cookie-og-privatlivspolitik
Hvis det bliver ekstremt koldt udenfor, eller du skal på skiferie, så kan det være en god idé at undgå vand i dine hudplejeprodukter. (Modelfoto)
Hvis det bliver ekstremt koldt udenfor, eller du skal på skiferie, så kan det være en god idé at undgå vand i dine hudplejeprodukter. (Modelfoto)
Foto: Colourbox/Free

Livsstil

Din hud visner om vinteren: Vælg den rette creme

Lotion er sjældent nok til at holde tørheden væk om vinteren. Se, hvad du skal gå efter i din hudpleje, når kulden kommer.




11. oktober 2019 kl. 08:00 Af Ritzau

Annonce

Huden føles strammere, skællet og tør i overfladen, og måske klør den også lidt. Når kulden sætter ind, så bliver hudens naturlige fugtighed udfordret.

Og det bliver den faktisk både udefra og indefra, fortæller Uffe Koppelhus, som er hudlæge og biokemiker på Aarhus Universitet.

- Når det bliver koldt, så falder luftfugtigheden, for kold luft er mindre vandholdig end varm luft. Derved taber huden lettere vand til omgivelserne. For at modvirke dette - og for at holde på varmen - lukker kroppen nogle af de små blodkar.

- Så hudens eget varmeapparat gør faktisk, at der kommer mindre fugt til de yderste lag af huden. Og så visner huden både indefra og udefra. Det er derfor, vi får tør og skællende hud om vinteren, siger Uffe Koppelhus.

Derfor kan det være nødvendigt med en fed creme for at holde tørheden skak.

- Hvis man har eksem, er det altid nødvendigt med en fed creme, som vil hjælpe med at genopbygge huden, fortæller Claus Zachariae, som er ledende overlæge på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital og klinisk lektor på Københavns Universitet.

- Og det vil vi også anbefale, hvis man oplever problemer med tørhed og kløe, siger han.

Rådet til en god vintercreme er egentlig ganske simpelt: jo federe, jo bedre.

Cremerne deles op i lotion, creme og fedtcreme afhængigt af fedtindholdet og dermed konsistensen. Og der skal man altså bevæge sig op på skalaen.

- Lotioner er meget tynde og indeholder næsten kun vand, så det giver ikke ret meget, siger Claus Zachariae og tilføjer:

- Man skal have fat i en fedtcreme.

Hudlæge Uffe Koppelhus bemærker dog, at princippet om, at cremen skal være så fed som muligt, også er en sandhed med modifikationer. For man skal også kunne holde ud at have cremen på.

- Men hvis man skal have en god fugtplejende effekt til moderat til meget tør hud, så starter vi ved en fedtprocent omkring 35 og op. Og mange vil bestemt have glæde af cremer med 90 til 100 procent fedt, siger han.

Fedtindholdet handler primært om at sikre en god barriere af fedtlignende stoffer mod den hårde, tørre luft. Det kaldes okklusion og er det ene af to grundlæggende principper, der sikrer fugtbevarelsen i din hud.

- Det kan opnås med ingredienser som bivoks, petrolatum, vaseline og andre fedtstoffer, siger Uffe Koppelhus.

Det andet princip handler om at inkludere humectanter i din hudpleje. De binder nemlig vandmolekyler og er dermed med til at bevare fugtigheden. Det kan eksempelvis være glycerin, glycerol eller karbamid.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Livsstil

KONKURRENCE Deltag i vores Jule konkurrence og vind et gavekort på kr. 500,- til Godstedlunds juleshop.

Hvad kan du vinde??



Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af LF Livsstil og er ikke købsbetinget.

Konkurrencen er åben for alle personer, der har bopæl i Danmark, undtagen ansatte og nærmeste familie til personer der arbejder for Lolland-Falsters Folketidende eller Folketidende Gruppen. Vinderen får direkte besked via e-mail og offentliggøres på LF Livsstils Facebookside. Sidste frist for deltagelse er fredag den 29. november kl. 12.00. Vinderen udtrækkes fredag den 29. november kl. 12.15 og vil få direkte besked samme dag, som konkurrencen er slut.

Annonce