Annonce
Bolig og livsstil

Det kan brexit betyde for din pengepung

- Alt kan ske. Det britiske pund er som et roulettespil, siger Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening. (Arkivfoto) Foto: Henry Nicholls/Reuters

Shopping i og fra Storbritannien kan meget vel blive en besværlig affære - især hvis du vil klage.

Brexit betyder ikke blot et britisk farvel til unionen, men også til en række organer - heriblandt Forbruger Europa, som hjælper forbrugere i EU-lande, der er kommet i karambolage med erhvervsdrivende.

Og det kan få stor betydning for dig som forbruger.

Næst efter Tyskland får det danske Forbruger Europa-kontor nemlig flest henvendelser om problemer opstået i Storbritannien.

- Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe, alt hvad vi kan, hvis man vil klage over et engelsk køb eller en erhvervsdrivende, fortæller Forbruger Europas danske leder Lars Arent.

- Men vi får sværere ved at få lokal hjælp og rådgivning til at føre sagen, når det britiske Forbruger Europa-kontor formentligt må forlade samarbejdet, siger han.

Han tilføjer dog, at briterne har sagt, at de vil forsøge at oprette et tilsvarende hjælpeorgan efter brexit.

Men meget er endnu usikkert og vil afhænge af, om Storbritannien får lavet en aftale, som et politisk flertal kræver - og hvad den i så fald kommer til at indeholde. Hidtil er det ikke lykkedes trods flere år med forhandlinger.

Handler du hos en britisk forhandler, som markedsfører sig til danskere - for eksempel ved at valutaen står i danske kroner - så gælder dansk lov og dermed EU's forbrugerbeskyttelse fortsat.

Det gælder for eksempel på det engelske shoppingsite Asos.

Men selv om du dermed har 14 dages fortrydelsesret og to års reklamationsret ved fejl og mangler, så kan det være vanskeligere at få gennemtrumfet din ret, hvis den erhvervsdrivende nægter.

I så fald skal du nemlig selv kontakte de engelske klageinstanser.

Brexit påvirker også det britiske pund. I øjeblikket er valutaen ustabil, og noget tyder på, at pundet bliver mindre og mindre værd, vurderer Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

- Men lige nu kan alt ske. Det er ikke til at sige, om man sparer en masse ved at betale sit bookede hotel til decembers juletur nu eller vente, til man er derovre. Det er en økonomisk roulette, siger Lars Thykier.

Indgår England ikke en aftale om told, kan det også få betydning for din pengepung, hvis du har proppet kufferten efter en shoppingtur i London.

Har du kørt kortet gennem for over 3250 kroner, skal du betale told og afgifter, når du lander herhjemme.

Netshopper du fra Storbritannien, skal du som udgangspunkt betale moms for køb over 80 kroner. Er den samlede pris over 1150 kroner, skal der både betales moms og told.

- Og der kan endda være yderligere afgifter for at indklarere det i Danmark, siger Lars Arent.

Rejser du i EU-lande, er der som udgangspunkt ingen grænser for, hvor meget du må shoppe for - så længe det er til eget forbrug.

/ritzau fokus/

  • FILE PHOTO: Shoppers carry shopping in plastic bags in the West End, in London
    - Alt kan ske. Det britiske pund er som et roulettespil, siger Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening. (Arkivfoto) Foto: Henry Nicholls/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt