Der er bødestraf, hvis man bliver taget med sprøjtemiddel i grænsekontrollen. Det kan også have konsekvenser for miljøet, hvis man bruger midler fra udlandet.
Der bliver handlet sodavand, slik og øl, når danskerne krydser grænsen. Og nogle gange ryger der også ukrudtsmiddel med hjem i bagagerummet.
I en undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen svarer hver ottende, at de har købt sprøjtemidler i udlandet - eksempelvis i Tyskland og Sverige.
Men det skal man passe på med. Bliver man udtaget til stikprøve i grænsekontrollen, kan det nemlig give en bøde.
Bødens størrelse beror på en konkret vurdering.
- Det er ikke tilladt at hente sprøjtemidler i udlandet til brug i Danmark. Sprøjtemidler skal være godkendt af Miljøstyrelsen, før de må sælges og bruges i Danmark, fortæller Anny Toftkær, som er funktionsleder hos Miljøstyrelsen.
Udenlandske sprøjtemidler er ulovlige, fordi Miljøstyrelsen skal have gennemgået og godkendt produktet i forhold til danske forhold. Den skal godkende indholdet, doseringen og brugsanvendelsen.
Faktisk er det heller ikke lovligt at købe sprøjtemidler med hjem, selv om de bliver solgt under samme navn som sprøjtemidler på den danske side af grænsen.
- Man har ikke nødvendigvis samme regler i vores nabolande, heller ikke selv om produktet hedder det samme. Så er de måske godkendt under de tyske regler, og det er ikke de samme regler. Så man kan ikke være sikker på, at produktet indeholder det samme, forklarer Anny Toftkær.
For at produktet er lovligt i Danmark, skal det altså være godkendt af Miljøstyrelsen, hvor det får et registreringsnummer og dansk etiket med brugsanvisning.
Det skal sikre, at det bliver brugt korrekt i forhold til danske forhold og i den rigtige dosering.
- Hvis man ikke bruger det rigtige middel i forhold til det problem, man har, eller bruger det i for høj dosering, så kan man risikere at ødelægge sine planter og forurene sin jord. Der kan også være risiko for, at stoffet kan blive udvasket til grundvandet, siger Anny Toftkær.
Hun tilføjer, at man kan vælge at undlade at sprøjte og i stedet gøre brug af alternative bekæmpelsesmetoder som træflis, hakkejern og nyttedyr.
Havefaglig rådgiver hos Haveselskabet Louise Møller råder også til at prøve at undgå sprøjtemidlerne.
- Der er rigtig gode alternativer til sprøjtemidler. Vi prøver altid at anbefale en løsning uden gift. Det mest brugte sprøjtemiddel i danske privathaver er ukrudtsmiddel. Og der findes mange måder at begrænse mængden af ukrudt på, siger Louise Møller.
Hun fortæller, at ukrudtsmidlet typisk bliver brugt ved belægninger, hvor der kommer ukrudt ved fugerne.
- Derfor er det vigtigt, at man vedligeholder sine belægninger, og får dem fejet ofte, siger hun.
Ved anlægningen af flisebelægninger kan man lægge en ukrudtsdug under, der kan forhindre en del ukrudt. Der vil dog stadig kunne komme lidt ukrudt i fugerne fra frø, der kommer flyvende.
- Gå en tur med kosten, for det kan forhindre mange af de små spirer i at vokse sig store. Få dem fjernet, mens de er små. Det betyder også, at belægningen holder længere, fordi man ikke får ødelagt fugerne af de større ukrudtsrødder, forklarer Louise Møller og fortsætter:
- Tænk også over valget af belægning. Små fliser giver flere fuger, mens store fliser giver færre fuger, hvor ukrudtet kan gro. Sørg også for at få fyldt fugerne op med sand. Er der hulrum, kan ukrudtsfrøene bedre samle sig.
Fakta: Det skal der være på et godkendt sprøjtemiddel
- Der skal stå på etiketten, at midlet er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
- Produktet skal have et registreringsnummer.
- Produktet skal have dansk etiket og brugsanvisning.
Kilde: Miljøstyrelsen.
/ritzau fokus/
-
Hvis man køber sprøjtemiddel med hjem fra udlandet, kan det koste en bøde ved grænsekontrollen. Foto: Free/Claus Torp
