Annonce
Bolig og livsstil

Dine høje krav til kærlighed kan være forsvarsmekanisme

Pak den lange tjekliste til en potentiel kæreste væk. Men husk, at man gerne må have ambitioner for sit kommende parforhold, råder parterapeut. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Det er ikke nødvendigvis bare kræsenhed, der er på spil, hvis du stiller tårnhøje krav til kærligheden. Det kan være en måde at passe på dig selv.

"Dur ikke. Væk!".

Lyder den gamle linje, som prinsessen i H.C. Andersens eventyr "Klods Hans" ytrer gang på gang, når en potentiel frier gør kur til hende, bekendt?

Ville dine venner og familie måske endda sige, at det er en lignende strategi, der gør sig gældende i dit datingliv?

Så er du måske også blevet beskyldt for at være for kræsen på datingmarkedet. Men så simpelt er det ikke nødvendigvis. Det fortæller Katrine Axholm, som er selvstændig parterapeut.

- Det kan være en forsvarsmekanisme, hvis man stiller så høje krav, at hvis man for eksempel ikke kan lide den andens sko, så er han eller hun dømt ude, siger parterapeuten.

Hun forklarer, at man kan stille så høje krav til kærligheden, at det er nærmest umuligt at finde en person, der kan leve op til dem - og at det kan være en ubevidst måde at sabotere sit eget kærlighedsliv.

- Hvis bare man sørger for at sætte kriterierne så højt, at ingen kan opfylde dem, så er det i hvert fald ikke ens egen skyld - man fandt bare ikke nogen, der passede. Så slipper man for at kigge på sig selv, siger Katrine Axholm.

Psykolog Jesper Bay-Hansen anbefaler også, at man pakker tjeklisten langt væk, hvis den drejer sig om, at man vil have en kæreste, der har den rigtige højde, øjenfarve eller hårfarve.

Men hvis det handler om, hvilken type parforhold man ønsker at indgå i, er der ikke noget i vejen med at stå fast på sine behov, slår han fast.

Katrine Axholm tilslutter sig, at man ikke skal smide alle sine krav ud af vinduet og gå med på hvad som helst.

For der er som udgangspunkt ikke noget i vejen med, at man stiller høje krav til en partner, fordi man er grundig med at finde en person, man passer sammen med.

Det handler bare om at blive bevidst om, hvorfor man stiller høje krav. Hvis det drejer om, at man har ambitioner med sit parforhold, er det ikke nogen dårlig ting, understreger parterapeuten.

- Det vigtige er at finde ud af, om det, at man stiller høje krav, har til formål at skåne en selv for at blive afvist eller forladt, forklarer hun.

Psykolog Jesper Bay-Hansen forklarer, at der også stor forskel på, hvor let man forelsker sig.

- Dem, der har lidt sværere ved at forelske sig, er ofte nogle, der gør sig flere tanker om, hvordan deres kommende kæreste skal være, siger Jesper Bay-Hansen og tilføjer:

- Der er også forskel på, hvor hurtigt man føler sig tryg ved og har tillid til et andet menneske.

/ritzau fokus/

  • Par holder i hånd
    Pak den lange tjekliste til en potentiel kæreste væk. Men husk, at man gerne må have ambitioner for sit kommende parforhold, råder parterapeut. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken