Annonce
Bolig og livsstil

Disse ukendte cykelregler koster danskerne dyrt

15 procent af alle ture i Danmark bliver foretaget på en cykel. 39 procent af dem foregår til og fra arbejde eller uddannelse. Det viser Transportvaneundersøgelsen 2015-2018. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Som cyklist kan du undgå bøder på flere tusinde kroner, hvis du sætter dig ind i fem færdselsregler, som mange glemmer.

Inden du stiger op på jernhesten efter ferien eller sender dit barn på cykel til skole for første gang, så kan det være, du skal genopfriske færdselsreglerne.

For der er flere af reglerne, som mange ikke kender, og det kan koste dyrt i bøder. Her er fem af de regler, som cyklisterne ofte overtræder.

1) Busstoppested uden helle

Har du set dig sur på passagerer, der vælter ud af bussen længere fremme og vader direkte ud foran dig på cykelstien?

Måske skal du se indad i stedet.

- Vi oplever, at der er forvirring, når bussen stopper. Men hvis der ikke er et helle mellem bussen og cykelstien, så er det cyklisten, der skal stoppe, siger Jane Kofod, der er kommunikationschef ved Cyklistforbundet.

Gør du ikke det, risikerer du en bøde.

Er der til gengæld et helle mellem bussen og cykelstien, skal passagererne holde tilbage for dig.

En tredjedel af cyklister og buspassagerer kender ikke reglerne for, hvem der skal holde tilbage ved et busstop med og uden helle, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion fra april 2020.

2) Brug af mobilen

Du ved måske godt, at du ikke må køre med en hånd på styret, mens du bruger den anden til at snakke i telefon.

Men ved du også, at du heller ikke må tage mobilen op af lommen og skifte musiknummer, når du holder for rødt lys?

- Du er stadig i trafikken, hvor reglen om håndholdt mobil gælder, så det vil koste dig 1000 kroner, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvis du cykler med GPS, så sørg for at montere telefonen i en holder på styret.

Reglerne for brug af mobiltelefon på cyklen er blandt reglerne, som danskerne har dårligst kendskab til, viser en undersøgelse fra DTU fra 2020.

3) Ud over stoplinjen

Er du en af dem, der lige så stille tyvstarter og begynder at trille ud i krydset, før lyset er skiftet til grønt, så bryder du også loven.

- Hvis du passerer stoplinjen, der findes i stort set alle lyssignaler, før tid, så kan du få en bøde på 1000 kroner, siger Christian Berthelsen.

4) Give håndtegn

Du ved sikkert godt, at du skal give håndtegn, når du drejer eller stopper midt på cykelstien. Men ved du, at det også gælder, når du stopper i et lyskryds, hvor der er rødt?

Selv om du tænker, at alle trafikanter da kan regne ud, at du vil stoppe for rødt, så kan det koste dig en bøde på 700 kroner, hvis du ikke indikerer det med hånden.

- Håndtegn handler om, at du viser forudsigelighed samt din intention, og hvis du ikke bruger det, så kan andre trafikanter ikke læse dig, siger Jane Kofod.

5) Mod ensretningen

En stor del af de bøder, politiet giver til cyklister, skyldes, at de kører mod en ensretning.

- Mange bliver overraskede, fordi de tænker, det kun gælder biler. De føler sig tit forurettede, fortæller Christian Berthelsen.

/ritzau fokus/

  • PLUS Både benjamin og bedstemor vælger elcyklen
    15 procent af alle ture i Danmark bliver foretaget på en cykel. 39 procent af dem foregår til og fra arbejde eller uddannelse. Det viser Transportvaneundersøgelsen 2015-2018. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen