Vandrestave fås i utallige udgaver og kan både bruges som "ekstra ben" eller skistave, der skaber fremdrift. Læs her, hvad du skal overveje inden anskaffelse.
Danskerne har fået smag for de lange gåture under pandemien.
Nogle får pulsen op med decideret stavgang, andre bruger vandrestave som støtteben, når terrænet er kuperet eller rygsækken er tung.
Men inden du selv anskaffer stave, så overvej formålet.
- For stavenes effekt afhænger af, hvad man bruger dem til, forklarer Tine Alkjær, der er lektor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet har stået bag flere studier af vandrestave.
Stavgang er eksempelvis kendetegnet ved, at man har høje armløft og lange stave, som presses bagud, så man selv skubbes frem - ligesom på ski.
Folk, der bruger dem som klassiske vandrestokke, vil typisk i stedet bruge dem som to ekstra ben, hvor vægten presses nedad.
Derfor er der helt lavpraktisk en længdeforskel på de to stavtyper, forklarer Christian Bæk Pedersen Wellert, der er ansat i Eventyrsport Aarhus.
- Stavgangsstave og vandrestave er ikke det samme. Så det er en god idé at være afklaret omkring, hvordan man gerne vil bruge sine stave, siger han.
Brugen vil også påvirke stavenes "effekt" på kroppen.
Motionsformen stavgang aflaster eksempelvis ikke hofter og knæ, som nogle ellers fejlagtigt har troet, forklarer Tine Alkjær.
- Men hvis man bruger vandrestaven som stok til at presse nedad og bære noget vægt, kan der godt være en aflastende effekt på eksempelvis knæ og fødder, tilføjer hun.
Det samme gælder, hvis man bruger stavene, når man går i bakket terræn eller bjerge, hvor man på sin vis "trækker" sig opad og på den måde flytter noget vægt fra benene over i stavene og dermed armene.
- Men hvis man skal aflaste, skal staven placeres nogenlunde ved siden af dig, så du trykker ned. Hvis du derimod trykker bagud, bliver du i stedet drevet frem, siger Tine Alkjær.
Hun råder til, at du låner eller prøver et par, inden du selv anskaffer dem.
Og hvis du oplever det som værende værdifuldt, aflastende eller eksempelvis får mindre ondt i knæene, så kan du fint bruge dem, siger hun.
Overvej, hvilket terræn du påtænker at bruge stavene i, tilføjer Christian Bæk Pedersen Wellert.
Stavene kan nemlig både være lavet af carbon og aluminium, som er marginalt tungere.
- Til gengæld er alustavene mere robuste. En alustav vil bøje, hvis du falder over den eller kommer til at træde på den. En carbonstav vil derimod springe, så den kan man ikke rette ud og gå videre med på en fjeldtur, siger han.
Derfor kan fjeldture med tung rygsæk tale for at købe alustave, mens almindelige gåture og dagsture kan tale for carbonstave, forklarer Christian Bæk Pedersen Wellert.
Overvej også, om de skal transporteres.
Nogle af dem kan nemlig klappes eller skubbes sammen til 60 centimeter, andre til 35-40 centimeter.
- Så overvej, om de skal kunne ligge i en kuffert til vandreferien, eller om de primært skal bruges hjemmefra, råder Christian Bæk Pedersen Wellert.
Helt lavpraktisk er fingerstyrke også en faktor.
Nogle af stavene skal nemlig klikkes sammen i leddene med små låsespænder, mens andre har drejelås.
- Hvis man ikke har så mange fingerkræfter, skal man vælge en type, som ikke er alt for stram i spænderne, råder han.
/ritzau fokus/
-
Lektor Tine Alkjær understreger, at stave ikke er en nødvendighed, da menneskekroppen i sit udgangspunkt er skabt til at gå. Men hvis stavene opleves som smertelindrende, støttende eller på andre måder værdiskabende, kan de fint bruges. (Genrefoto) Foto: Matthew Williams-Ellis/Ritzau Scanpix -
Lektor Tine Alkjær understreger, at stave ikke er en nødvendighed, da menneskekroppen i sit udgangspunkt er skabt til at gå. Men hvis stavene opleves som smertelindrende, støttende eller på andre måder værdiskabende, kan de fint bruges. (Genrefoto) Foto: Safin Hamed/Ritzau Scanpix
