletræ i de fleste kirker.

- Og det kirkelige har smittet af på juletræet. Der er betlehemsstjernen i toppen, små engle og kirkeklokker hængt på selve træet - og masser af lys, siger Hanne Jul Jakobsen.

Netop julelys er også en interessant tradition.

Det kan virke som et nutidigt fænomen, at vi pakker huset, haven og juletræet ind i alverdens lyskæder.

Men også historisk har man dyrket det at sætte lys i vintermørket, fortæller Mette Boritz, der er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Annonce

- Lys var noget helt særligt, fordi lys var kostbare. Men i juledagene havde man lys tændt, siger hun.

I nogle familier var lysene ikke alene med til at hygge og skabe lys i mørket, men også en fremtidsforsikring.

Fortællingen lød nemlig, at man skulle tænde ét stearinlys for husfaderen og ét for madmoderen.

- Hvis lyset nåede at brænde helt ned, bragte stumpen lykke i det nye år. Hvis lyset derimod gik ud halvvejs, varslede det død, siger Mette Boritz.

Lyset kan også betragtes i teologisk kontekst, tilføjer Hanne Jul Jakobsen.

Annonce

I den kristne fortælling lyder det nemlig, at Gud blev menneske, da han manifesterede sig i fødslen af Jesus.

- Så i kristen kontekst fortolker man lyset som værende Jesus - og Gud, der tænder et lys i mørket, siger Hanne Jul Jakobsen.

Julens madtraditioner er også noget af det, der trækker tråde allerlængst tilbage.

Nogle spiste klipfisk med sennepssovs. De heldige fik skinke med grønlangkål.

- I gamle dage var svinekød meget fint og noget, man bestemt ikke fik hver dag. Derfor er julegrisen blevet symbol på julesul og julens festmiddag, forklarer Mette Boritz.

Annonce

Af samme grund blev julegrisen siden motiv for alskens julepynt, udstukne honningkager og formede marcinpangrise.

Andesteg og gåsesteg på julebordet er til gengæld nyere fænomener, som primært var rige byboer forundt.

Dette indgår også i Peter Fabers "Sikken voldsom trængsel og alarm" fra 1848: - Æbleskiven bliver flittigt vendt, gåsestegen er til bageren sendt, lyder det.

- Langt op i 1800-tallet havde man ikke ovn og jernkomfur, derfor fik man gåsestegen stegt hos bageren, siger Mette Boritz.

Fænomenet julemiddag gik også hånd i hånd med fænomenet "julefred".

Annonce

Når vi i dag taler om at "lade julefreden sænke sig", tænker de fleste på at have fri og tid til familien.

Men tilbage fra renæssancen har man dyrket julefreden som en dyd og et begreb for, at man ikke måtte strides i hjemmet eller i byen.

- Man havde sågar vagtværn, som kunne skride ind, hvis der var konflikter, siger Mette Boritz.

Som en del af julefreden var det også vigtigt, at man værnede om familien, hjemmet og roen.

Derfor måtte man ikke arbejde mere end højst nødvendigt.

- Man sagde faktisk, at "den, der klæder gærder til jul" - altså hænger vasketøj op - "klæder lig inden påske". Man troede simpelthen, at nogle i familien ville dø, hvis man ikke havde storvasken klaret inden jul, uddyber Mette Boritz.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce

ANNONCE