Annonce
Bolig og livsstil

Disse dårlige vaner kompromitterer din it-sikkerhed

Det er problematisk at følge et ukendt link, fordi det kan dække over malware - malicius software - altså ondsindet software. Nøgleikonet viser dog, at forbindelsen er krypteret - og dermed har afsenderen taget nogle skridt i forhold til at sikre forbindelsen. (Genrefoto) Foto: Mal Langsdon/Ritzau Scanpix

Danskerne får flere digitale enheder og arbejder mere hjemmefra end tidligere. Derfor er det afgørende for it-sikkerheden, at du dropper de dårlige it-vaner.

Telefonen er altid med i lommen, mange bruger en computer på jobbet, og i kølvandet på coronakrisen arbejder flere hjemme.

Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at du lægger de dårlige it-vaner på hylden.

Undlad eksempelvis at klikke på tilsendte links i blinde.

- Både privat og fagligt får vi tilsendt stadig flere links, og det er utrolig bekvemt. Men det kommer også med store risici, siger Christian Damgaard Jensen, der er leder af Afdeling for Cybersikkerhed under DTU Compute.

I stedet bør du selv indtaste hjemmesiden eller benytte et bogmærke. Links er nemlig gode til at lokke folk i baghold.

Og mens de fleste har lært, at de skal undgå pop up-vinduer med pengepræmier, så er flere typer skadelig software i dag pakket pænt ind.

- De kan lave numre med tegnsættet, så hjemmesidens adresse ser rigtig ud. Men i virkeligheden bliver du ledt ind på et helt andet domæne, siger Christian Damgaard Jensen.

Herfra kan hackerne installere en trojansk hest, som giver adgang til din computer. Det kan være en "trojan banker", som aflurer koderne og læser med i din netbank.

Hackerne kan også lade din computer indgå i et botnet - altså et netværk af robotter, som bruges til cyberangreb eller ulovlig fildeling.

- Links kan sågar være forklædt som en trivselsundersøgelse fra jobbet. Men hvis man ukritisk klikker og udfylder skemaet, giver man sine data væk til en tredjepart, man ikke aner, hvem er, siger Christian Damgaard Jensen.

Problemet bliver ikke mindre af, at mange virksomheder bruger eksterne firmaer til netop at gennemføre undersøgelser.

- Så linket kan godt være legitimt. Men man bør altid spørge sin arbejdsgiver først, forklarer han.

Ellers svarer det til, at du ukritisk åbner hoveddøren for fremmede, tilføjer Bjarke Alling, der er formand for Cybersikkerhedsrådet.

- Du lukker jo ikke op, bare fordi en fremmed person siger, at han skulle hilse fra Susanne. Du stiller spørgsmål. Og det samme bør du gøre med links, siger han.

Manglende opdatering en beslægtet dårlig vane. For de fleste synes, det er irriterende med alle de opdateringer.

- Men hver eneste dag finder man nye huller i sikkerheden. Og hver dag, du udskyder opdatering, øger du risikoen for angreb, siger Bjarke Alling.

Det gælder eksempelvis "ransomware", hvor it-kriminelle bruger en brist til at installere skadelig software - eksempelvis via et link.

Her låser de computeren indefra og kræver løsesum for at låse den op.

- Manglende opdatering er ligesom et hul i en ballon. Når der først går hul, er det lige meget, hvor hullet sidder, eller hvor stort det er, siger Bjarke Alling.

/ritzau fokus/

  • File photo of a lock icon, signifying an encrypted Internet connection, on an Internet Explorer browser in Paris
    Det er problematisk at følge et ukendt link, fordi det kan dække over malware - malicius software - altså ondsindet software. Nøgleikonet viser dog, at forbindelsen er krypteret - og dermed har afsenderen taget nogle skridt i forhold til at sikre forbindelsen. (Genrefoto) Foto: Mal Langsdon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget