cookie-og-privatlivspolitik
Lugter din urin slemt, kan det være et tegn på, at du ikke drikker nok i det daglige. Og det kan udvikle sig til nyresten, hvis ikke du passer på, fortæller en læge med speciale i urinvejssygdomme. (Arkivfoto)
Lugter din urin slemt, kan det være et tegn på, at du ikke drikker nok i det daglige. Og det kan udvikle sig til nyresten, hvis ikke du passer på, fortæller en læge med speciale i urinvejssygdomme. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Livsstil

Blod, lugt eller skum? Spot sygdomme i urinen

Din urin kan give indikationer på, at den er gal med andre dele af kroppen.




09. maj 2019 kl. 08:00 Af Af Mathias Sinius Mølgaard, Ritzau FOKUS

Annonce

At gå på toilettet for at tisse er en af de mest almindelige ting i hverdagen, men hvor ofte holder du øje med, hvad der rent faktisk ender i kummen?

Der er nemlig muligt at spotte forskellige sygdomme i urinen.

Blod i urinen er det vigtigste at kigge efter, forklarer afdelingslæge og ph.d. Charlotte Graugaard-Jensen fra Urinvejskirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Har du synlig blod i urinen, kan det være symptom på, at du kan lide af forskellige kræftformer som blærekræft, nyrekræft, urinlederkræft eller prostatakræft, siger Charlotte Graugaard-Jensen.

Søg derfor læge straks, hvis du oplever at have blod i urinen og ikke har en god forklaring på, hvad det skyldes.

Dog skal du være opmærksom på, at der også kan være tale om en urinvejsinfektion eller noget så simpelt, som at du har spist rødbeder dagen før. Det kan nemlig både farve din urin og afføring rød.

Mange oplever også at have en kraftigt lugtende og mørkegul urin. Det er typisk et udtryk for, at du ikke drikker nok. Men det kan også udvikle sig, fortæller Charlotte Graugaard-Jensen.

- Hvis urinen hele tiden er meget koncentreret, så er der en betydelig større risiko for at få nyresten, siger hun.

En kraftigt lugtende urin kan også komme, hvis du har spist asparges dagen i forvejen, fortæller Michael Borre, der er overlæge og klinisk lærestolsprofessor på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at en perfekt urin er lys med et gyldent skær, som er et tegn på, at du er velhydreret. For at være velhydreret behøver du ikke nødvendigvis at følge det gamle råd om at skulle drikke to liter væske om dagen.

- Mange tænker ikke på, at frugt som jordbær eksempelvis giver en del væske. Så drikker du en liter væske om dagen, kan du være godt dækket ind. Du skal hellere lade dig styre af, hvordan urinen ser ud, siger Michael Borre.

Ifølge Charlotte Graugaard-Jensen kan en god tommelfingerregel være, at du skal indtage cirka 25 milliliter væske per kilo kropsvægt om dagen.

Mange mænd har sikkert oplevet at få urinen til at skumme, når de står op og tisser. Men en meget skummende urin skal begge køn faktisk være opmærksom på.

- Hvis din urin skummer meget, kan det være tegn på, at du har mange æggehvidestoffer i urinen. Og det kan tyde på, at du har en nyresygdom, siger Charlotte Graugaard-Jensen.

Michael Borre tilføjer, at det er udskilte proteinstoffer i urinen, der får den til at skumme. Og det er altså helt normalt, men tager det overhånd, skal du reagere.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Livsstil

KONKURRENCE Deltag i vores Jule konkurrence og vind et gavekort på kr. 500,- til Godstedlunds juleshop.

Hvad kan du vinde??



Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af LF Livsstil og er ikke købsbetinget.

Konkurrencen er åben for alle personer, der har bopæl i Danmark, undtagen ansatte og nærmeste familie til personer der arbejder for Lolland-Falsters Folketidende eller Folketidende Gruppen. Vinderen får direkte besked via e-mail og offentliggøres på LF Livsstils Facebookside. Sidste frist for deltagelse er fredag den 29. november kl. 12.00. Vinderen udtrækkes fredag den 29. november kl. 12.15 og vil få direkte besked samme dag, som konkurrencen er slut.

Annonce