Skærmafhængighed er ikke det samme som ludomani, men de bagvedliggende mekanismer kan sammenlignes, forklarer ekspert.
Telefonen er med på arbejde, på toilettet, på løbeturen - og når vi går i seng om aftenen.
Faktisk bruger den gennemsnitlige dansker samlet set mere end syv timer om dagen på telefon, streaming og sociale medier, viser nye tal fra DR Medieforskning.
Derfor er det ikke mærkeligt, at nogle kan føle sig næsten afhængige af telefonen, forklarer psykolog Jakob Linnet. Han leder Ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital, som rådgiver folk med alvorlig afhængighedsadfærd.
- Jo mere udbredte og tilgængelige ting er, des større er risikoen for, at man bliver afhængig af dem. Og mobiltelefonerne er meget tilgængelige, fordi vi hele tiden kan have dem med, forklarer han.
Samtidig kan telefonen påvirke dit belønningssystem i hjernen, forklarer chefpsykologen.
Derfor kan man på nogle punkter godt sammenligne skærmkiggeriet med alvorlige afhængigheder som ludomani og overspisning, forklarer Jakob Linnet.
- En af de hypoteser, vi har omkring ludomani, er, at det er forventningen om belønning snarere end den faktiske belønning, som forstærker adfærden, forklarer Jakob Linnet.
Hvis man overfører det til telefonen, kan alene forventningen om, hvad der foregår på spil-appen eller sociale medier være en forklaring på, hvorfor den er så svær at slippe.
- Man bliver ved med at tjekke for at se, om der er en form for belønning. Er der nogen, der har sendt mig en besked eller liket mine opslag, forklarer Jakob Linnet.
Og det er her, vores dopaminsystem kan spille os et puds. For hvad end det gælder afhængighed af mad, alkohol, sex, spil eller skærme, så udløser det en dopaminbelønning i hjernen, forklarer han.
Derfor vil det føles rart og behageligt. Og derfor er det formentlig heller ikke selve skærmen, vi er afhængige af, men det, vi foretager os på skærmen, forklarer Jakob Linnet.
- Diagnosemæssigt taler man ikke om skærmafhængighed. Men man taler om specifikke aktiviteter, man foretager på skærm og på internettet, som man kan være afhængig af, siger han.
Det bliver bakket op af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og American Psychiatric Association, som netop har anerkendt ludomani og "internet gaming disorder" - altså afhængighed af onlinespil - som reelle lidelser.
"Spilforstyrrelse" er derfor blevet optaget i sygdomsregistret ICD - The International Classification of Diseases - i 2018.
- Derfor er det også muligt, at der fremover kan komme andre former for elektronisk afhængighed, som også vil blive anerkendt, vurderer Jakob Linnet.
/ritzau fokus/