cookie-og-privatlivspolitik
Karse er et velkendt eksempel på mikrogrønt, som er små nærings- og smagsrige spirer. Men du kan også dyrke mange andre velsmagende spirer på meget lidt plads. (Arkivfoto)
Karse er et velkendt eksempel på mikrogrønt, som er små nærings- og smagsrige spirer. Men du kan også dyrke mange andre velsmagende spirer på meget lidt plads. (Arkivfoto)
Foto: Gitte Kjærbøl/Ritzau Scanpix

Livsstil

Dyrk grønt i stue og vindueskarm

Madglæde, bæredygtighed og sundhed er bare nogle af argumenterne for at dyrke minigrønt i hjemmet.




18. februar 2020 kl. 09:00 Af Ritzau

Annonce

Krydderurter, persille, karse eller de første tomater.

Det er stadig for koldt til, at køkkenhave og krydderurter kan trives udendørs. Men du kan til gengæld sagtens anlægge en minihave indendørs allerede nu.

Det grønne indspark i køkkenet eller stuen kommer med flere fordele.

- Det er ikke uden grund, at man siger, at grønt er godt for øjet. Flere undersøgelser viser, at planter påvirker os positivt - både fysisk og psykisk, siger Carl-Otto Ottosen, der er professor i plantefysiologi ved Institut for Fødevarer hos Aarhus Universitet.

Så smøg ærmerne op, og så krydderurter i køkkenet, chilier i vindueskarmen, karse på børneværelset, eller dyrk tomater og agurker i en urtepotte.

Foruden lidt kønt at se på, forbruger planterne rummets CO2 og fordamper vand, hvilket giver rummet en behagelig luftfugtighed, forklarer professoren.

Derudover får du noget, som ikke fås med klassiske stueplanter: Glæden ved at spise noget, du selv har dyrket.

- Du ved, præcis hvordan din mad er håndteret, og sparer klimaet for transporttid, pesticider og plastik til indpakning. Og du kan høste med det samme, så det fås ikke friskere, siger Carl-Otto Ottosen.

Du vil formentlig også blive tilbøjelig til at spise lidt mere grønt, når det strutter af sundhed midt i vindueskarmen.

Og du kan oplagt inddrage børn eller børnebørn, mener Daniel Hervik, der er leder skolehaveforeningen "Haver til Maver".

- I skolehaverne oplever vi, at børnene er mere madmodige og sjældent siger nej til at smage, fordi det er noget, de selv har været med til at dyrke og høste, siger han.

På den måde lærer børnene, hvad det vil sige at dyrke noget fra frø til høst. Og det giver en større forståelse af, hvor maden i supermarkedet kommer fra.

- Det lærer børnene at være kritiske forbrugere, fordi de pludselig har noget at sammenligne med. Og man kan tage snakken om, hvorfor man kan købe jordbær og avocado i januar, når det ikke vil gro herhjemme, siger han.

På den store klinge er havedyrkning - både i skolen og derhjemme - en måde at bringe FN's Verdensmål ind i hverdagen. Sund mad og bæredygtighed bliver nemlig meget konkret, når man står med fingrene i jorden.

Og den hjemmedyrkede mad ender sjældnere i skraldespanden.

- I skolehaverne smider børnene sjældent maden ud, fordi de har dyrket og tilberedt den selv. Så i forhold til madspild og bæredygtighed er det også en ide, man som familie kan lade sig inspirere af hjemme, siger Daniel Hervik.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce