Annonce
Bolig og livsstil

Det kan du gøre hvis du får en vegetar til julemiddag

Meget af den traditionelle julemad er guf for både kødspisere, vegetarer og veganere - for eksempel de brunede kartofler (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det er slet ikke så besværligt at gøre julemaden spiselig for gæsten, der ikke spiser kød, siger kogebogsforfatter.

Der er ingen grund til at gå i panik, hvis der kommer en vegetar eller en veganer til middag juleaften. Men det kræver lidt mere forberedelse.

Det siger kogebogsforfatteren Kirsten Skaarup.

- Først og fremmest kan jeg godt forstå, at man kan have det sådan, hvis man kun er vant til at lave and og flæskesteg juleaften. Så kan det virke svært, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig er der ekstra arbejde i det for den, der skal lave maden. Men det er ikke dobbelt arbejde, for mange af de traditionelle retter, som vi spiser juleaften, for eksempel kartofler og rødkål, kan vegetaren eller plantespiseren jo også spise, siger hun.

Her er, hvad du kan gøre for at få julemiddagen i hus, så alle er glade.

1) Tal med hinanden

Vegetaren og den, der står for maden, skal hurtigst muligt få talt sammen. Det foreslår Rikke Hornbæk Mikuta, kommunikationschef i Dansk Vegetarisk Forening.

- Det er vigtigt for værten at vide, om personen er vegetar eller veganer, og hvad det så indebærer. Og hvis du er vært, så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger hun.

Hun minder om, at vegetaren let kan komme til at føle sig til besvær, mens at værten er opsat på at få succes med julemaden, så en snak forud for juleaften kan gøre alle glade.

2) Lav en nøddepostej

Kogebogsforfatter Kirsten Skaarup foreslår en nøddepostej til vegetaren eller veganeren juleaften.

- Det er plantespiserens kødmad. Den minder om den brune mad, som kødspiserne spiser, og den passer godt til de brunede kartofler og den brune sovs, siger hun.

Og så er den let at lave.

- En nøddepostej kan laves på en halv time, og den kan sagtens laves et par dage før og så varmes op før julemiddagen, siger Kirsten Skaarup.

3) Brug grøntsagsbouillon til den brune sovs

- Sovsen kan let laves med grøntsagsbouillon, men hvis værten ikke laver en vegetarisk sovs, så kan vegetaren jo også selv tage sin egen brune sovs med, foreslår Rikke Hornbæk Mikuta.

4) Erstat fløden i risalamanden

Risalamanden kan let laves med piskbar sojafløde i stedet for kofløde, siger Kirsten Skaarup.

5) Vær opmærksom på indholdet i de produkter, du køber

Tjek listen over ingredienser på de produkter, du køber ind og vær opmærksom på, at der kan være e-numre, der dækker over animalske produkter.

- Spørg for en sikkerheds skyld vegetaren, hvad der er o.k. at købe ind, siger Rikke Hornbæk Mikuta.

6) Hold kødet og vegetarmaden adskilt

For mange vegetarer eller veganere er det ikke rart, når kartoflerne eller lignende ligger op ad kødet.

I stedet kan der laves en skål med kartofler for sig og et fad med kødet, hvor der også ligger nogle kartofler på.

- Men spørg vegetaren eller veganeren, hvad der er o.k., og få hjælp til, hvordan du anretter maden, siger Rikke Hornbæk Mikuta.

7) Vær respektfulde overfor hinanden

De lidt mere specielle madvaner kan godt bringe sindene i kog. Det erkender kommunikationschefen fra Dansk Vegetarisk Forening.

- For vegetaren handler det om ikke at være fordømmende overfor dem, der spiser kød. Og for de andre handler det om ikke at være fordømmende overfor vegetaren. Lad være med at grave skyttegrave juleaften, siger Rikke Hornbæk Mikuta.

En af måderne at få brudt barriererne på kan være at lave lidt mere af eksempelvis nøddepostejen, så alle kan smage på den.

8) Tænk i lette løsninger

Der kan købes mange forskellige veganske og vegetariske produkter i supermarkedet.

- Det kan være pålæg, postejer og færdiglavede veganske og vegetariske produkter på frost, som gør det lettere at komme omkring julemaden, siger Rikke Hornbæk Mikuta.

9) Lav plantebaserede sild

Og endelig kan du gå all-in og lave dine egne plantebaserede sild. De kan ifølge kogebogsforfatteren Kirsten Skaarup laves med for eksempel østershatte eller aubergine.

- Men det er ikke sådan, at der absolut skal være en erstatning for silden. Først og fremmest handler det jo om, hvordan maden smager, siger hun.

10) Søg på nettet efter mere inspiration

- Gå på nettet og søg efter gode råd til vegetarisk eller vegansk julemad, foreslår Rikke Hornbæk Mikuta.

Og husk så endelig på alt det, som både kødspisere, vegetarer og veganere kan være fælles om - for eksempel de søde sager.

- Både vegetaren og veganeren kan sagtens være med på mange af de lækre julesnacks. For eksempel er mørk chokolade, marcipan og nødder jo vegansk, siger Rikke Hornbæk Mikuta.

/ritzau fokus/

  • Thomas Lekfeldt
    Meget af den traditionelle julemad er guf for både kødspisere, vegetarer og veganere - for eksempel de brunede kartofler (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé