Annonce
Bolig og livsstil

Ekspert: Denne dækfejl begår mange på bilferien

De færreste cykler rundt på en cykel med halvflade hjul. Men når det gælder bilen, glemmer mange at tjekke dæktrykket, vurderer ekspert. Foto: Jakob Boserup/ritzau/scanpix/arkiv/Ritzau Scanpix

Mange af os kører med forkert dæktryk, og det går både ud over bilens brændstoføkonomi og sikkerhed - særligt når man kører langt.

Du har pakket forsvarligt, husket refleksveste, underholdning til bagsædet og at tanke fuld tank, før I kører.

Men har du også tjekket dæktrykket?

For det er en generel tendens, at mange af os kører med forkert dæktryk, siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent ved FDM.

Og det bliver særligt problematisk på bilferien, hvor der virkelig kommer kilometer under hjulene og læs på bagsmækken.

- For bilen kommer jo på overarbejde, når den skal ned sydpå, konstaterer Yasser Abaiji.

Derfor kan det betale sig at tjekke, at dækkene er pumpet korrekt. Ellers kan det gå ud over bilens sikkerhed.

- Dækkene er jo det eneste, der sørger for, at man har kontakt med vejen. Og jo bedre dækkene er - og jo mere korrekt trykket er - desto bedre er dækket i kontakt med vejen, siger han.

For lavt tryk vil nemlig både påvirke bilens bremseevne, sikkerhed, komfort og styreegenskaber, oplyser Falck.

Og en bilferie med to voksne, tre børn og 14 dages oppakning sætter dækkene under et større pres, end når du kører til og fra supermarkedet herhjemme.

- Dæktrykket er typisk indstillet til almindelig brug, men når der skal ekstra last og passagerer i, så skal dækkene også bære på noget mere, siger Yasser Abaiji.

Så tjek dæktrykket, før I kører mod sydlige himmelstrøg. Og husk, at når man har mere oppakning med, skal man typisk hæve dæktrykket, siger han.

Præcis hvilket tryk der passer til hvilken vægt og hvilke kørselsforhold, kan du læse på siden af tankdækslet, i dørfalsen eller i bilens instruktionsbog.

Og herefter skal du løbende kontrollere, om dækkene har tabt luft. Minimum en gang om måneden.

- Men man kan faktisk ikke tjekke det for tit, siger han.

Falck anbefaler, at man tjekker dæktryk endnu oftere - nemlig hver 14. dag - eller per 1000 kørte kilometer.

Det vil også lune i sparegrisen. For ligesom du bruger flere kræfter på at køre på en cykel med flade dæk, bruger motoren flere kræfter, hvis bilens dæktryk ikke er korrekt. Og det koster på brændstoføkonomien og pengepungen.

- Rullemodstanden bliver simpelthen større, hvis der er for flade dæk, forklarer Yasser Abaiji.

Giv også lidt opmærksomhed til reservehjulet. For tal fra vejhjælpsselskabet SOS International viser, at 14 procent af de uheld, de rykker ud til, skyldes punkteringer, forklarer Yasser Abaiji.

Og reservehjulet er ikke meget bevendt, hvis ikke det er tjekket hjemmefra.

- Hvis man punkterer, er det rart, at det dæk, man sætter på, ikke også er halvfladt. Så det er anbefalelsesværdigt, at man også undersøger dæktrykket på reservehjulet, siger han.

Fakta: Bilens dæktryk

- Undersøgelser viser ifølge FDM, at op mod halvdelen af danske biler har forkert tryk i et eller flere hjul.

- For lavt dæktryk betyder, at bilen bliver ustabil og ikke har den bremsekraft, den bør have.

- Samtidig koster det op mod 13 procent på brændstofforbruget, hvis dæktrykket ligger mere end 0,5 bar under det anbefalede.

- Læs dit anbefalede dæktryk i bilens instruktionsbog, og mål dækkene på tankstationen eller med en hjemmemåler.

Kilder: Falck, Autopartner, FDM.

/ritzau fokus/

  • PUNKTERING HJULSKIFT DONKRAFT
    De færreste cykler rundt på en cykel med halvflade hjul. Men når det gælder bilen, glemmer mange at tjekke dæktrykket, vurderer ekspert. Foto: Jakob Boserup/ritzau/scanpix/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret