Annonce
Bolig og livsstil

Blød eller hård: Vælg en rygvenlig madras

Kvinder og mænd skal sjældent have samme type madras og topmadras. Hvis manden vejer mere end kvinden, skal han typisk have en hårdere madras, siger kiropraktor Michael Randsøe. Foto: Free/Colourbox

En seng må hverken være for hård eller for blød, og den skal tilpasse sig din krop, når du sover.

Mange døjer med ondt i ryggen.

Og selv om en god seng ikke er nogen garanti for at blive smertefri eller forebygge rygsmerter, så kan den rigtige madras gøre en forskel.

Det siger professor emeritus på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Tom Bendix.

- En madras skal helst følge kroppens konturer i de skiftende stillinger, man ligger i, siger han.

Det kan dog være svært at dokumentere, at bestemte typer madrasser afhjælper rygsmerter bedre end andre, eftersom de fleste rygsmerter spontant bølger op og ned i perioder, siger Tom Bendix.

Ikke desto mindre står han bag et studie, hvor en række forsøgspersoner med kroniske rygsmerter blev inddelt i tre grupper.

Den ene gruppe skulle sove i en vandseng. Den anden gruppe skulle sove på en madras, der formede sig efter kroppen. Og den tredje gruppe skulle sove på en madras, som næsten ikke gav sig.

Forsøget viste, at dem, der sov i en vandseng eller på en madras, der formede sig efter kroppen, generelt havde færre smerter, end dem der sov i en seng, som ikke tilpassede sig.

Derfor kan det altså være en god idé at vælge en madras, der følger kroppen.

Ifølge Tom Bendix er det en myte, at det er godt for ryggen at ligge på en hård madras.

- Det virker måske for nogle, men i almindelighed er en hård madras en dårlig idé for personer med længerevarende rygsmerter, siger han.

Omvendt må sengen heller ikke være for blød.

- Sover man på en gammel springmadras med halvslappe fjedre, kommer man til at ligge i en slags hængekøjestilling, og det er også en dårlig idé, siger Tom Bendix.

For at teste om din madras passer til din krop, skal du tjekke, om der er kontakt mellem topmadrassen og din lænd, når du ligger på ryggen.

Det siger Michael Randsøe, som har 42 års erfaring som selvstændig kiropraktor og har arbejdet som konsulent for sengefirmaer.

- Put en hånd ind under lænden, og mærk om madrassen fylder lændesvajet ud, siger han.

Når du ligger på siden, skal din skulder og din hofte synke tilpas meget ned i madrassen, således at din rygsøjle ligger fuldkommen vandret, når man ser dig bagfra.

Hvor blød eller hård en seng, du skal have, afhænger af din højde og din kropsvægt.

Derfor skal mænd og kvinder ofte have vidt forskellige madrasser og topmadrasser.

- Hvis en kvinde på 65 kilo og en mand på 110 kilo skal købe en fælles seng, skal han have en madras, der er væsentlig hårdere end den, hun skal have, siger Michael Randsøe.

Selv hvis der kun er ti kilos forskel, skal et par typisk have forskellige madrasser og topmadrasser.

Hvis du finder ud af, at din nuværende madras ikke passer til din krop, kan du prøve at gøre den blødere eller hårdere i stedet for at skrotte sengen helt.

- Man kan lægge et stykke masonit eller pap ind mellem lamellerne og madrassen for at gøre den hårdere, ligesom man kan lægge en ekstra eller en tykkere topmadras på for at ligge blødere, siger Michael Randsøe.

På elevationssenge kan man typisk indstille lamellerne til at være hårdere eller blødere.

Michael Randsøe er enig med Tom Bendix i, at rygsmerter bølger op og ned i perioder, og at en madras ikke er nogen garanti for at forebygge eller behandle rygsmerter.

- En god madras udelukker ikke, at du skal have behandling eller træne. Men den gør, at det gode, du har gjort for ryggen om dagen, ikke bliver ødelagt om natten, siger han.

Fakta: Tjek børnenes senge

- Mange børn ligger i en seng, der er for hård.

- Tjek derfor børnenes seng efter samme principper, som du tjekker din egen.

- Husk, at børnene vokser. Tjek deres senge jævnligt.

- I stedet for at købe ny seng til børnene, kan du skifte topmadrassen løbende, så du sikrer, at børnene hverken ligger for hårdt eller for blødt.

Kilde: Michael Randsøe.

  • Seng soveværelse par sove
    Kvinder og mænd skal sjældent have samme type madras og topmadras. Hvis manden vejer mere end kvinden, skal han typisk have en hårdere madras, siger kiropraktor Michael Randsøe. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland