Det vrimler med boligannoncer, hvor du kan leje et hus, en lejlighed eller et værelse i en begrænset periode. Men begrænsningen kan være ulovlig.
Du skal være vaks ved havelågen, hvis du vil have fingre i en lejebolig i en af de større byer. Og mange boligsøgende må også sige ja tak til et lejemål af begrænset varighed, selv om de måske hellere ville have en tryg base uden slutdato.
Men faktisk er det ikke sikkert, du skal lade dig spise af med den lejekontrakt på et eller to år, du har fået stukket i hånden.
Hvis tidsbegrænsningen skal være gyldig, skal den nemlig leve op til lejelovens paragraf 80. Det forklarer Anders Serup Svendsen, som er chefjurist i Lejernes Landsorganisation, LLO.
- Udlejer skal have en god grund til at tidsbegrænse lejeaftalen. Den må ikke bare tidsbegrænses, hvis ikke det kan begrundes i udlejers forhold, siger Anders Serup Svendsen med henvisning til formuleringen i lejeloven.
Og hvad betyder så lige "udlejers forhold"? Det kan eksempelvis være, at udlejer ved, at han eller hun skal bo i udlandet i en periode og vil vende tilbage og bo i lejligheden. Den er god nok.
Hvad der til gengæld ikke er en gyldig grund, er, hvis udlejer eksempelvis vil begrænse lejemålet til to år med henblik på at se, om samarbejdet mellem lejer og udlejer fungerer. Den går ikke, fastslår Anders Serup Svendsen.
- Det er netop en omgåelse af pointen om, at man skal have en ordentlig beskyttelse uanset samarbejdet i øvrigt. Man må heller ikke begrænse den til to år, bare fordi man så gerne vil leje ud til en ny person, siger han.
Samme melding lyder fra Jan Blicher Grunnet, som er advokat i Lejka, der er en digital platform, hvor både udlejere og lejere kan få hjælp til at administrere lejeforholdet.
Han oplever også, at folk tror, at en tidsbegrænsning bare holder. Men den kan man altså godt få tilsidesat.
- Det må ikke være en spekulativ grund, hvis jeg for eksempelvis vil sælge boligen på et tidspunkt og tjene nogle penge, siger Jan Blicher Grunnet.
- Man behøver ikke at indsætte en begrundelse i lejekontrakten. Men hvis man gør, så er der større sandsynlighed for, at den bliver håndhævet. Og begrundelsen skal foreligge på det tidspunkt, man laver tidsbegrænsningen, forklarer han.
Bor du i en bolig med en tidsbegrænset kontrakt, som ikke lever op til reglerne, kan du godt få den tilsidesat.
Men hvis udlejeren ikke af egen fri vilje går med på den, skal du være forberedt på, at det kan komme til at koste dig.
- Fordi loven er formuleret på den måde, så lærer vi, hvad der godkendes og ikke gør ved at kigge på retspraksis.
- Derfor er man som udgangspunkt nødt til at få prøvet ved domstolene, om man kan få tilsidesat en tidsbegrænsning eller ej. Det kræver en advokat, og det kan blive dyrt, fortæller Anders Serup Svendsen, som også er forfatter til bogen "Lejeaftaler - en håndbog".
/ritzau fokus/