Annonce
Bolig og livsstil

Data er magt: Dit dna kan være mange penge værd

- Hvis dna-sekvensen ikke er linket til nogen personer, er det begrænset, hvad man kan bruge den til. Men hvis man har nogle andre prøver eksempelvis fra en voldtægtsforbrydelse, kan man bruge data til at identificere den skyldige eller frikende uskyldige, siger professor Søren Brunak. (Arkivfoto) Foto: Eric Baradat/Ritzau Scanpix

Privatejede dna-databaser kan være guld værd for kommercielle virksomheder og lægemiddelindustrien.

Med bare en spytprøve eller en vatpind, der lige er blevet kørt på indersiden af kinden, tilbyder private firmaer at udføre en gentest.

Afhængigt af virksomheden kan den give svar på, hvor dine forfædre stammer fra, eller om du har øget risiko for at udvikle bestemte sygdomme.

Men du er ikke nødvendigvis virksomhedens eneste kunde.

Det fortæller Søren Brunak, som er professor i bioinformatik ved Københavns Universitet og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.

- Der er grund til at tænke grundigt over det, før man sender noget afsted til en privat virksomhed.

- Forretningsmodellen for nogle af de her virksomheder bygger på, at de er interesserede i ens data. Og derfor sælger de feedback på gentesten ret billigt, siger Søren Brunak.

Tidligere har der været et eksempel, hvor et firma tilbød at sammensætte en Spotify-playliste på baggrund af en dna-prøve. Og her bør du virkelig være på vagt.

- Så skal man være opmærksom på, at man indgår i en anden type forretning også, siger Søren Brunak.

En enkelt persons dna-test fra et privat firma er for så vidt ikke så interessant for virksomheder. Men når man skalerer op, kan man begynde at tegne mønstre og se på tendenser.

- Hvis man har en million dna-sekvenser, kan man pludselig se nogle ting, som virksomheder kan være interesserede i. En stor database kan på den måde blive brugt i andre sammenhænge, forklarer Søren Brunak.

- Mange af disse data er interessante for lægemiddelvirksomheder, fordi de kan bruges til at skabe nye behandlinger og lægemidler, tilføjer han.

Det kan der være stor profit i for virksomheden - men også behandlingsmuligheder for privatpersoner.

Han fremhæver i stedet den statslige styrelse National Genom Center, hvor man kan få opbevaret sine dna-data, hvis man får foretaget en genomsekventering i sundhedsvæsnet.

Dermed kan man hjælpe forskningen i personlig medicin på vej. Noget der på sigt kan være gavnligt for hele befolkningen. Dine data kan også blive gjort tilgængelige for lægerne, hvis du skal behandles.

Berit Skjernaa er senior security and privacy specialist hos Alexandra Instituttet, og hun peger også på, at der kan være kommerciel interesse for ens data.

I Danmark er vi eksempelvis ikke forpligtet til at oplyse arbejdsgiver om vores sundhedstilstand, men det kan være værdifulde oplysninger.

- Der er også et stort marked inden for alternativ sundhed - både produkter og behandlinger - og der kunne man godt forestille sig, at det kunne føre til direkte markedsføring af produkter, der kan hjælpe lige specifikt dig, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at det er gennemskueligt, hvad der foregår, understreger hun - og at man som individ selv kan vælge, hvem man ønsker at få input fra.

- I det valg skal man være opmærksom på, hvem den valgte service videregiver data til, siger Berit Skjernaa.

/ritzau fokus/

  • US-DNA-TESTING
    - Hvis dna-sekvensen ikke er linket til nogen personer, er det begrænset, hvad man kan bruge den til. Men hvis man har nogle andre prøver eksempelvis fra en voldtægtsforbrydelse, kan man bruge data til at identificere den skyldige eller frikende uskyldige, siger professor Søren Brunak. (Arkivfoto) Foto: Eric Baradat/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget