Annonce
Bolig og livsstil

Det skal du vide om ny aktiesparekonto

Aktiesparekontoen bliver indført, fordi regeringen vil fremme danskernes investeringslyst. Her er, hvad du skal vide om den. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Aktiesparekontoen kan gøre det lettere at komme i gang med investering. Men du skal se den i relation til din øvrige økonomi, råder eksperter.

Det kan være en jungle at finde rundt i skattereglerne, hvis man springer ud som gør det selv-investor.

Men med den nye aktiesparekonto, som bliver en ny mulighed for danskerne i 2019, har man forsøgt at forenkle reglerne, så flere får lyst til at investere.

- Man får nemmere ved at investere i aktier, fordi banken står for at afregne med skat, siger Mikael Bak, der er direktør i Dansk Aktionærforening.

Hidtil har det nemlig været sådan, at aktier kun blev beskattet, når du solgte dem igen, forklarer Kenneth Strange, der er uafhængig rådgiver hos F10 Finans med speciale i investering.

Derfor kunne det være svært at finde rundt i, hvornår og hvad man skulle indberette til Skat. Men den nye aktiesparekonto bliver løbende beskattet - altså lagerbeskattet - ligesom pensionen.

- Så du ved, at de penge, du har stående på kontoen, det er dine egne, og dem er der betalt skat af, forklarer Kenneth Strange.

En anden fordel ved kontoen er, at skattesatsen er lavere, forklarer Mikael Bak.

Hvor man før betalte mindst 27 procent i skat for investering med frie midler, betaler man 17 procent, hvis man investerer gennem kontoen - og holder sig under loftet på 50.000 kroner.

- Der er heller ikke nogen tidsmæssig binding på pengene, som der eksempelvis kunne være, hvis det var en pensionsordning eller en børneopsparing, siger Mikael Bak.

Til gengæld må man ikke bruge kontoen til at investere i obligationer eller investeringsforeninger, der både køber aktier og obligationer, forklarer Kenneth Strange. Pengene må kun postes i aktier eller investeringsforeninger, som køber aktier.

Og du skal selv smøge ærmerne op og huske på, at der ikke er garanti for gevinst, når du investerer i aktier, understreger rådgiveren.

- Du skal selv vælge, hvad du vil købe. Det er ikke bare at flytte pengene over på aktiesparekontoen, og så styrer banken investeringerne, siger Kenneth Strange.

Derfor er ordningen heller ikke relevant for alle, understreger han.

Så før man suser ned i banken og åbner en aktiesparekonto, bør man tænke over sin risikoprofil og øvrige økonomi, råder han.

Og hvis du skal købe lejlighed om et år eller ligger søvnløs over aktiemarkedet, er det måske ikke den rigtige løsning.

Hvis du derimod har investeringsdrømme og luft i økonomien, kan det være en fin mulighed, siger Kenneth Strange.

Mikael Bak mener, at kontoen især er oplagt for dem, der længe har gået med en gør det selv-investor i maven.

- Er man ny investor, er der både noget besparelse og noget nemhed, hvis man opretter en aktiesparekonto, siger han.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Tjek din pensionsopsparing inden nytår
    Aktiesparekontoen bliver indført, fordi regeringen vil fremme danskernes investeringslyst. Her er, hvad du skal vide om den. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket