Stress, ensidig belastning og ubalancer på rygsøjlen kan skabe en kædereaktion, som giver spændinger helt andre steder i ryggen.
Mange har oplevet, at nakken spænder op, skuldrene bliver ømme, og hovedet værker.
Spændingshovedpine er et velkendt fænomen - men faktisk kan problemerne starte helt andre steder i kroppen, fortæller Holger Himmelstrup, der er speciallæge i reumatologi ved privathospitalet Aleris-Hamlet.
- Rygsøjlen er bygget op af 24 ryghvirvler, som er spændt op af flere lag muskler og forbundet i en lang streng. Så problemer i eksempelvis bækkenet kan forplante sig som spændinger helt op i nakken, siger han.
Spændingshovedpine kan altså skyldes mange ting. En hyppig fællesnævner er dog, at musklerne på forsiden af kroppen er for stærke, mens musklerne på bagsiden ikke kan følge med.
- Det kan betyde, at eksempelvis de muskler, som skal trække dine skuldre tilbage på plads, ikke gør deres arbejde ordentligt, siger Holger Himmelstrup.
Samtidig foregår meget arbejde i dag foran kroppen.
- Musklerne på forsiden bliver naturligt stærkere, fordi man bruger armene meget i sit arbejde, forklarer Gitte Arnbjerg, der er arbejdsmiljøkonsulent og formand for Dansk Selskab for Fysioterapi i Arbejdsliv.
- Og så opstår problemstillingen, hvor musklerne på bagsiden får svært ved at følge med, siger hun.
Det kan være med til at skabe en ubalance omkring rygsøjlen.
- Og så er det, at man kan få muskelspændinger og spændingshovedpine, fordi musklerne prøver at kompensere for svagheden i de andre muskler, siger Holger Himmelstrup.
På samme måde kan du skabe en negativ kædereaktion, hvis du står eller sidder uhensigtsmæssigt.
- Når du sidder på en stol, er du nødt til at bøje i hofterne. Men hvis lænden bøjer med, så påvirkes hele din holdning, og så overstrækker du typisk også i nakken, forklarer Gitte Arnbjerg.
En anden faldgrube er al ensidig motion eller arbejde, hvor du gentager de samme bevægelser. Det kan være kontorfolk, som sidder foroverbøjet i lang tid ad gangen, eller håndværkere, som arbejder over skulderhøjde hele dagen.
- Så opstår situationen, hvor nogle muskelgrupper forsøger at kompensere - og så får man en spændt ryg, siger Holger Himmelstrup.
Løsningen er blandt andet træning - i særdeleshed af coremuskulaturen, som er de stabiliserende muskler i mave og ryg.
Hertil kommer det psykiske arbejdsmiljø, du befinder dig i. Man ved nemlig, at stress også kan påvirke holdningen.
- Hvis man føler sig belastet, overset, nervøs eller mobbet, er man både under et psykisk og et fysisk pres. Det kan også udvikle sig til muskelspændinger i ryg og nakke, siger Holger Himmelstrup.
/ritzau fokus/