cookie-og-privatlivspolitik
Stanniol kan afgive aluminium til bestemte fødevarer. (Arkivfoto)
Stanniol kan afgive aluminium til bestemte fødevarer. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Livsstil

Disse fødevarer må du ikke pakke i plast eller stanniol

Det er ikke alle fødevarer, du må pakke ind i stanniol eller husholdningsfilm. Der kan nemlig vandre skadelige stoffer over i din mad.




13. marts 2021 kl. 08:00 Af Ritzau

Resterne fra aftensmaden skal ikke gå til spilde, så fiskefileterne ryger i en plastikbøtte, og citronen bliver pakket ind i et stykke sølvpapir, inden det hele bliver stillet i køleskabet.

Men faktisk kan der vandre skadelige stoffer fra sølvpapiret over i citronen.

Materialer til fødevarekontakt skal generelt være sikre for forbrugere, siger Pelle Thonning Olesen, som er seniorrådgiver i Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.

- Men der er nogle undtagelser, hvor man overlader det til forbrugeren at tænke sig om, tilføjer han.

Se her, hvor du skal være ekstra opmærksom.

Annonce

1) Stanniol

Problemet med citronen fra før er, at den - ligesom andre sure fødevarer - får skadelige stoffer til at vandre fra sølvpapiret.

- Hvis man pakker sure eller meget salte fødevarer ind i alufolie, kan der afgives aluminium til maden, forklarer Mette Holm, som er biolog og chefkonsulent i afdelingen for Kemi og Fødevarekvalitet hos Fødevarestyrelsen

Så har du syltede fødevarer som rødbeder, skal de altså også holdes langt væk fra stanniol.

Brug i stedet beholdere af almindeligt glas, porcelæn eller plastskåle, som du eventuelt kan dække over med film.

Annonce

2) Husholdningsfilm

Fødevarestyrelsen har tidligere beskrevet, at der har været problemer med afsmitning af ftalater fra husholdningsfilm af typen pvc til fede fødevarer, som eksempelvis ost og kød.

I dag er film til almindelig husholdningsbrug dog typisk ikke fremstillet af pvc og indeholder dermed heller ikke ftalater.

Alligevel er det en god idé at læse på pakken, før du pakker kødet ind i film.

- Man skal holde sig til det, der står på pakken med husholdningsfilm. Hvis filmen er lavet af pvc vil der sandsynligvis stå på pakken, at den ikke må bruges til fede fødevarer, siger Mette Holm og fortæller yderligere:

Annonce

- For husholdningsfilm af plast er det især vigtigt at overholde de temperaturbetingelser, der står på pakken.

3) Krystalglas

Har du smukke beholdere af krystalglas derhjemme, så er de altså mere til pynt end til opbevaring.

- Krystal er for en stor del lavet af bly, og hvis du har din whisky eller portvin stående i en krystalkaraffel, kan der trække bly ud, fortæller seniorrådgiver Pelle Thonning Olesen.

Har du krystalglas til at drikke af eller krystalkarafler, du kortvarigt har drikkevarer i, skal du dog ikke være bekymret.

Annonce

- Det gør ikke noget, for der er kontakttiden så kort, siger han.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce

ANNONCE