Annonce
Bolig og livsstil

Eksperter: Sådan skal du køre i glat føre

Vinterdæk vil præstere meget bedre end sommerdæk i glat føre, siger Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør ved et køreteknisk anlæg. Derfor kan du ikke være sikker på, hvor hurtigt du eller andre bilister eksempelvis kan bremse, da du ikke ved, om de har vinterdæk på. (Arkivfoto). Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Frost, slud og sne giver udfordringer med både vejgreb, bremselængde og sigtbarhed. To køretekniske eksperter guider dig sikkert gennem vinteren.

Det sner så tilpas sjældent i Danmark, at man dårligt kan oparbejde den store rutine i at køre i snevejr eller glat føre.

Og de få timers erfaring, man har fra glatbanen med køreskolen, kan ligge langt tilbage i erindringen.

- Derfor skal man gå ydmygt til værks, gøre sit forarbejde og køre efter forholdene, siger Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør på det køretekniske anlæg FDM Sjællandsringen.

Samme råd lyder fra Thomas Ottesen, der er politikommissær og leder af Det Operative Færdselscenter ved Nordjyllands Politi.

Han peger på, at glat føre giver en nedsat bremselængde. Derfor kan man få svært ved at bremse, hvis vejen svinger, eller hvis den forankørende klodser bremserne.

Det glatte føre kan du ikke ændre.

- Men helt overordnet er høj fart næsten den værste synder i glat føre, fordi det påvirker reaktionstiden og bremselængden. Og farten er jo noget, man selv kan ændre, siger Thomas Ottesen.

Du bestemmer også selv, hvilke dæk du kører med.

Vinterdæk er lovpligtige i mange lande, men ikke herhjemme.

Eksperterne råder dog enstemmigt til, at du får vinterdæk på alligevel.

- Vi kan se på vores køretekniske anlæg, at bremselængden typisk halveres med vinterdæk versus sommerdæk. Og i sving gør de, at du kan holde en højere hastighed uden at miste vejgrebet, siger Søren Holten Jacobsen.

Hvis du stadigvæk har sommerdæk på bilen, så må du ifølge loven gerne køre. Men begge eksperter råder på det kraftigste til, at du lader bilen stå.

- Hvis ikke vinterdæk er en mulighed, så overvej en mellemting, hvor du kører med helårsdæk, siger Thomas Ottesen.

Afstand er en tredje vigtig faktor. Her er der nemlig også meget at hente på sikkerheden.

En tommelfingerregel er at dividere med to, forklarer politikommissæren.

Det betyder, at hvis du kører 100 kilometer i timen, så skal du holde mindst 50 meters afstand. Og hvis du kører 80, så er det mindst 40 meters afstand.

- Den bagerste bil er ansvarlig for at kunne standse, hvis der sker noget uventet. Derfor er det ikke smart at ligge 20 meter bag ved en anden bil i snevejr, for du aner ikke, hvad der sker forude, siger Thomas Ottesen.

Det er også vigtigt, at du reelt kan se ud af ruderne.

Hvert år støder politiet på bilister, som kun har skrabet et kighul lige foran rattet. Andre kører rundt med fedtede eller duggede ruder.

Så indlæg en tidsbuffer, hvor du går tidligere ud til bilen end normalt, tilføjer Søren Holten Jacobsen.

- Det tager bare længere tid at komme i gang en vintermorgen. For det første vil transporttiden være længere. For det andet tager det tid at afrime og skrabe sne og is, siger han.

Hvis du derimod er for sent på den - og forsøger at indhente tid bag rattet - så strider det mod stort set alt, der holder dig sikker i vintertrafikken.

Alene ved at øge hastigheden fra 60 til 80 vil din bremselængde fordobles, nævner Søren Holten Jacobsen.

Samtidig vil du typisk køre mere chancebetonet og dermed uforudsigeligt for andre trafikanter, tilføjer Thomas Ottesen.

- Hvis man laver sådan nogle hastige manøvrer, hvor man forsøger at overhale eller klemme sig frem, kan bilen lave udslag og glide af vejen, siger han.

/ritzau fokus/

Hvidt føre og sort is er noget af det, du skal være allermest opmærksom på. - Sneen kan gøre det svært at holde farten og vejgrebet i et sving eller op ad en bakke, siger Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør ved et køreteknisk anlæg. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sort is optræder gerne ved rundkørsler og kryds, hvor mange kører. Derfor skal man især være varsom, hvis man ser to helt sorte vejspor. - I nogle tilfælde kan der faktisk være bedre vejgreb, hvis du kører parallelt lige ved siden af sporene, siger Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør ved et køreteknisk anlæg. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Vinteren er over vestkysten
    Vinterdæk vil præstere meget bedre end sommerdæk i glat føre, siger Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør ved et køreteknisk anlæg. Derfor kan du ikke være sikker på, hvor hurtigt du eller andre bilister eksempelvis kan bremse, da du ikke ved, om de har vinterdæk på. (Arkivfoto). Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
  • Sne Trekantsområdet onsdag den 10 februar 2021.
    Hvidt føre og sort is er noget af det, du skal være allermest opmærksom på. - Sneen kan gøre det svært at holde farten og vejgrebet i et sving eller op ad en bakke, siger Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør ved et køreteknisk anlæg. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
  • Motorvej E45
    Sort is optræder gerne ved rundkørsler og kryds, hvor mange kører. Derfor skal man især være varsom, hvis man ser to helt sorte vejspor. - I nogle tilfælde kan der faktisk være bedre vejgreb, hvis du kører parallelt lige ved siden af sporene, siger Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør ved et køreteknisk anlæg. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken