Annonce
Bolig og livsstil

Det skal du tjekke inden du flytter med Fido

Er husdyr ikke tilladt i din nye bolig, kan det være muligt at få dispensation. Men det kræver udlejers accept, oplyser Lejernes Landsorganisation. Foto: Colourbox/Free

Der er forskel på reglerne om husdyr, alt efter om du er interesseret i lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig. Bliv klogere på reglerne her.

Er Findus eller Fido en del af familien, og er du på udkig efter et nyt sted at bo, så er der forskellige regler, du skal være opmærksom på.

Sådan lyder det fra boligsiden Bolighed.dk. Ifølge købermægler Hans Møllnitz Olsen er det særligt tilflyttere til lejligheder eller lejeboliger, der skal være opmærksomme.

- Som udgangspunkt er kæledyr altid tilladt i lejligheder, men de præcise regler veksler meget fra forening til forening. Her gælder det om at være opmærksom på vedtægterne og foreningens husorden, siger Hans Møllnitz Olsen.

Det burde dog ikke være svært at finde ud af, om du må have husdyr i din nye bolig. Det står nemlig ret tydeligt i de fleste kontrakter, fortæller Anders Svendsen, der er chefjurist hos Lejernes Landsorganisation.

- Får du en standardkontrakt, som de fleste udlejere bruger, så er der mulighed for at krydse af, om husdyr er tilladt eller ej. Det vil stå meget klart, siger han.

Ifølge Anders Svendsen defineres husdyr typisk som en hund eller en kat. Og skulle lejekontrakten sige nej til husdyr, så bør man ikke give op, siger han.

- Du kan prøve at få ændret aftalen, hvilket selvfølgelig kræver udlejers accept. Du kan også søge om dispensation - for eksempel for den hund du måtte have med fra et andet lejemål, siger han.

Her skal du være opmærksom på, at dispensationen kun gælder det dyr, du tager med, og ikke dyr du måtte anskaffe dig i fremtiden - medmindre det bliver præciseret i kontrakten.

Netop brud på lejekontrakten skal du passe på med. I værste fald kan det betyde, at lejemålet bliver ophævet, fortæller Anders Svendsen.

Har du en kat eller en hund i en lejebolig, skal du også forberede dig på, at der kan komme en ekstraregning, når du flytter igen.

- Husdyr kan slide mere på lejemålet. Du kan derfor risikere at få en højere fraflytningsregning, hvis katten eksempelvis har revet tapetet i stykker, eller hvis der er mærker i gulvet fra en hund, siger Anders Svendsen.

Vil du være 100 procent sikker på, at det ikke er noget problem at få dit kæledyr med, så bør du overveje boligkøb, fortæller Hans Møllnitz Olsen.

- Når du flytter i en ejerbolig, har du langt større ejerskab over boligen end i leje- og andelsforeninger. Du har derfor mere personlig frihed til at holde kæledyr, siger Hans Møllnitz Olsen.

Alligevel skal du være opmærksom på, at der ikke står noget i købsaftalens standardregler for "dyrehold", lyder der fra købermægleren.

/ritzau fokus/

  • Hund
    Er husdyr ikke tilladt i din nye bolig, kan det være muligt at få dispensation. Men det kræver udlejers accept, oplyser Lejernes Landsorganisation. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken