Annonce
Bolig og livsstil

Disse tre ting trækker ned på jobansøgningen

Det kan være en god idé at lave et kompentenceopdelt cv, råder karriererådgiver Barbara Scheel. Gør arbejdet for dem, der skal læse cv'et, så de ikke selv skal prøve at forbinde dine kompetencer til jobbet. Foto: Monkey Business Images/Free

Det er ikke kun faglige kompetencer, som jobansøgere bliver målt på. Også andre ting kan trække ned, så du bliver fravalgt.

Har man mange korte ansættelser på sit cv, bor man langt væk fra det job, man søger, eller er man overkvalificeret, så kan det stå i vejen for et nyt job.

Det viser en analyse, som rekrutteringsvirksomheden Konsulenthuset Ballisager har lavet blandt 927 private og offentlige virksomheder.

- Virksomhederne er kræsne, når de ansætter medarbejdere, og kandidater vurderes på meget andet end deres kompetencer, viser vores undersøgelser igen og igen, siger direktør Morten Ballisager.

1) Mange korte ansættelser

Har man mange korte ansættelser på sit cv, så kan det for nogle virksomheder sende et signal om, at kandidaten er rastløs eller måske en dårlig performer, siger Morten Ballisager.

- Opgaven for jobsøgeren er derfor at finde en fællesnævner, der hjælper arbejdsgiverne med at se den røde tråd og den gode historie på trods af de korte ansættelser, siger han.

Den selvstændige karriererådgiver Barbara Scheel foreslår, at man i stedet for det klassiske cv, hvor man starter med at skrive årstal, jobfunktion og virksomhed, laver et kompetenceopdelt cv.

- Det første, virksomhederne skal se, er alle de kompetencer, som du har og kan bidrage med, og som er relevante i forhold til stillingsopslaget. Det kan man stille op i nogle overordnede kompetencer som eksempelvis: ledelse, kommunikation, administration og så videre, siger hun.

- Så kan man til sidst i cv'et kort liste sine ansættelser og årstal op, hvor man også tydeligt fremhæver, hvilke resultater man har opnået, foreslår hun.

2) Man bor langt væk fra virksomheden

Mange virksomheder er også betænkelige ved kandidater, som har mere end en times transport hver vej.

- Virksomhederne kan være bange for, at man sidder fast i trafikken og derfor ofte kommer for sent. Eller at det bliver nemmere at aflyse et møde og tage en hjemmearbejdsdag, siger Barbara Scheel.

Derfor er hendes bedste råd, at man tidligt gør opmærksom på, at distancen ikke er noget problem.

- Man skal stadig fokuserer på at beskrive sin kompetencer, men også skrive at man er vant til at køre langt efter et job, så det problem eller den fordom er taget på forhånd, siger hun.

3) Man er overkvalificeret

Den tredje ting, som virksomheder ser som et potentielt problem ved en ansøger, er overkvalificerede kandidater.

Ifølge Barbara Scheel handler det ofte om, at virksomhederne frygter, at kandidaten kommer til at kede sig og derfor søger væk igen efter kort tid.

- Her er det også bedst, hvis man arbejder med et kompetenceopdelt cv, hvor man fremhæver de ting, som passer præcist til stillingen, og nedtoner de kompetencer, som ikke skal i spil, siger hun.

- Det kan være, at man har været leder for 200 mennesker, men ikke vil det mere, så skriver man, "jeg er klar til at være en del af et mindre team", foreslår hun.

Hvis man på forhånd tænker, at der er noget ved ens profil, som kan gøre en virksomhed usikker, så ring op, og tag en samtale om det, foreslår Barbara Scheel.

- Så har man gjort sig synlig og på forhånd talt om det, som kan være en barriere. Man har ikke noget at tabe, for hele pointen med ansøgningen og cv'et er jo, at man bliver inviteret ind til en samtale, siger hun.

/ritzau fokus/

  • Jobsøgning
    Det kan være en god idé at lave et kompentenceopdelt cv, råder karriererådgiver Barbara Scheel. Gør arbejdet for dem, der skal læse cv'et, så de ikke selv skal prøve at forbinde dine kompetencer til jobbet. Foto: Monkey Business Images/Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne