Det nye år byder på adskillige ændringer i din pension - og er du pensionist eller på vej til at blive det, er her fem ting, du skal være opmærksom på.
2019 har budt på en hel række nye tiltag og regler inden for pensionsområdet, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der egentlig har betydning for dig.
Forbrugerrådet Tænk og PFA giver her et overblik over de fem vigtigste ændringer inden for pensionsområdet.
1) Folkepensionsalderen stiger
Bliver du 65 år i 2019, kan du godt skyde en hvid pil efter at bruge din fødselsdag på at sige farvel til arbejdsmarkedet. I hvert fald er du ikke berettiget til folkepension før et halvt år senere.
Regeringen har nemlig besluttet at hæve folkepensionsalderen til 67 år over de næste fire år - og det trådte i kraft 1. januar og betyder, at pensionsalderen stiger et halvt år om året frem til 2022.
- Man kan stadig gå på pension som 65-årig, men så skal man selv betale, siger Carsten Holdum, som er forbrugerøkonom hos PFA.
2) Folkepensionen følger lønudviklingen
I den nye finanslov er det blevet slået fast, at folkepensionen fremover skal reguleres med lønudviklingen og ikke som tidligere med en fast procentsats.
Og det er meget positivt, mener seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
- Det giver ikke rigtig noget for pensionisterne i 2019, men det betyder på den lange bane, at inflationen ikke udhuler pensionen, som det har været tilfældet før, siger han.
3) Nyt særligt fradrag
Har du under 15 år tilbage til folkepensionsalderen, vil du fremover få et ekstra skattefradrag på 22 procent, når du indbetaler til din pension.
Fradraget gælder i 2019 på indbetalinger op til 71.500 kroner - og det kan godt give lidt luft i økonomien på sigt, forklarer Carsten Holdum fra PFA.
- Det er ikke mere end et par hundrede kroner om måneden. Men mange bække små - og det er penge, der kan omsættes direkte i forbrug, siger han.
Det nye skattefradrag blev allerede indført i løbet af 2018, men vil for alvor kunne mærkes i år. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen, er det øgede fradrag på otte procent.
4) Du må tjene mere
Arbejder du videre, selv om du har nået folkepensionsalderen - eller har du indkomst fra eksempelvis en ratepension - vil du formentlig opleve, at din folkepension bliver reduceret.
Det er den såkaldte samspilsproblematik, som betyder, at øvrige indtægter - også din ægtefælles løn - bliver modregnet i din folkepensionsydelse.
- Det har været sådan, at jo mere man har været en fornuftig økonomisk samfundsborger og har sparet op til pensionen, jo mindre har man fået i folkepension, forklarer forbrugerøkonom Carsten Holdum.
- Og det kan selvfølgelig være frustrerende, at man gør det rigtige og bliver straffet for det. Så det har regeringen prøvet at tage hånd om, fortæller han.
Helt specifikt vil du fremover kunne have en større indtægt - for eksempel fra løn eller ratepension - før det modregnes i de offentlige ydelser.
5) Skattefri gevinst ved at arbejde længere
Er du tæt på folkepensionsalderen, men overvejer at tage et enkelt år mere på arbejdsmarkedet, er der kommet et nyt økonomisk incitament til at blive hængende.
Arbejder du mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i et år, får du nemlig en seniorpræmie på 30.000 skattefri kroner i hånden.
- En del står på vippen og overvejer et år mere på arbejdsmarkedet - og for mange af dem er 30.000 kroner skattefrit mange penge, siger Morten Bruun Pedersen.
Seniorpræmien kan inkasseres, hvis du når folkepensionsalderen i 2019 eller herefter.
/ritzau fokus/
-
Arbejder du mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i et år efter din folkepension, får du 30.000 skattefri kroner i hånden. (Modelfoto) Foto: colourbox/Free
