Annonce
Bolig og livsstil

Brug vindueskarmen som urtehave til madlavningen

Vælg en vindueskarm, som ikke er lige over en radiator, når du vil dyrke krydderurter. Foto: Free/Colourbox

Saml et udvalg af krydderurter i vindueskarmen nu, så er der altid smagfuldt grønt til madlavningen.

De fleste madretter bliver både mere indbydende og mere smagfulde af at få et drys grønt på toppen.

Og lige nu er det oplagt at få gang i krydderurterne i vindueskarmen, fortæller Jesper Carl Corfitzen, som er havefaglig ekspert hos Boligejernes Videnscenter Bolius.

- Når det er så koldt udenfor, skal man bare fylde sine køkkenvinduer med krydderurter. Fra midten af marts kan man for eksempel dyrke salat og spinat i vindueskarmen, det kan man hurtigt plukke af.

- Man kan dyrke det på babyniveau i nogle store, flade bakker og dermed gå og høste af det til frokosten, uden at det er blevet store fuldvoksne planter, forklarer Jesper Carl Corfitzen.

Af andre krydderurter og planter til madlavningen, som er velegnede til vindueskarmen, nævner han rosmarin, salvie, timian og purløg.

Rie Birk fra Haveselskabets rådgivning fortæller, at det er godt tidspunkt at så eller sætte krydderurter i vindueskarmen, fordi der er kommet lidt mere lys.

- Så de vil ikke stå og strække sig sådan efter lyset, som de ville gøre for en måned siden, siger Rie Birk og fortsætter:

- Så længe der ikke er mere lys, end der er, så gør det ikke noget, at der er en lille smule kulde eller træk fra vinduet. Forårslys og kølig temperatur er fint for de fleste krydderurter. En radiator under er til gengæld virkelig en dræber, særligt når der ikke er så meget lys, for det kan krydderurterne slet ikke finde ud af.

Man ser ofte krydderurterne i små potter i supermarkedet, og dem kan man sådan set godt købe. Der er dog et enkelt problem med dem:

- Man kan tage en billig krydderurt fra supermarkedet, og så kan man se, at den består af en masse små planter, fordi man bare har sået dem tæt sammen og ladet dem vokse op, fortæller Jesper Carl Corfitzen.

Det betyder, at planterne begynder at blive en trussel for hinanden og langsomt tager livet af de andre planter, i takt med at rødderne ikke kan få plads og nok næring i den lille potte.

- De små planter kan man godt tage ud af potten, brække forsigtigt fra hinanden og stille dem over i flere potter, og på den måde få flere planter ud af det. Sådan kan man godt lege med det.

- Få dem sat i nogle pæne skjulere i køkkenvinduet, så kan man sagtens komme tidligt fra start på den måde med at have alskens krydderurter, siger Jesper Carl Corfitzen og tilføjer:

- Men vil man gerne have nogle, der fylder lidt mere og bliver mere egentlige krydderurtehaveplanter, så skal man op i nogle lidt større potter, det der svarer til en halvliters potte. Så planterne er lidt mere grove og robuste i det, end de meget billige små.

Fakta: Pas på krydderurterne

- Sæt ikke spirebakkerne lige over radiatoren, for der bliver for varmt for krydderurterne.

- Undgå at åbne køkkenvinduet hele tiden, så der kommer kuldetræk ind med frostluft.

- Når vejret bliver mildere, kan krydderurterne godt flyttes udenfor på altanen eller i haven, hvis man har lyst til det.

- De må dog først flyttes ud, når frosten er overstået. Flyt dem først ud, når gennemsnitstemperaturen er omkring fem grader, så de ikke får et kuldechok.

Kilde: Jesper Carl Corfitzen.

/ritzau fokus/

  • køkken, planter, krydderurter, vindueskarm
    Vælg en vindueskarm, som ikke er lige over en radiator, når du vil dyrke krydderurter. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen